Dato for udgivelse
07 jan 2011 13:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16 nov 2010 10:42
SKM-nummer
SKM2011.19.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, B-0228-10 og B-0229-10
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Skøn, regnskabsmateriale, tilsidesættelse, privatforbrug, koncept
Resumé

Appellanterne drev virksomhed med salg af produkter gennem benyttelse af et forretningskoncept, der var udviklet af firmaet G1 samt virksomhed med drift af hundekennel. Appellanterne havde fået forhøjet deres skattepligtige indkomst af skattemyndighederne på baggrund af en samlet vurdering af det opgjorte privatforbrug.

Under sagen fremlagde appellanterne et bilag fra leverandøren af det bogføringssystem, som appellanterne anvendte, hvoraf fremgik, at en række af de negative kassebeholdninger, som skattemyndighederne havde konstateret i appellanternes regnskabsgrundlag, alene skyldtes EDB-tekniske forhold, og at der derfor ikke var tale om reelle kassedifferencer.

Landsretten fandt på denne baggrund, at der ikke var grundlag for at fastslå, at appellanterne ikke havde foretaget effektive kasseafstemninger, og at der i øvrigt ikke var sådanne mangler ved regnskaberne, at disse kunne tilsidesættes.

Endvidere fandt landsretten, at det af appellanterne selvangivne privatforbrug ikke var så lavt, at der på denne baggrund var grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Appellanternes principale påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst blev herefter taget til følge.

Reference(r)
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-2 E.B.1.4

Parter

B
(advokat Birgitte Sølvkær Olesen)

og

A
(advokat Birgitte Sølvkær Olesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen v/advokatfuldmægtig Clara Trolle)

Afsagt af landsdommerne

Hanne Kildal, Elisabeth Mejnertz og Birte Wirnfeldt (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 19. januar 2010 afsagt domme i 1. instans (BS 150-339/2009 og BS 150-338/2009).

Sagerne har været behandlet sammen.

Påstande

For landsretten har appellanten B nedlagt følgende påstande:

Indkomståret 2004:

Principalt:

Indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 nedsættes med 81.000 kr.

   

Subsidiært:

Indstævnte tilpligtes at anerkende, at appellantens skatteansættelse for 2004 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Indkomståret 2005:

Principalt:

Indstævnte tilpligtes at anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 40.000 kr.

   

Subsidiært:

Indstævnte tilpligtes at anerkende, at appellantens skatteansættelse for 2005 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Appellanten A har nedlagt følgende påstande:

Indkomståret 2003:

Principalt:

Indstævnte tilpligtes at anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 50.000 kr.

   

Subsidiært:

Indstævnte tilpligtes at anerkende, at appellantens skatteansættelse for 2003 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Indkomståret 2004:

Principalt:

Indstævnte tilpligtes at anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 nedsættes med 9.000 kr.

   

Subsidiært:

Indstævnte tilpligtes at anerkende, at appellantens skatteansættelse for 2004 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Indkomståret 2005:

Principalt:

Indstævnte tilpligtes at anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 40.000 kr.

   

Subsidiært:

Indstævnte tilpligtes at anerkende, at appellantens skatteansættelse for 2005 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har påstået dommene stadfæstet.

For landsretten drejer sagerne sig alene om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at tilsidesætte appellanternes årsregnskaber og fastsætte deres skattepligtige indkomst skønsmæssigt.

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten har appellanterne fremlagt følgende erklæring af 19. marts 2010 fra G2 om det bogføringsprogram, som B har anvendt til virksomhedernes bogføring i 2004:

"...

Vedr.: Bogføringsprogrammet

I henhold til telefonsamtale d.d. skal jeg hermed redegøre for, hvilken rækkefølge bogføringsprogrammet sorterer indtastede poster med samme bilagsdato.

I dette tilfælde vedrører det modpostkontoen "Kassebeholdning". - kontonr. 5800.

I posteringsarket er der 2 kolonner til indtastning af kontonumre. Den første til det primære kontonummer og den anden til modposten (kasse, bank mv.) Når man bogfører posterne vil kontonumre i den primære kolonne blive sorteret FØR modposterne.

Det vil sige at ved posteringer f.eks. FRA kasse TIL bank - vil kassebevægelsen blive sorteret FØR øvrige poster, hvor kassen har været anvendt som modpost - og det er sådan jeg kan se, at du har gjort, hvilket i mine øjne er helt korrekt.

Kigger man derefter på kontospecifikationen for konto 5800 - Kassebeholdning - da fremgår bankindsætningen FØR dagens omsætning, hvilket ikke er korrekt, såfremt man bogførte med KLOKKESLÆT på dagen, hvilket ingen systemer mig bekendt opererer med.

I dit tilfælde - vil din måde at indtaste kasse/bank på (som jeg anser for korrekt), resultere i en negativ saldo på udskriften i starten som senere på dagen udlignes af Dagens omsætning mv., men da disse posteringer sker på samme dato er der naturligvis ikke tale om en negativ kassebeholdning. Det er udelukkende systemmæssige sorteringer, der er årsag hertil.

En udskrift af din bogførte kassekladde understøtter ovennævnte redegørelse.

..."

Kammeradvokaten har udarbejdet et støttebilag, som parterne er enige om tallene i, og hvoraf fremgår:

"...

Støttebilag

Sammenligning af beregnet privatforbrug i 2003-2005 med faktisk privatforbrug i 2002

Appellanterne har i bilag K opgjort deres privatforbrug til:

2003:

kr. 226.536,-

2004:

kr. 171.583,-

2005:

kr. 238.713,-

Det opgjorte privatforbrug omfatter såvel B som A.

De private biludgifter udgjorde for 2003-2005 ifølge opgørelse fra appellanterne (dombogen for A, side 14):

2003:

kr. 65.160,-

2004:

kr. 54.469,-

2005:

kr. 66.580,-

Hvis man fratrækker biludgifterne fra det af appellanterne opgjorte privatforbrug, får man følgende tal:

2003:

kr. 161.377,-

2004:

kr. 117.114,-

2005:

kr. 172.133,-

Efter tillæg af Landsskatterettens forhøjelser af virksomhedens indkomst i 2003-2005 har der været en privatforbrugsmulighed på:

2003:

(161.377 + 50.000) =

kr. 211.377,-

2004

(117.114 + 90.000) =

kr. 207.114,-

2005:

(172.133 + 80.000) =

kr. 252.133,-

Privatforbrugsmuligheden (efter forhøjelserne) kan sammenholdes med privatforbruget i 2002 (bilag A):

2002:

kr. 304.608,- (fordelt på afskrivninger på privat bil, private andele i virksomhed og gaver til børn samt øvrigt forbrug)

2002:

kr. 244.363,- ("øvrigt forbrug", når der er taget højde for afskrivninger på privat bil, private andele i virksomhed og gaver til børn).

..."

Forklaringer

B har supplerende forklaret, at A tidligere drev en minkfarm. De bruger nu de lokaliteter, minkfarmen har brugt, til hundepension. Der er 14 rum. Indtægterne herved er varierende, idet der i perioder ingen hunde er, hvorimod der er mange i juli måned og nytårsaften. Produkterne i G1 virksomheden bruger de også privat. De anvender SKATs regler herom ved standardvarer, men fører regnskab over deres forbrug af dyrere produkter. Salget foregår i folks hjem, og de udlåner mange testkasser. De fleste kunder vælger at bestille varer direkte hos G1. I disse tilfælde får appellanternes virksomheder kun bonus.

Hun har i de 28 år, de har drevet selvstændig virksomhed, stået for regnskaberne, og hun har endvidere i 27 år været ansat som kasserer i en bank. Desuden har hun været kasserer i foreninger. Hun har derfor et godt kendskab til bogføring og kasseafstemning. Det er ikke korrekt, at deres virksomheders kasseafstemninger er foregået "over den private tegnebog".

Der er af og til mellemregninger som følge af private udlæg via kreditkort for udgifter vedrørende virksomhederne. De har to kontante pengekasser, som hun udligner private udlæg over. Indtil medio 2003 havde de kun en pengekasse. Hun havde ikke opdaget problemer med negative kassebeholdninger, da denne sag blev rejst af SKAT. Hun har ikke foretaget daglige kasseafstemninger, da der ikke var transanktioner hver dag, men hun har afstemt kassen, når hun har bogført bilag. De 4 af de 5 negative kassebeholdninger, SKAT har påpeget vedrørende 2003 (Skats sagsfremstilling af 25. oktober 2006 side 5), er opstået i forbindelse med, at hundeejere har betalt, når de har afleveret hunden i pension, hvorimod hun har bogført indtægten, når ejerne har afhentet hunden. Disse differencer har derfor ikke påvirket regnskabet i sidste ende. Den 5. negative kassebeholdning er den eneste regulære. Den dækker over 86 kr., som de har spist for. De kassedifferencer, SKAT har påpeget i 2004, er alene af teknisk karakter. Bogholderisystemet, hun anvendte i 2004, fungerer således, at tallene automatisk "vendes om", så der opstår en teknisk kassedifference, som dog udlignes, når modposteringen bogføres et øjeblik senere. Dette er vist i hjælpebilaget i ekstrakten side 262. Hun opdagede først dette, da SKAT påpegede differencerne. Hun kan ikke huske årsagen til, at hun i et tilfælde i 2004 (SKATs sagsfremstilling side 5), kun bogførte en indtægt på 1.265 kr. vedrørende et bilag for salg af 15 billetter til 1.725 kr.

I de omhandlede år har deres privatforbrug været meget beskedent. De har aldrig haft noget ekstravagant forbrug. I 2002 boede 2 børn på henholdsvis 16 og 22 år hjemme, og i 2003-2005 boede det yngste barn hjemme. Hendes egne opgørelser over deres privatforbrug for 2002 viser ca. 150.000 kr. uden private biludgifter, der udgjorde 62.000 kr., realkreditudgifter og ekstraordinære udgifter, som i 2002 var 10.000 kr. til behandlingsudgifter for hendes ægtefælle og ca. 18.000 kr. til efterskoleophold for deres søn.

Revisor NJ har supplerende forklaret, at han har kendt B og A i ca. 20 år og været revisor for dem i mange år, men dog ikke i 1999-2002. Det kræver ret hårdt benarbejde at få en G1 virksomhed op at stå. Det tager typisk 3-4 år at generere indtægter af betydning. Indtægterne består overvejende af bonus af slutbrugernes køb. SKAT har haft fokus på G1 virksomhederne. Der er nu ca. 200 selvstændige G1 virksomheder, hvoraf han er revisor for ca. 120.

I 2003 og 2004 var vidnet inde over appellanternes regnskaber kvartalsvis og i forbindelse med årsregnskaberne. B førte løbende kontrol med kasseafstemningerne. Kassekladde og kasseregnskab dækker over det samme. Kasseregnskabet blev ført via EDB. I 2003 og 2004 fik skattevæsenet kasseregnskaberne, som var en integreret del af kontospecifikationerne i regnskaberne. SKAT har ikke kunnet påpege de forhold, der er nævnt i SKATs sagsfremstilling, uden at have bilagsmaterialet. De differencer, SKAT har påpeget, er af teknisk karakter. Han har ikke tillagt dem betydning. Han har ikke på samme måde som i dag påpeget dette over for SKAT. SKAT har ikke indkaldt materiale for 2005. Der blev indsendt selvangivelse rettidigt for 2005. Han begik imidlertid en periodemæssig indtastningsfejl, hvorved et kvartal blev udeladt, og han indsendte derfor senere en korrigeret selvangivelse, som SKAT ikke har anfægtet. Han er ikke enig i, at regnskabet er ført "over den private tegnebog", men der har været tale om mellemregninger. Der har været 100 % styr på kontobevægelserne.

Han har et godt kendskab til B og As levevis. De lever som en gennemsnitligt dansk familie. Man kan ikke fuldt ud sammenligne deres privatforbrug i 2003-2005 med 2002, idet der i 2002 var ekstraordinære udgifter. Beløbet 244.363 kr. i kapitalforklaringen til appellanternes private årsregnskab for 2002 indeholder driftsudgifter til bil. De faktiske udgifter hertil udgjorde 62.253 kr., som skal fratrækkes før sammenligningen. Beløbet på 62.253 kr. er opgjort på samme måde som de faktiske biludgifter for 2003-2005. De skattefri kørselsgodtgørelser udlignes, idet de i virksomhedsregnskabeme neutraliseres med kørselsfradragene.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende spørgsmålet om der er grundlag for at tilsidesætte årsregnskaberne som følge af fejl og mangler:

For landsretten har Skatteministeriet for 2003 påpeget 5 tilfælde af negativ kassebeholdning og for 2004 3 tilfælde af negativ kassebeholdning og et tilfælde af uoverensstemmelse mellem et bilag og konteringen heraf på 460 kr.

Efter revisor NJs forklaring har B udført bogføringen på korrekt vis og foretaget konteringer og kasseafstemninger så ofte, som virksomhedernes art og omfang berettigede til. Både revisoren og Bs har bestridt, at kasseregnskabet er "ført over den private tegnebog" som antaget af SKAT.

Ifølge revisor NJ og Bs forklaringer beror de 4 tilfælde af negative kassebeholdninger i 2003 alene på tidsmæssige forskydninger af få dages varighed. Det 5. tilfælde vedrører en mellemregning på 86,75 kr. Forklaringerne om, at de 3 negative kassebeholdninger i 2004 skyldes EDB-tekniske forhold, støttes af erklæringen fra G2.

Landsretten kan lægge denne bevisførelse, der ikke er imødegået af Skatteministeriet, til grund. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger, eller at der i øvrigt er sådanne fejl ved regnskaberne for 2003-2004, at disse kan tilsidesættes. Der er heller ikke efter bevisførelsen grundlag for at fastslå, at skattemyndighederne ikke har modtaget fyldestgørende regnskabsmateriale.

Hvad angår 2005 har SKAT ikke gennemgået regnskabet, og oplysningen om, at der efterfølgende blev indleveret et nyt regnskab med nye tal, kan efter revisorens forklaring om, at dette skyldtes en fejl fra hans side, som der blev rettet op på, ikke berettige til tilsidesættelse af dette regnskab.

Vedrørende privatforbruget:

Skatteministeriet har lagt appellanternes opgørelser over privatforbruget til grund. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at privatforbruget i 2002 på 244.363 kr. indeholder udgifter til sygdomsbehandling på ca. 10.000 kr. og til efterskoleophold på ca. 18.000 kr. samt udgifter til bilkørsel, som revisoren har oplyst til 62.253 kr., hvilket ligger på samme niveau som biludgifterne i 2003-2005. Der er herefter ikke så stor forskel på privatforbruget i 2003-2005 sammenlignet med 2002, at privatforbruget i 2003-2005 kan anses for usandsynligt.

Det opgjorte privatforbrug i 2003-2005, der ikke indeholder udgifter til realkreditbelåning af appellanternes faste ejendom, er ikke så lavt, at der er grundlag for at antage, at appellanterne ikke kan opretholde en rimelig levevis.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte appellanternes årsregnskaber for 2003- 2005 på grundlag af privatforbruget.

Hefter tager landsretten appellanternes principale påstande til følge.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger for landsretten til B med i alt 16.760 kr. Beløbet omfatter 1.760 kr. til retsafgift og 15.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger for landsretten til A med i alt 15.750 kr. Beløbet omfatter 750 kr. til retsafgift og 15.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

Parterne skal hver især bære egne omkostninger til advokatbistand for byretten, men dele udgifterne til retsafgift for byretten. Skatteministeriet skal derfor betale 1.920 kr. til B og 1.550 kr. til A i sagsomkostninger for byretten.

Landsretten har lagt vægt på sagens udfald og de nedlagte påstande for henholdsvis byret og landsret.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at Bs skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 nedsættes med 81.000 kr. og for indkomståret 2005 nedsættes med 40.000 kr.

Skatteministeriet skal anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 50.000 kr., for indkomståret 2004 nedsættes med 9.000 kr. og for indkomstsåret 2005 nedsættes med 40.000 kr.

Skatteministeriet skal inden 14 dage i sagsomkostninger for begge retter betale 18.680 kr. til B og 17.300 kr. til A.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.