Indhold
Dette afsnit beskriver retsmidlet konfiskation og de situationer, hvor det kan blive aktuelt at nedlægge påstand om konfiskation.
Afsnittet indeholder:
- Definition
- Regel
- Anvendelsesområde.
Definition
Konfiskation betyder, at staten som reaktion på en strafbar handling inddrager bestemte formuegenstande eller hele eller en del af personens formue. Der er således tale om fratagelse af ejendomsretten til de genstande eller den formue, som bliver konfiskeret.
Regel
Der kan ved en strafbar handling ske konfiskation af:
- Udbyttet ved den strafbare handling
- Genstande, der har været anvendt eller skulle anvendes til en strafbar handling
- Genstande, der er frembragt ved en strafbar handling
- Genstande, der har forbindelse til en strafbar handling.
Se STRFL § 75.
Bemærk
I visse punktafgiftslove ("cola-lovgivningen") er der indsat bestemmelse om, at de varer en overtrædelse vedrører skal konfiskeres, hvis der er tale om grove eller gentagne overtrædelser med forsæt til afgiftsunddragelse. Se afsnit A.C.3.5.7.4.
Anvendelsesområde
Det er domstolene, der træffer afgørelse om konfiskation, men i det omfang den/de pågældende skriftligt erklærer sig indforstået med, at effekterne destrueres af Skatteforvaltningen, vil konfiskationen dog kunne ske administrativt.
Ved overtrædelse af spiritusafgiftslovgivningen ved ulovlig destillation eller afdenaturering, kan det anvendte udstyr tages i forvaring/konfiskeres med henblik på destruktion.
Ved overtrædelse af SKL § 13 B har domstolene anvendt konfiskation. Se afsnit A.C.3.2.1.2.3, hvor gerningsindholdet i SKL § 13 B beskrives.
I sager om udryddelsestruede planter og dyr omfattet af Washingtonkonventionen finder konfiskationer sted ved domstolene på Skov- og Naturstyrelsens foranledning. Det vil være sager, hvor der også foreligger overtrædelse af toldlovgivningen ved manglende eller urigtig angivelse.
Konfiskation med afståelse til statskassen til destruktion finder sted i sager om varemærkeforfalskning i det omfang, det er blevet fastslået, at de krænker en intellektuel rettighed, der er omfattet af definitionen i forordningens artikel 2 (Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003).