Definition af arving
En arving er en person, der får udloddet
- en procentdel
- en brøkdel eller
- resten
af dødsboets nettoformue.
En arving kan være
- arving efter arveloven eller
- en testamentsarving.
Efter arveloven er afdødes nærmeste arvinger afdødes
- børn og
- den længstlevende ægtefælle.
Er et barn død, træder dennes børn i den pågældendes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger.
Når afdøde ikke efterlader sig nogen livsarvinger, arver den længstlevende ægtefælle.
Når afdøde heller ikke efterlader sig nogen længstlevende ægtefælle arver fjernere slægtninge, fx søskende.
Se arvelovens §§ 1-4 om livsarvingers arveret og § 9 om den længstlevende ægtefælles arveret
Afdøde kan have oprettet et testamente, hvori andre end afdødes livsarvinger og den længstlevende ægtefælle er indsat som arving(er).
Bemærk
En arving kan være
- både en fysisk person og
- en juridisk person, fx en fond.
Se også
Se afsnit
- C.E.14.16 om definition af livsarving
- C.E.14.15 om definition af legatar og forskellen til en arving.