Indhold

Dette afsnit beskriver den obligatoriske afsluttende ansættelse for mellemperioden, når

  • afdøde har indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der ikke er brugt ved dødsfaldet og
  • dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Frist for at selvangive for mellemperioden
  • Undtagelse
  • Regler for dødsfald før 2009.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Se afsnit C.E.3.1 om definition og afgrænsninger for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.

Hovedregel

Afsluttende ansættelse for mellemperioden skal altid ske, når afdøde har indskud på

  • etableringskonto og
  • iværksætterkonto

der ikke er brugt ved dødsfaldet. Se DBSL § 13, stk. 5, nr. 5.

Se også

Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.

Frist for at selvangive for mellemperioden

Boets frist for at selvangive efter reglen om obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden er senest samtidig med, at boopgørelsen bliver indsendt. Se DBSL § 13, stk. 7.

Først når boopgørelsen er færdig, kan dødsboet afgøre, om det er omfattet af reglerne i

Når boopgørelsen sendes ind, skal dødsboet selvangive for enten mellemperioden eller bobeskatningsperioden.

Undtagelse

Når den længstlevende ægtefælle overtager afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto på samme betingelser som afdøde, er der ikke obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden.

Se DBSL § 13, stk. 5, nr. 5 og afsnit C.E.11.1.1.4 om den længstlevende ægtefælles mulighed for at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Regler for dødsfald før 2009

Dette skema viser, hvornår reglerne om obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden er ændret, når afdøde har indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der ikke er brugt ved dødsfaldet:

Hvis dødsfaldet er sket ...

Så ...

før 2009

  • har afdøde ikke indskud på iværksætterkonto, da reglen om indskud på iværksætterkonto først er indført med virkning for indkomståret 2009

før 1. juli 2008

  • er der ikke obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden, da reglen først er indført med virkning for dødsfald 1. juli 2008 eller senere