Indhold

Dette afsnit beskriver Skattestyrelsens beregning af renter, når en tidligere skatteberegning bliver ændret.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Retningslinjer.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Se afsnit C.E.3 om dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.

Regel

Når en skatteberegning for

  • mellemperioden eller
  • bobeskatningsperioden

bliver ændret, beregner Skattestyrelsen renter af forskellen mellem skatteberegningerne.

Yderligere restskat

Når en ændret skatteberegning medfører, at dødsboet skal betale yderligere

skal dødsboet betale renter af det yderligere beløb med renten efter OPKL § 7, stk. 2 med tillæg af 0,4 procent pr. påbegyndt måned fra den 1. i den anden kalendermåned regnet fra den først foretagne skatteberegning og indtil udgangen af den første fulde måned efter udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning. Se DBSL § 89, stk. 8.

Udbetalt overskydende skat nedsættes eller bortfalder

Når en ændret skatteberegning medfører, at overskydende skat, der allerede er udbetalt efter

nedsættes eller bortfalder, skal dødsboet betale renter af beløbet med renten efter OPKL § 7, stk. 2 med tillæg af 0,4 procent pr. påbegyndt måned fra den 1. i den anden kalendermåned regnet fra den først foretagne skatteberegning og indtil udgangen af den første fulde måned efter udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning. Se DBSL § 89, stk. 9.

Restskat nedsættes eller bortfalder

Medfører en ændret skatteberegning, at en tidligere beregnet restskat for

  • mellemperioden efter § 15, stk. 4
  • dødsboskat efter § 30 a

nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten eller dødsboskatten er nedsat med. Beløbet forrentes med renten efter OPKL § 7, stk. 2 med tillæg af 0,4 procent pr. påbegyndt måned regnet fra den først foretagne skatteberegning og indtil udgangen af den første fulde måned efter udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning. Se DBSL § 89, stk. 10.

Se også

Se afsnit C.E.15 om, hvor stor renten efter OPKL § 7, stk. 2 er for hvert enkelt kalenderår.

Retningslinjer

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at renteberegning kun skal ske, når den ændrede skatteberegning vedrører samme periode som i den første skatteberegning, fx når højere myndighed har ændret den skattepligtige indkomst eller aktieindkomsten i mellemperioden eller bobeskatningsperioden.

Modsat skal der ikke ske renteberegning, når en ændret skatteberegning vedrører en afvigende periode i forhold den første skatteberegning. Fx skal der ikke beregnes renter, når

  • yderligere indtægter vedrører nærmere afgrænsede dele af dødsboet, hvor skifteretten har tilladt afslutningen udskudt til efter skæringsdagen i boopgørelsen efter DSL § 31, stk. 2 og § 66, stk. 3 eller
  • dødsboet er genoptaget.

Se også

Se afsnit C.E.6.1.om den skattemæssige behandling af et genoptagelsesbo.