Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om, at en gavegiver, der ikke selv har afkom, under visse betingelser kan overdrage aktier og erhvervsvirksomheder til gavegivers søskende og deres børn og børnebørn til en gaveafgift på 10 pct.

►Afsnittet indeholder:

  • Når gavegiver ikke har afkom - gaveoverdragelser 1. oktober 2024 og senere
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.◄

Se også afsnit C.A.6.2.2 om nedsat gaveafgift og betingelser for værdiansættelser efter BAL § 12 a ved overdragelse af aktier og virksomheder. 

Når gavegiver ikke har afkom - gaveoverdragelser 1. oktober 2024 og senere

Udgangspunktet efter SL § 4, stk. 1, litra c, jf. SL § 5, stk. 1, litra b, er, at der skal betales indkomstskat af gaver, der tilfalder gavegivers søskende og deres børn og børnebørn.

En gavegiver, der ikke selv har afkom, kan dog på visse betingelser overdrage aktier og erhvervsvirksomheder til sine søskende og disses børn og børnebørn til en gaveafgift på 10 pct. Se BAL § 23 a, stk. 1. Se afsnit C.A.6.2.2 om nedsat gaveafgift og betingelser for værdiansættelser efter BAL § 12 a ved overdragelse af aktier og virksomheder.

Bemærk

For gaveoverdragelser i perioden 1. januar 2016 - 30. september 2024, hvor gavegiver ikke har afkom, gælder der særlige regler for beregning af gaveafgift ved overdragelse af aktier og erhvervsvirksomheder.

Regler gældende for overdragelser i perioden 1. januar 2016 - 31. december 2019

Har gavegiver ikke afkom, og gavemodtager er gavegivers søskende, deres børn eller børnebørn er udgangspunktet, at der skal betales indkomstskat af gaven. 

En gavegiver, der ikke selv har afkom, kan dog på visse betingelser overdrage aktier og erhvervsvirksomheder til sine søskende og disses børn og børnebørn til en nedsat gaveafgift. Se Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.A.6.2.1, om nedsat bo- og gaveafgift ved overdragelse af aktier og virksomheder.

Regler gældende for overdragelser i perioden 1. januar 2020 - 30. september 2024

Har gavegiver ikke afkom, og gavemodtager er gavegivers søskende, deres børn eller børnebørn er udgangspunktet, at der skal betales indkomstskat af gaven. 

En gavegiver, der ikke selv har afkom, kan dog på visse betingelser overdrage aktier og erhvervsvirksomheder til sine søskende og disses børn og børnebørn til en gaveafgift på 15 pct. Se Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.A.6.2.4, om gaveafgift ved overdragelse af aktier og virksomheder, når gavegiver ikke har afkom.

Efterfølgende afståelse

Foretager gavemodtageren inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller erhvervsvirksomheder, der er omfattet af reglerne om undtagelse fra indkomstskattepligt, skal der betales indkomstskat, idet indkomstskatten dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Et salg inden 3-årsperiodens udløb indebærer, at gaven i så fald skal medregnes til gavemodtagerens skattepligtige indkomst for den del af virksomheden, som sælges, sammenholdt med den del af 3-årsperioden, som ikke er udløbet. Se BAL § 23 b, stk. 1.

Efter BAL § 23 b, stk. 2, kan salg af virksomheden som følge af erhververens død eller livstruende sygdom ske, uden at gaven skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Om der foreligger livstruende sygdom, vurderes efter samme kriterier som i PBL § 10. Endvidere kan overdragelse ske uden, at gaven skal medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis overdragelsen sker ved gave til en erhverver omfattet af personkredsen i BAL § 22, stk. 1.

Tilsvarende gælder, hvis overdragelsen sker i forbindelse med en skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed eller skattefri omstrukturering af selskabet, hvis gavemodtager ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke vederlægges med andet end aktier i det erhververende selskab. Ejertidskravet overføres i restløbetiden på aktier, der er modtaget som vederlag. 

Gaven skal endvidere ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

►SKM2025.480.SR omhandlede efterfølgende omstruktureringer og efterfølgende afståelse vedrørende anparter, der i 2023 var udlagt fra en afdød person uden livsarvinger til afdødes nevø og niece. Skatterådet fandt, at der skulle betales tillægsboafgift for den del af den efterfølgende afståelse fra nevøen til nevøens børn, der blev berigtiget med et gældsbrev, hvorimod der ikke skulle betales tillægsboafgift for den del af den efterfølgende afståelse, der blev berigtiget ved gave. Den tillægsboafgift, der skulle betales som følge af overdragelserne, skulle opgøres forholdsmæssigt ud fra den resterende del af 3 års perioden. Skatterådet fandt endvidere, at efterfølgende omstruktureringer, herunder aktieombytning og ophørsspaltning, hvor der alene blev vederlagt med anparter, ikke udløste tillægsboafgift.◄

Se BAL § 23 a og BAL § 23 b.

Se også afsnit C.A.6.2.2 om nedsat gaveafgift ved overdragelse af aktier og virksomheder.

Bemærk

Med virkning for gaver, der ydes den 1. januar 2027 eller senere bliver søskende omfattet af de personer, der nævnes i BAL § 22, stk. 1. Dvs., at søskende bliver omfattet af de personer, hvortil der kan ydes afgiftsfrie gaver, hvis gaverne i et kalenderår ikke overstiger de årlige bundbeløb. Hvis der til søskende i et kalenderår ydes gaver udover bundbeløbet, udgør gaveafgiftssatsen 15 pct. Se lov nr. 369 af 9. april 2025.

Lovændringen vedrørende søskende, der har virkning for gaver, der ydes den 1. januar 2027 eller senere, ændrer ikke på, at gavegivers søskendes børn og søskendes børnebørn som udgangspunkt vil skulle betale indkomstskat af gaver, som ikke er lejlighedsgaver, med mindre gavegiver ikke har afkom, og betingelserne i BAL § 23 a i øvrigt er opfyldt.

►Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:◄

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2025.480.SR

►Spørgerne var dels et selskab, der var udlagt fra et dødsbo og dels arvingerne, der havde fået selskabet udlagt fra dødsboet.

Spørgerne ønskede at etablere en selskabsstruktur, der gjorde det muligt, at arvingerne hver for sig kunne gennemføre et generationsskifte af det udlagte selskab. Denne selskabsstruktur skulle etableres ved en anpartsombytning, hvorved der opstod et nyt holdingselskab, og herefter en ophørsspaltning af det nyopståede holdingselskab, således at de to arvinger herefter havde hver deres holdingselskab. Den ene arving påtænkte herefter at overdrage en del af sit holdingselskab til sine to børn med skattemæssig succession. Overdragelsen skulle finansieres dels med en gave og dels med et gældsbrev.

Skatterådet bekræftede, at den påtænkte anpartsombytning og efterfølgende ophørsspaltning af det nyopståede holdingselskab kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen og uden beskatning af arvingerne. Skatterådet bekræftede, at den påtænkte anpartsombytning og efterfølgende ophørsspaltning kunne ske uden betaling af tillægsboafgift.

Skatterådet bekræftede herudover, at den ene arving kunne overdrage sit nyetablerede holdingselskab til sine børn med skattemæssig succession. Skatterådet bekræftede endvidere, at der efter overdragelsen til arvingens børn kunne gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse fra Skatterådet, og uden beskatning af anpartshaverne.

Skatterådet bekræftede, at den påtænkte ophørsspaltning af den ene arvings nyetablerede holdingselskab ikke udløste betaling af tillægsboafgift. Skatterådet bekræftede endvidere, at den ene arvings påtænkte overdragelse af en del af sit nyetablerede holdingselskab ikke udløste betaling af tillægsboafgift for den anden arving.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at den ene arvings påtænkte overdragelse af sit nyetablerede holdingselskab til sine børn ikke udløste betaling af tillægsboafgift. Skatterådet fandt, at der skulle betales tillægsboafgift for den del af overdragelsen, der blev finansieret med et gældsbrev.◄