Eksemplerne nedenfor handler om at finde armslængdeprisen ved finansielle transaktioner efter LL § 2, stk. 1. Dette kan fx være rentesatsen på et lån mellem en hovedaktionær og hovedaktionærens selskab, moderselskab og dets datterselskab eller mellem søsterselskaber.

Eksempel 1

Dette eksempel vedrører et lån fra en hovedaktionær til hovedaktionærens selskab. Selskabet har udover lånet fra hovedaktionæren også optaget et lån hos en uafhængig bank. De to lån optages på samme tidspunkt.

Lånet hos banken er på samme vilkår som lånet fra hovedaktionæren, og det lægges i eksemplet til grund, at de to lån generelt kan anses for at være sammenlignelige bortset fra, at der er forskel på den valuta lånene er optaget i. I denne situation er det muligt, at fastsætte renten på lånet fra hovedaktionæren ud fra rentesatsen på banklånet.

Som udgangspunkt kan dette ske ved at justere basisrenten på banklånet, således at der er overensstemmelse mellem valutaen, som de to lån er optaget i. Dette kan fx gøres på følgende måde:

Ved variabelt forrentede lån

Banklånet består af en basisrente, fx EURIBOR (European Interbank Offer Rate), samt en rentemarginal, fx 1,25 procentpoint (125 basispunkter).

Såfremt lånet fra hovedaktionæren er i danske kroner vil det være muligt at benytte CIBOR (Copenhagen Interbank Offer Rate) som basisrente, og rentemarginalen fra banklånet vil kunne benyttes som rentemarginal på det kontrollerede lån. Derved vil det være muligt at fastsætte renten på lånet fra hovedaktionæren til CIBOR + 1,25 procentpoint.

Ved fastforrentede lån

Det antages, at banklånet har en løbetid på 10 år, er optaget i Euro og til en samlet rente på 4 procent. Samtidig antages det, at hovedaktionærlånet er optaget i danske kroner, og ligeledes har en løbetid på 10 år.

Det antages, at den effektive rente på en 10-årig tysk statsobligation denomineret i Euro, på tidspunktet for låneoptagelsen, var 2,9 procent. Derved udgør rentemarginalen på banklånet 1,1 procentpoint (110 basispunkter).

Samtidig antages det, at den effektive rente på en 10-årig dansk statsobligation denomineret i danske kroner, på tidspunktet for låneoptagelsen, var 3,2 procent. Derved vil det være muligt at fastlægge renten på lånet fra hovedaktionæren til 4,3 procent (en basisrente på 3,2 procent + en rentemarginal på 1,1 procent).

Eksempel 2

Dette eksempel vedrører lån mellem søsterselskaber. Det ene søsterselskab fungerer som intern bank for koncernens selskaber. Den interne bank videreformidler kapital til og fra søsterselskaberne og påtager sig i forbindelse med lånene kreditrisikoen. I dette eksempel er den interne banks solvens og kapitalberedskab af en sådan karakter, at de koncernselskaber, der har indlån i den interne bank, reelt har kreditrisikoen på indlånene.

Rentesatsen på lån til den interne bank skal herefter fastlægges ud fra de risici, som långiver påtager sig ved at yde lånet. Da det er de øvrige koncernselskaber, der benytter cash pool'en, er det som udgangspunkt muligt at estimere udlånsrisici på baggrund af en kreditvurdering af de låntagende koncernselskaber.

Eksempel 3

Dette eksempel vedrører lån mellem søsterselskaber. Koncernen har etableret en cash pool, og det ene søsterselskab fungerer som intern bank for koncernens selskaber og administrator i cash pool-arrangementet.

Det ene søsterselskab har optaget et lån med forholdsvis lang løbetid fra et af de andre selskaber i koncernen. Det oplyses, at formålet med lånet er, at provenuet skal bruges til at foretage opkøb inden for selskabets aktivitetsområde. Dette er en del af koncernens langsigtede vækststrategi. Selskabet har over en længere periode ikke kunnet finde attraktive investeringsmuligheder, og låneprovenuet har derfor været placeret som indestående i cash pool'en.

I en sådan situation vil det være relevant at vurdere, om et uafhængigt selskab under sammenlignelige omstændigheder ville have optaget og opretholdt det langsigtede lån, for blot at lade låneprovenuet stå i en bank på anfordringsvilkår indtil et eventuelt fremtidigt opkøb finder sted.