Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om momsfradrag for personers indkøb i forbindelse med opstart af økonomisk virksomhed.

Afsnittet indeholder:

Momsfradrag for forberedende handlinger
Udgifter afholdt før momsregistrering
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit D.A.3.1.4.3 Forberedende handlinger og afvikling af virksomhed om retningslinerne for, hvornår personer, der foretager forberedende handlinger, anses for at udøve økonomisk virksomhed.

Momsfradrag for forberedende handlinger

Personer, der foretager indkøb i forbindelse med forberedelse/opstart af virksomhed, har momsfradragsret for disse indkøb, fordi personer som foretager sådanne forberedende handlinger anses for at være momspligtige personer.

Myndighederne skal tage hensyn til personens erklærede hensigt om at ville påbegynde økonomisk virksomhed, men kan dog kræve at hensigten er underbygget af objektive momenter. Se EF-domstolens dom i sagen C-268/83, Rompelman.

Det er en forudsætning for momsfradrag, at den påtænkte virksomhed, som indkøbene vedrører, er momspligtig. Se afsnit D.A.11.1.3 om at indkøbet skal anvendes til momspligtig aktivitet.

Fradragsretten udøves på indkøbstidspunktet (leveringstidspunktet), selv om der ikke på dette tidspunkt er gennemført momspligtige leverancer. Se afsnit D.A.11.2 om tidspunktet for fradragsretten indtræden.

Udgifter afholdt før momsregistrering

Det er ikke en betingelse for at have fradragsret, at myndighederne formelt har anerkendt personens status som afgiftspligtig person, fx ved at personen har anmodet om og opnået momsregistrering. Se EF-domstolens dom i sag C-400/98, Brigitte Breitsohl.

Hvis de materielle betingelser for momsfradrag er opfyldt, skal der derfor indrømmes fradrag, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser, fx at personen ikke har overholdt sin forpligtelse til at anmode om momsregistrering. Se EF-domstolens dom i sag og C-385/09, Nidera Handelskompanie samt SKM2006.783.LSR og SKM2007.655.SKAT.

Det afgørende er altså, at personen må anses for at være en afgiftspligtig person og optræder i denne egenskab på det tidspunkt, hvor indkøbene foretages (leveringstidspunktet), og at indkøbene skal anvendes til momspligtige transaktioner. Se EF-Domstolens dom i sag C-378/02, Waterschap Zeeuws Vlaanderen og afsnit D.A.11.2 om tidspunktet for fradragsretten indtræden.

Der er ikke momsfradrag for goder, der er indkøbt til private formål af privatpersoner, der handler i egenskab heraf, selv om disse varer efterfølgende inddrages og anvendes i momspligtig virksomhed. Det er den egenskab i hvilken en person handler på indkøbstidspunktet, der endeligt afgør, om der indtræder fradragsret. Ved vurderingen heraf skal der tages hensyn til samtlige omstændigheder, herunder de indkøbte goders art og den periode, der er forløbet mellem erhvervelsen af goderne og deres anvendelse i den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed. Se EF-domstolens dom i sag C-97/90, Lennartz og afsnit D.A.11.1.4 om betingelsen om at handle som afgiftspligtig person ved indkøbet.

Personer, som ønsker momsfradrag for indkøb i forbindelse med opstart af virksomhed, der er foretaget i momsperioder, som ligger før den periode, momsregistreringen omfatter, skal anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret for den/de afgiftsperiode(r), hvori indkøbene er foretaget. Se afsnit A.A.8.3 om ændringer vedrørende moms og afgifter. Det påhviler da personen at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt, herunder at personen var en afgiftspligtig person, der optrådte i denne egenskab, på det tidspunkt, hvor indkøbet blev foretaget (leveringstidspunktet). Se EF-Domstolens dom i sag C-268/83, Rompelman.

Bemærk

Det er ikke i modstrid med momssystemdirektivet at nægte virksomheder etableret her i landet registreret efter ML §§ 50 – 50 c fradragsret. Se D.A.11.1.3.4.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-183/14, Salomie et Oltean	Sagen drejer sig om ændring af vurderingen af transaktioner fra at være salg foretaget som led i forvaltningen af den personlige formue til at være momspligtig virksomhed og om nægtelse eller udskydelse af fradragsretten som følge af manglende momsregistrering. EU-domstolen fastslog bl.a., at momssystemdirektivet under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken fradragsretten for indgående moms, som skyldes eller er betalt på varer og tjenesteydelser, der er anvendt inden for rammerne af afgiftspligtige transaktioner, nægtes en afgiftspligtig person, som i stedet skal erlægge den afgift, som han burde have opkrævet, alene med den begrundelse, at han ikke var momsregistreret på det tidspunkt, hvor han foretog de pågældende transaktioner, og dette gælder, så længe han ikke retmæssigt er blevet momsregistreret, og så længe et a conto beløb på afgiften ikke er blevet erlagt.
C-385/09, Nidera Handelskompanie	Sagen omhandlede, hvorvidt et selskab havde ret til momsfradrag for varer, selskabet havde købt i en periode, hvor det ikke var registreret som momspligtigt. EU-domstolen svarede, at en momspligtig ikke kan hindres i at udøve sin fradragsret på grund af, at han ikke har ladet sig momsregistrere. xI sagen havde den afgiftspligtige person ladet sig registrere mindre end 6 måneder efter at have gennemført de transaktioner, der gav anledning til fradragsret.x xEU-domstolen udtalte, at den afgiftspligtige person dermed havde ladet virksomheden momsregistrere indenfor en rimelig frist.x	►Se evt. også dommen i sag C-527/11, Ablessio.◄
C-378/02, Waterschap Zeeuws Vlaanderen	Sagen omhandlede et offentligretligt organ, som handlede i sin egenskab af offentlig myndighed (ikke afgiftspligtig person) på tidspunktet for købet af et vandrensningsanlæg til brug for dets opgaver som offentlig myndighed. Organet solgte efterfølgende anlægget i egenskab af afgiftspligtig person. EU-domstolen svarede, at da organet ikke havde handlet i sin egenskab af afgiftspligtig person ved købet, havde det ikke ret til at fradrage moms af godet. Den omstændighed, at organet efterfølgende fik karakter af afgiftspligtig person i forbindelse med salget, kunne ikke medføre at der opstod en fradragsret for købet.
C-400/98, Brigitte Breitsohl	EU-Domstolen udtalte, at det ikke er en forudsætning for fradragsretten for moms af de første investeringsomkostninger, at afgiftsmyndighederne formelt har anerkendt den pågældende som afgiftspligtig.	Dommen er også beskrevet i afsnit D.A.3.1.4.3.
C-97/90, Lennartz	Sagen omhandlede indkøbet af en bil, som blev købt og anvendt til private formål, men efterfølgende blev inddraget i momspligtig virksomhed. EF-domstolen udtalte, at ifølge dagældende 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168) er en momspligtig person berettiget til momsfradrag, når han handler som sådan. Omvendt kan der ikke opstå nogen fradragsret, når goderne ikke anvendes til den momspligtiges økonomiske virksomhed, men til privat forbrug. Ved vurderingen af om en person har indkøbt et gode som momspligtig person eller som privatperson, skal samtlige omstændigheder tages i betragtning, herunder de pågældende goders art og den periode, der er forløbet mellem erhvervelsen af goderne og deres anvendelse i den momspligtiges økonomiske virksomhed. Den omstændighed, at et gode efterfølgende inddrages i den momspligtiges økonomiske virksomhed, kan ikke medføre, at der opstår en fradragsret. Bestemmelserne om berigtigelse af fradrag i dagældende 6. direktivs artikel 20 (nugældende artiklerne 184) indeholder ingen bestemmelse vedrørende fradragsrettens opståen, men fastsætter blot den mekanisme, som gør det muligt at beregne berigtigelserne af det oprindelige fradrag. De kan derfor ikke medføre, at der opstår en fradragsret og heller ikke omforme den moms, der er betalt i forbindelse med ikke-afgiftspligtige transaktioner til en fradragsberettiget afgift som omhandlet i artikel 17 (nu momssystemdirektivets artikel 167-168).	Dommen er også omtalt i afsnit D.A.11.2.
C-268/83, Rompelman	Et ægtepar havde købt en fordring på den fremtidige ejendomsret til to ejerlejligheder i en bygning under opførelse. Ægteparret lod sig frivilligt momsregistrere og anmodede om fradrag for moms på ratebetalingerne for byggeriet. EU-Domstolen udtalte, at enhver, der foretager investeringshandlinger, der er snævert forbundet med og nødvendige for en senere udnyttelse (udlejning) af en ejendom, må anses som afgiftspligtig person. Afgiftsmyndighederne kan dog kræve den erklærede hensigt støttet af objektive momenter, fx om de projekterede lokaler egner sig til en erhvervsmæssig udnyttelse.	Dommen er også beskrevet i afsnit D.A.3.1.4.3
Landsskatteretskendelser
SKM2006.783.LSR	En designskole havde fradragsret for fællesomkostninger, fordi skolen havde haft momspligtige leverancer. Skolen havde fradragsret, selv om den ikke havde været momsregistreret på det tidspunkt, hvor udgifterne var afholdt.	SKAT har i SKM2007.655.SKAT udsendt genoptagelsesmeddelelse på baggrund af kendelsen. Kendelsen er også omtalt i afsnit D.A.11.4.2.2.4.3.
SKAT
SKM2016.150.SR	Skatterådet bekræfter, at Spørger ikke skal afregne moms af tilskud fra xy-Fond, jf. udkast til tilsagn om tilskud/gavebrev, som Spørger modtager til opførelse af ny bygning, når Spørger lader sig omfatte af en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom. Skatterådet bekræfter endvidere, at Spørger har adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til projektering og opførelsen, når Spørger lader sig omfatte af en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom, uagtet at der ikke skal afregnes moms af tilskuddene. Endeligt bekræfter Skatterådet, at Spørger vil have adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til forberedende undersøgelser til etablering af en ny bygning, jf. momslovens § 37, hvis projektet ikke realiseres på grund af manglende finansiering.