Indhold
Dette afsnit handler om underskudsfremførsel i tilfælde af gældssanering, frivillig akkord eller tvangsakkord.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Begrænsning i retten til at fremføre underskud
- Underskud i relation til ægtefællen
- Skyldnerens misligholdelse af akkord eller gældssanering
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Underskudsbegrænsning efter personskatteloven indtræder både i forbindelse med tvangsmæssige og frivillige akkorder, samt i forbindelse med gældssaneringer. Se PSL § 13 a, stk. 1 og 5.
Er gældseftergivelsen eller en del af denne skattefri, skal der ske underskudsbegrænsning af det akkorderede beløb. Se mere om dette i afsnittet "Begrænsning i retten til at fremføre underskud" nedenfor.
Begrænsning i retten til at fremføre underskud
For personer, der er omfattet af personskattelovens regler om fremførsel af underskud, indebærer en akkord eller en gældssanering, at uudnyttede, fradragsberettigede underskud nedsættes med det beløb, som gælden er nedsat med. Se PSL § 13 a, stk. 1, 1. pkt.
Nedsættelsen har virkning fra det indkomstår, hvor rekonstruktionsforslaget med tvangsakkorden bliver stadfæstet, eller der bliver afsagt kendelse om gældssanering. Se PSL § 13 a, stk. 1, 3. pkt. Det vil sige, at nedsættelsen har virkning, før fristen for kære er udløbet.
Det fremførselsberettigede underskud begrænses med det eftergivne beløb både ved opgørelsen af den skattepligtige og den personlige indkomst. Se PSL § 13 a, stk. 1. Som nævnt ovenfor, begrænses retten til at fremføre underskud ikke i det omfang, akkorden er skattepligtig. Se PSL § 13 a, stk. 1, 2. pkt.
For frivillige akkorder begrænses underskuddet fra det år, hvor den endelige aftale om akkorden er indgået. Se PSL § 13 a, stk. 5. Når eneste kreditor giver tilsagn om at stemme for et eventuelt senere fremsat rekonstruktionsforslag, kan dette efter en konkret vurdering sidestilles med frivillig akkord. Se SKM2017.43.SR.
I SKM2015.435.SR indgår debitor en aftale om frivillig akkord med hovedkreditor i 2012. Det følger af aftalen, at debitor skal indfri yderligere af hovedkreditors usikrede tilgodehavende, hvis der konstateres stigning i panteværdierne i debitors aktiver frem til 2017. Skatterådet konkluderer, at det ikke er muligt at udskyde tidspunktet for underskudsbegrænsning ved blot at indsætte en betingelse om et muligt dividendetillæg, som kan føre til, at kreditor indfries fuldt ud. Der sker herefter nedsættelse af underskud med det beløb, hvormed gælden er nedsat med virkning for indkomståret 2012. Landsskatteretten kommer til det modsatte resultat i SKM2017.68.LSR. Landsskatterettens kendelse er indbragt for domstolene.
Eksempel
Debitor har en gæld på 1 mio. kr. Han indgår en aftale med sine kreditorer om betaling af 600.000 kr. mod at få en saldokvittering på hele beløbet.
Hvis fordringens reelle værdi for kreditor er 600.000 kr., skal debitor ikke beskattes af gældseftergivelsen på 400.000 kr. Har debitor et uudnyttet, fradragsberettiget underskud, skal dette nedsættes med 400.000 kr.
Viser det sig derimod, at fordringens reelle værdi for kreditor er højere end de 600.000 kr., fordi debitor fx har en betalingsevne på 700.000 kr., skal han beskattes af 100.000 kr. (debitors betalingsevne minus det beløb, der rent faktisk betales af debitor), mens hans underskud skal begrænses med de 300.000 kr., som svarer til den skattefrie del af gældseftergivelsen.
Se også
Underskud i relation til ægtefællen
Hvis den skattepligtige er gift, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, sker nedsættelsen af underskud i den skattepligtige indkomst i akkordåret, inden underskuddet overføres til fradrag i den anden ægtefælles indkomst. Se PSL § 13 a, stk. 4, 6. pkt.
Ved begrænsning af overførsel af negativ personlig indkomst til den anden ægtefælle sker begrænsningen, inden der foretages fradrag efter PSL § 13, stk. 4, 1. pkt. i den anden ægtefælles personlige indkomst.
I tilfælde, hvor en virksomhed ejes af den ene ægtefælle, mens underskuddet fratrækkes hos den anden ægtefælle, der driver virksomheden, skal gældseftergivelse, der ikke er anvendt til underskudsnedsættelse hos ejerægtefællen, bruges til underskudsnedsættelse hos den anden ægtefælle. Se PSL § 13 a, stk. 2.
Skyldnerens misligholdelse af akkord eller gældssanering
Retten til at fremføre et beløb som underskud, svarende til en tidligere bortakkorderet gæld (gæld som er bortfaldet ved akkord), genopstår ikke ved skyldnerens misligholdelse af en akkord eller gældssanering. Skattemyndighederne må derfor ikke på grundlag af det forhold, at akkorden eller gældssaneringen bortfalder på grund af skyldnerens misligholdelse, foretage nogen korrektion af ansættelserne for hverken det indkomstår, hvor akkorden eller gældssaneringen er opnået, eller noget efterfølgende år.
I en sag fastslog Vestre Landsret, at begrænsningen af retten til underskudsfremførsel ved en frivillig akkord indtræder ved akkordaftalens indgåelse, uanset at den er betinget af effektiv betaling. Dommen fastslår også, at bortfald af den frivillige akkord på grund af misligholdelse ikke medfører, at adgangen til underskudsfremførsel genopstår. Se TfS 1999, 255 VLR.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsretsdomme
|
|
TfS 1999, 255 VLR
|
Vestre Landsret fastslog, at begrænsningen af retten til underskudsfremførsel ved en frivillig akkord indtræder ved akkordaftalens indgåelse, uanset at den er betinget af effektiv betaling. Dommen fastslår også, at bortfald af den frivillige akkord på grund af misligholdelse ikke medfører, at adgangen til underskudsfremførsel genopstår.
|
|
|
Landsskatteretskendelser
|
| SKM2017.68.LSR |
Landsskatteretten fandt, at en betingelse i en frivillig kreditorordning om den beløbsmæssige opgørelse af restkravet mod skyldner måtte anses for at være en suspensiv betingelse, hvorfor de skattemæssige virkninger af aftalen ikke indtrådte på aftaletidspunktet, men på et senere tidspunkt, hvor betingelsen ville blive opfyldt.
|
Skatteministeriet har indbragt Landsskatterettens kendelse for domstolene. Se SKM2015.435.SR. |
|
SKAT
|
| SKM2017.43.SR |
Skatterådet konkluderede, at bankens tilsagn om at stemme for et eventuelt senere fremsat rekonstruktionsforslag i den konkrete situation sidestilles med en frivillig akkord, hvorefter der skulle ske underskudsbegrænsning med hjemmel i personskattelovens § 13 a.
Banken, som var skyldnerens eneste usikrede kreditor, forlangte en kaution fra skyldnerens ægtefælle på 300.000 kr. Ægtefællen var indstillet på at afgive kautionen, dog forudsat at parrets adgang til underskudsfremførsel bevares.
Banken ville afgive en erklæring, der skulle være gældende i seks år, hvorefter banken forpligtede sig til at stemme for et rekonstruktionsforslag efter konkurslovens § 13 d, såfremt et sådant forslag måtte blive fremsat. Banken forpligtede sig endvidere til at stemme for en rekonstruktionsplan i henhold til konkurslovens § 11 e. Endelig forpligtede banken sig til ikke at indgive konkursbegæring mod skyldneren.
Skyldneren vaar forpligtet til ikke at gå i rekonstruktion, før hans fremtidige indkomstforhold måtte anses for afklarede.
|
|
| SKM2015.435.SR |
Debitor indgår en aftale om frivillig akkord med hovedkreditor i 2012. Det følger af aftalen, at debitor skal indfri yderligere af hovedkreditors usikrede tilgodehavende, hvis der konstateres stigning i panteværdierne i debitors aktiver frem til 2017.
Skatterådet konkluderer, at det ikke er muligt at udskyde tidspunktet for underskudsbegrænsning ved blot at indsætte en betingelse om et muligt dividendetillæg, som kan føre til, at kreditor indfries fuldt ud.
Der sker herefter nedsættelse af underskud med det beløb, hvormed gælden er nedsat med virkning for indkomståret 2012.
|
Se SKM2017.68.LSR, hvor Landsskatteretten kommer til modsat resultat.
|