Regel

Hovedprincippet i lov om ægteskabets retsvirkninger om særråden og særhæften gælder ikke i forhold, der er af væsentlig betydning for familien.

En ægtefælle må således ikke uden den anden ægtefælles samtykke afhænde eller pantsætte fast ejendom, som

  • er fælleseje og
  • som tjener til familiens bolig, eller hvis begge ægtefællers eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed er knyttet til ejendommen.

Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 18, stk. 1.

Bestemmelsen gælder også for fritidshuse, der benyttes af familien, men derimod ikke for fx sommerhuse, der udelukkende anvendes til udlejning. Der er ikke knyttet noget krav om mindstebenyttelse af fritidsboligen for familien til bestemmelsen. Bestemmelsen omhandler kun viljesbestemte handlinger i form af aftaler. Ikke-ejer ægtefællen kan derfor ikke modsætte sig, at en kreditor foretager udlæg i ejendommen, selv om den er familiens bolig, og kan heller ikke modsætte sig, at ejendommen sælges ved tvangsauktion.

Hvis den faste ejendom tilhører skyldnerens ægtefælle, kan den stilles som sikkerhed for skylden, men det kræver samtykke fra begge ægtefæller.

Hvis en direktør i et selskab vil stille sin private ejendom som sikkerhed for selskabets gæld, er der ligeledes tale om pantsætning, der også kræver samtykke fra ægtefællen.

Bemærk

Ved inddrivelse af offentlig gæld skal der så vidt muligt ved pantsætning af fast ejendom oprettes et (ejer)pantebrev, der underpantsættes til SKAT som sikkerhed for en nærmere beskrevet gæld. Der er dog intet til hinder for, at sikkerhedsstillelsen tinglyses på grundlag af en skriftlig pantsætningserklæring tilført fogedbogen.

Samtykke

Samtykke til pantsætning af fast ejendom skal være skriftligt og kan afgives enten som et løst dokument, eller ved at begge ægtefæller i udlægsbogen underskriver samtykket til pantsætningen.

Derudover gælder det, at

  • pantsætning af løsøre, der er fælleseje, eller
  • afhændelse af løsøre, der er fælleseje,

er undergivet samme begrænsninger som afhændelse og pantsætning af fast ejendom, hvis løsøret hører til indboet i det fælles hjem eller til den anden ægtefælles fornødne arbejdsredskaber, eller det tjener til børnenes personlige brug. Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 19, stk. 1. Også i disse situationer skal den anden ægtefælles skriftlige samtykke indhentes på samme måde som anført for fast ejendom.

Hvis en ægtefælle har indgået en retshandel som beskrevet i § 18, stk. 1, uden fornødent samtykke, kan den anden ægtefælle få den omstødt ved dom, hvis erhververen eller panthaveren

  • indså eller
  • burde indse, at ægtefællen var uberettiget til at foretage retshandlen.

Der må anlægges sag inden 3 måneder, efter at ægtefællen har fået kundskab om retshandelen, og senest inden 1 år efter dens tinglysning. Se lov om ægteskabets retsvirkninger §§ 18, stk. 2.

Se også lov om ægteskabets retsvirkninger § 19, stk. 2, vedrørende reglerne om omstødelse ved afhændelse eller pantsætning af løsøre uden fornødent samtykke.

Nægter den anden ægtefælle eller værgen at give samtykke i de tilfælde, som nævnes i §§ 18 og 19, kan statsforvaltningen på begæring tillade retshandelen, hvis der ikke findes at være gyldig grund til nægtelsen. Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 20.