Enhver form for foretagende kan indrette sig sådan, at det har en del af sin erhvervsvirksomhed i et andet land end det, hvor det selv er hjemmehørende. Det kan betyde, at det land, hvor aktiviteten foregår, har beskatningsretten til en del af foretagendets indkomst. Det er ikke alle former for aktivitet i et land, der medfører, at dette land kan beskatte indkomsten. Begrebet fast driftssted bruges, når man har brug for at omtale den del af foretagendet, som det andet land kan beskatte.
Begrebet fast driftssted er fastlagt i modeloverenskomstens artikel 5. Denne artikel hører tæt sammen med modeloverenskomstens artikel 7. Modeloverenskomstens artikel 7 handler om beskatningsretten til fortjeneste ved erhvervsvirksomhed og regulerer bl.a. hvilken indkomst, der kan henføres til fast driftssted. Se punkt ►132◄ i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 5. Her beskrives sammenhængen mellem modeloverenskomstens artikel 5 og modeloverenskomstens artikel 7.
Der kan statueres fast driftssted efter reglen om et fast forretningssted (C.F.8.2.2.5.2) eller efter agentreglen (C.F.8.2.2.5.3). Se modeloverenskomstens artikel 5.
Bemærk
Begrebet fast driftssted bruges både i forbindelse med DBO'er og i interne danske regler. Med ganske få undtagelser (bygge- og anlægsvirksomhed) fortolker de interne danske regler begrebet fast driftssted i overensstemmelse med modeloverenskomsten. Se afsnit C.F.3.1.5 og C.D.1.2.2 om de interne danske regler for begrænset skattepligt af udenlandske foretagenders faste driftssteder i Danmark.
Se også
- C.F.8.1.1 om begreberne kildeland og bopælsland og hvad det vil sige, at et land har beskatningsretten til en indkomst
- C.F.8.2.2.3.1.4 (artikel 3) om begreberne foretagende og erhvervsvirksomhed
- C.F.8.2.2.4 (artikel 4) om begreberne hjemmehørende og skattemæssigt hjemsted
- C.F.8.2.2.7 (artikel 7) om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.