Afskrivningsreglerne i AL §§ 5-9 kan anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe samt på de bygninger, installationer og lignende, der hører til selve dokken eller beddingen. Se AL § 10.
Det er en betingelse for at anvende reglerne, at der i et indkomstår anskaffes aktiver til en samlet anskaffelsessum på mindst ►769.600 kr.◄ (indkomståret 2018; i 2017 var beløbet 752.700 kr.).
Det er desuden en betingelse, at fortjeneste mv. på disse aktiver også behandles efter reglerne i AL §§ 5-9.
AL § 10 medfører, at dok - og beddingsanlæg afskrives på samme saldo som virksomhedens driftsmidler og skibe.