►En person hjemmehørende i et land, som har fortjeneste ved salg af aktier eller lignende ejerandele i et andet land, såsom ejerandele i et interessentskab eller en trust, kan blive beskattet i det andet land, hvis, på noget tidspunkt i en periode på 365 dage før salget, disse aktiers eller lignende ejerandeles værdi for mere end 50 pct.s vedkommende direkte eller indirekte hidrører fra besiddelse af fast ejendom, som defineret i artikel 6, beliggende i det andet land. Se modeloverenskomstens artikel 13, stk. 4.◄
Reglen kan ses som en forlængelse af artikel 13, stk. 1, om beskatningsretten til fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Se afsnit C.F.8.2.2.13.2.2 og punkt 28.3 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 13.
Bemærk
Der er ikke intern hjemmel i dansk ret til at udnytte denne beskatningsret.
Denne regel er ikke altid med i de danske DBO'er. Den kan også være udformet på andre måder. Se punkt 28.5.-►28.13◄ i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 13. Punkt ►28.9.-12◄ handler om "Real Estate Investment Trusts" (REITs). Se herom afsnit C.F.8.2.2.10.1.3 (artikel 10).
Se også
- C.F.8.1.1 om hvad det vil sige at have beskatningsretten til en indkomst
- C.F.8.2.2.4 (artikel 4) om begrebet hjemmehørende.