Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om overskydende skat illustreret med et regneeksempel.
Afsnittet indeholder:
- Definition af overskydende skat
- Eksempel: Skatteberegning ved overskydende skat.
Definition af overskydende skat
Overskydende skat er defineret i SEL § 29 B, stk. 5, 1. pkt.
Den overskydende skat er det beløb, hvormed indkomstskatten er mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af
- eventuel udbytteskat efter KSL § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter SEL § 29 B, stk. 6, og
- eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter SEL § 29 B, stk. 6 og 7. 
Overskydende skat tilbagebetales med tillæg af procentgodtgørelse. Se SEL § 29 B, stk. 5. Der sker modregning af eventuel skyldig acontoskat mv. inden udbetaling.
Udbetalingen af overskydende skat overføres til selskabets nemkonto.
Eksempel: Skatteberegning ved overskydende skat
Eksemplet viser en skatteberegning, hvor der er overskydende skat med beregning af godtgørelse.
| Årets acontoskat 2016 |  | 
| Ordinær aconto marts | 366.000 | 
| Frivillig aconto marts | 980.000 | 
| Ordinær aconto november | 366.000 | 
| Frivillig aconto november | 25.000 | 
| Frivillig aconto februar | 25.000 | 
| I alt acontoskat 2016 | 1.762.000 | 
| Udbytteskat | 45.000 | 
| Skattepligtig indkomst | 3.000.000 | 
| Indkomstskat: 22 pct. x 3.000.000 | 660.000 | 
|  |  | 
| Acontoskat + udbytteskat | 1.807.000 | 
| Overskydende skat | 1.147.000 | 
| Godtgørelse: 0,1 pct. x (1.147.000-3. frivilligeacontorate, 25.000). Modsvares overskydende skat
 af frivillige indb. efter 20/11, men senest 1/2 ydes ingen
 godtgørelse
 |   1.122
 | 
| Overskydende skat inkl. godtgørelse | 1.148.122 |