En kapitalpensionsordning er en pensionsordning, der giver pensionsopspareren ret til at få udbetalt et engangsbeløb (sumudbetaling) i tidsrummet fra pensionsopspareren når sin pensionsudbetalingsalder og indtil 20 år efter, at han eller hun har nået sin pensionsudbetalingsalder. Se PBL § 1 a, og afsnit (C.A.10.2.1.1.2.1) om pensionsudbetalingsalderen. ►Se også  lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 1, nr. 4, der med virkning fra 1. januar 2018 forlænger forfaldstidspunktet for seneste udbetaling med 5 år, dvs. fra 15 år til 20 år efter forsikredes pensionsudbetalingsalder. ◄

Pensionsopspareren har mulighed for at få udbetalt engangsbeløbet på et tidligere tidspunkt, hvis han eller hun

• varigt får nedsat sin funktionsevne (arbejdsevne), se afsnit (C.A.10.2.5.4.2)
• bliver ramt af en livstruende sygdom, se afsnit (C.A.10.2.5.4.4)
• dør, se afsnit (C.A.10.2.5.4.6)
• får udbetaling fra ordningen i utide (C.A.10.2.5.4.7) .

En kapitalpensionsordning skal være oprettet inden det seneste udbetalingstidspunkt, der er ►20 år◄ efter opnåelse af pensionsudbetalingsalderen, og kan oprettes, selvom der ikke tidligere er oprettet en kapitalpensionsordning. Pensionsopspareren kan oprette flere kapitalpensionsordninger.

En kapitalpensionsordning kan enten oprettes som en

• forsikringsordning (kapitalforsikring i pensionsøjemed), jf. PBL §§ 10-11. Se afsnit (C.A.10.2.5.1.2), eller
• kapitalopsparing i et pengeinstitut (opsparing i pensionsøjemed), jf. PBL §§ 12-13. Se afsnit (C.A.10.2.5.1.3).

En kapitalpensionsordning kan enten oprettes som en privattegnet ordning eller som en arbejdsgiveradministreret ordning i et ansættelsesforhold.

Bemærk

Overgangsregler for arbejdstagere, der inden indkomståret 1987 er indtrådt i en kapitalpensionsordning, se Ligningsvejledningen 1990, afsnit I 2.7.11, side 554.