Parter

H1 ved A
(Advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Jytte Scharling, Jens Peter Christensen og Oliver Talevski.

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 7. afdeling den 25. juni 2010.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, H1 ved A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

H1 har yderligere anført, at de ansættelsesbreve, som er fremlagt i sagen, er udarbejdet på baggrund af SKATs vejledning herom.

Skatteministeriet har bestridt, at ansættelsesbrevene er udarbejdet efter SKATs vejledning, og har i øvrigt anført, at dette spørgsmål ikke har betydning for pålægget om at føre en logbog.

Supplerende sagsfremstilling

I et kontrolnotat (kontroldokumentation) af 23. februar 2006 vedrørende H1 har SKAT ved VM anført bl.a.:

"...

Der forelå ingen skriftlig lønaftale mellem virksomheden og ægtefællen BA. Virksomheden blev vejledt om at bringe dette i orden under henvisning til KSL § 25 A, stk. 7.

Samtidig blev det konstateret at der ej heller forelå nogen lønaftale eller timelønsedler med CA til grund for lønudbetaling. Dette blev virksomheden også vejledt om.

..."

VM har i tilknytning hertil i en e-mail af 4. januar 2011 til Skatteministeriets advokat oplyst, at hun ikke kan bidrage med yderligere dokumentation

"...

udover det anførte i vedlagte kontroldokumentation.

..." 

I et spørgeskema om observationen på ...1 2008, som IJ fra SKAT har underskrevet, er det anført, at kontrollen er udført lørdag den 31. maj 2008 kl. 11.20. Det er videre anført, at LN "Er set tage sig af kunder". Det er desuden anført, at LN havde oplyst, at hun ikke arbejdede, men var på besøg hos søsteren, der passede "butikken".

I SKATs afgørelse af 30. juni 2008 er det som begrundelse for afgørelsen anført bl.a., at SKAT ved uanmeldt kontrolbesøg på ...1 den 31. maj 2008 konstaterede, at LN var beskæftiget i virksomheden. Hun var blevet observeret i at betjene kunder på festivalen både fredag den 30. maj 2008 og lørdag den 31. maj 2008.

I en e-mail af 9. juli 2008 fra SKAT ved OT til Landsskatteretten er anført bl.a.:

"...

Der er ikke kommet nye oplysninger i klagen.

A fastholder i denne, at grundet LNs alvorlige psykiske problemer er hun ikke i stand til at arbejde, men blot var på besøg i boden.

Idet vi har set hende betjene kunder i boden både fredag d. 30. maj og lørdag d. 31. maj 2008, begge dage iført bæltetaske til penge, vurderer vi, at hun ikke kun var på besøg.

Vi fastholder derfor, at H1 pålægges logbog.

..."

Ved brev af 8. juli 2008 til ...2 Kommune klagede LN over kommunens afgørelse om fratræk i hendes kontanthjælp. Hun anførte bl.a., at hun efter samråd med sin psykiater og søster valgte at tage med sin søster til ...1, idet hun havde selvmordstanker og var bange for at være alene. Hun havde ikke lavet andet end at stå ved siden af sin søster på kræmmermarkedet. Hun havde enkelte gange holdt øje ved boden, da hendes søster ikke var til stede, men hun havde ikke solgt varer.

...2 Kommune traf herefter den 24. juli 2008 afgørelse om, at LN alligevel ikke skulle trækkes i sin kontanthjælp. Begrundelsen var, at der forelå lægelig dokumentation for, at hun ikke kunne være alene.

OT fra SKAT udarbejdede den 19. december 2008 et notat om, på hvilke steder SKAT havde mødt "virksomheden H1". Det fremgår heraf, at SKAT mødte virksomheden på ...1 i maj 2007. Her var virksomheden repræsenteret af de to søskende, LI og LN. De var begge på overførselsindkomst. De forelagde SKAT et stykke papir, hvoraf det fremgik, at de hver især havde indgået en aftale med virksomheden om arbejdsprøvning for den pågældende weekend. Arbejdsprøvningen var ifølge dem selv ulønnet. Det fremgår videre af notatet, at SKAT på ny mødte virksomheden på ...3 i juli 2007. Virksomheden var her igen repræsenteret af de to søskende, LI og LN. De oplyste, at de fik 80 kr. i timen for deres arbejde på markedet. Endelig fremgår det af notatet, at SKAT på ny mødte virksomheden på ...1 i maj 2008, hvor virksomheden igen var repræsenteret af de to søskende.

Der er fremlagt breve fra H1 til en række personer om deres ansættelse i virksomheden i 2008. Ansættelsesbrevet til LI dateret den 1. januar 2008 har følgende ordlyd:

"...

Aftale om løs ansættelse

...

Ovennævnte er tilknyttet H1 pr. 1.1.2008, som løsarbejder efter behov. Aflønningen er omsætningsafhængig og delvist på provisionsbasis.

Der kan ikke påberegnes noget fast timeantal, og der vil også være måneder hvor vi slet ikke kan tilbyde noget arbejde. Ofte vil arbejdet først kunne tilbydes et par dage før. Lønnen tillægges 12½ % som udbetales via Feriegiro.

..."

Ansættelsesbrevene til en række andre medarbejdere havde tilsvarende ordlyd. Nogle af ansættelsesbrevene er dateret på et senere tidspunkt end 1. januar 2008, selv om det i teksten er anført, at den pågældende var tilknyttet virksomheden pr. 1. januar 2008.

Til brug for retssagen har H1 indhentet erklæringer fra en række personer, som havde arbejdet for H1 i 2008. I erklæringerne bekræftede vedkommende - ved underskrift på en fortrykt tekst - at han eller hun havde modtaget

"...

kopi af vedlagte ansættelsesbrev underskrevet af A inden jeg begyndte arbejdet for H1 i 2008.

..."

Der er fremlagt oplysninger om bl.a. H1s månedlige indberetninger i 2008 til SKAT om løn til ansatte.

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af A, BA, LN og LI.

A har forklaret, at H1 sælger varer fra faste udsalgssteder som f.eks. ...4 og i ...5. Her får medarbejderne den samme, faste timeløn. Virksomheden er desuden til stede på forskellige markeder og festivaler, hvor aflønning sker på provisionsbasis. Medarbejderne får her et fast grundbeløb på 1.200 kr., og afhængig af omsætningen får de herudover en procentsats af denne. Provisionen ligger i niveauet 15-20 %. Det er hans hustru, BA, der står for medarbejdernes aflønning. Medarbejderne på markeder og festivaler har ikke været i tvivl om, hvordan der aflønnes her.

H1 har udviklet sig over tid. Virksomheden startede omkring 1999 som familievirksomhed. Omsætningen er øget over årene, og i takt hermed er der blevet brug for flere ansatte. I dag gives der en fast timeløn på 130 kr. til alle ansatte.

Oprindelig var virksomheden kun til stede på markeder og festivaler, og først senere er man begyndt også at sælge varer fra faste udsalgssteder. De ansættelseskontrakter, virksomheden benytter sig af, er blevet udarbejdet efter rådgivning fra bl.a. SKAT. Det var VM og en anden SKAT-medarbejder, der gav rådgivningen i forbindelse med et kontrolbesøg, som SKAT gennemførte i virksomheden i 2006.

På ...1 2008 var der kun ansat én medarbejder til at passe boden. Det var LI. LN var ikke ansat i 2008. Det var slet ikke på tale, fordi hun var syg. LN arbejdede i virksomheden i 2007, men ikke i 2008 eller senere.

BA har forklaret, at hun laver løn til medarbejderne, og sidder med virksomhedens regnskaber. Aflønningen af medarbejderne er afhængig af, om de er ansat i et af de faste udsalgssteder, hvor der er fast mødetid, eller om de skal arbejde på markeder og festivaler. På de faste udsalgssteder får medarbejdere, der er fyldt 18 år, 130 kr. i timen, og medarbejdere under 18 år får 70 kr. i timen.

Medarbejdere på festivaler og markeder får ikke fast løn, men de er garanteret et minimumbeløb. Der aflønnes på denne måde, fordi det er vanskeligt på forhånd at angive, hvor mange timer der skal arbejdes på en festival eller marked. Grundbeløbet for en weekends arbejde var i 2008 1.200 kr., og hvis der blev solgt godt, fik medarbejderen herudover ca. 15-20 % af omsætningen. Der er stor avanceforskel på de forskellige varer, og hvis der blev solgt mange varer med høj avance, ville medarbejderens provision ligge nærmere 20 % end 15 %. Hvis der en weekend f.eks. blev omsat for 25.000 kr. i en bod med 2 medarbejdere, så ville de hver få 2.500 kr., hvis de havde arbejdet ca. lige meget. I forbindelse med lønudbetalingen skeles der til den enkeltes indsats.

Medarbejderne vidste fra begyndelsen af deres ansættelse, hvordan aflønning skete på markeder og festivaler. At aflønningsformen ikke fremgik af ansættelseskontrakterne, skyldes, at virksomheden frem til 2006 mest havde været til stede på markeder og lignende. I dag stammer hovedindtægten imidlertid fra de faste udsalgssteder, og ansættelseskontrakterne har derfor ændret sig. Virksomheden er vokset over årene, og der er i dag en del flere ansatte end i begyndelsen. Indholdet af den ansættelseskontrakt af 1. januar 2008, som er indgået med LI, er drøftet med medarbejdere fra SKAT i 2006. Det skete under et besøg i virksomheden, hvor SKAT mødte op med 2 medarbejdere - en, der hed VM, og en mand. De fortalte, hvordan ansættelseskontrakterne skulle udfærdiges, herunder med navn, CPR-nummer osv.

På ...1 2008 var der kun én ansat i virksomhedens bod, og det var LI. LN var ikke ansat i virksomheden i 2008. Hun havde det psykisk meget dårligt, og var slet ikke i stand til at arbejde. LN har heller ikke været ansat i virksomheden efter 2008.

LN har forklaret, at hun kan vedstå sin erklæring af 8. juli 2008 til ...2 Kommune. Hun var til stede på ...1 2008. Under festivalen talte hun med kunder, men hun ekspederede dem ikke. Hun solgte ikke varer, og hun tog heller ikke imod penge. Det mavebælte, hun havde på, var hendes eget. Hun sad på en stol i boden, da SKAT kom på besøg. Det var vist om lørdagen. Der var ikke travlt i boden på dette tidspunkt. Hendes søster, LI, var der også, da SKAT kom. LI støttede hende meget i denne periode. LN tog med til ...1 2008 for at være sammen med nogen - hun kunne ikke være alene. I dag har hun det bedre. Hun arbejdede ikke for A og BA i 2008, og hun har heller ikke arbejdet for dem efter 2008.

LI har forklaret, at hun passede boden på ...1 2008. Hun var den eneste A og BA havde ansat til at arbejde i boden. LN var også i boden, men hun fik ikke løn. LN solgte ikke varer, og hun modtog heller ikke penge fra kunder. LN talte kun med kunderne. LN bar et pengebælte, som var hendes eget. LI bar også selv et pengebælte. Det var BAs og indeholdt 1.000 kr. i byttepenge. Da SKAT kom på besøg, var der travlt i boden. SKATs medarbejdere stillede spørgsmål til både hende og til LN. Søsteren var i boden, fordi hun på det tidspunkt var selvmordstruet og derfor var nødt til at være sammen med en, hun var tryg ved. På dette tidspunkt var LN enten sammen med hende, deres far eller deres storesøster. I dag har LN det meget bedre.

Når hun skulle arbejde i en bod på et marked eller en festival, vidste hun ikke præcis, hvordan hun ville blive aflønnet. For en weekends arbejde var hun dog sikret en grundløn på 1.200 kr. Derudover kom provision. Hvis der blev solgt godt, kunne provisionen være ca. 10-15 % af omsætningen. Hvor meget provisionen endte med at blive, afhang af, hvilke varer de solgte. Hun husker ikke, hvad en provision på 10-15 % kunne give i kroner og ører, men det har ikke været ret meget. I al fald under 1.000 kr. Hun vidste ikke, hvordan provisionen blev beregnet. Det gik hun ikke op i. Hun kendte først provisionens størrelse, når hun fik sin lønseddel.

Hun har også været ansat på ...4, som er et af de faste udsalgssteder. Her har hun fået 130 kr. i timen.

Retsgrundlaget

Kildeskattelovens § 86 A har følgende ordlyd:

"...

§ 86 A. Told- og Skatteforvaltningen kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte. De oplysninger, som skal registreres, er de samme oplysninger, som direktøren for Arbejdsdirektoratet har fastsat med hjemmel i § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Registreringer efter stk. 1, samt tilsvarende registreringer, der sker efter pålæg fra Arbejdsdirektoratet, skal til enhver tid på begæring forevises Told- og Skatteforvaltningen til brug for kontrollen efter denne lovs § 86.

..."

I de almindelige bemærkninger til det lovforslag (L 96), som bestemmelsen er baseret på, hedder det bI.a. (Folketingstidende 2004-05, 2. samling, Tillæg A, s. 1561 ff.):

"1. Indledning

...

Det er som led i forhandlingerne vedrørende finanslov 2005 aftalt, at sort og illegalt arbejde, socialt bedrageri og virksomhedssnyd skal bekæmpes. Parterne er enige om, at der blandt de foreslåede indsatsområder skal lægges særlig vægt på gennemførelse af mere smidige regler for at opnå en større effektivitet i kontrolarbejdet og en større præventiv virkning.

...

2. Formål og baggrund for de enkelte bestemmelser

...

Lovforslaget indeholder endelig et forslag om, at også skattemyndighederne, i lighed med et tilsvarende lovforslag fra Beskæftigelsesministeriet, skal have mulighed for at pålægge en virksomhed at føre en såkaldt »logbog« over de i virksomheden ansatte.

...

3.2.1 Gældende ret

Kontrol i virksomheden

...

Et besøg på stedet, hvor arbejdet udføres, og en kontrol af den arbejdskraft, der anvendes, f.eks. i følgeskab med repræsentanter fra Arbejdsdirektoratet, vil meget hurtigt og enkelt kunne afsløre, hvorvidt der på eksempelvis en byggeplads benyttes sort/illegal arbejdskraft.

Påstand om første arbejdsdag

Et af de problemer, som skattemyndighederne ofte støder på, når der gennemføres kontrol ude hos virksomhederne, er ansatte, som påstår, at det er deres første arbejdsdag, hvilket er forklaringen på, at der endnu ikke foreligger en ansættelseskontrakt, og at der hidtil ikke er indeholdt og indbetalt A-skat for den pågældende. Det er opfattelsen, at oplysningen om, at »det er første arbejdsdag« ofte reelt dækker over personer, der udfører sort arbejde.

Skattemyndighederne kan intet stille op overfor en sådan påstand, idet der ikke eksisterer noget krav om udarbejdelse af ansættelseskontrakt, lønregistrering hos skattemyndighederne mv. fra den første arbejdsdag.

Arbejdsdirektoratet bliver mødt med samme begrundelse. Beskæftigelsesministeren stiller samtidig et forslag om fastsættelse af regler, hvorefter virksomheder, når omstændighederne taler derfor, kan pålægges at registrere en række oplysninger om de ansatte allerede fra beskæftigelsens start. Dette krav om, at der dagligt skal føres en »logbog«, vil blive fastsat ved en selvstændig bekendtgørelse herom.

For at sikre, at der i virksomheder, der er karakteriseret ved gentagne gange at have personer ansat, der anfører, at det er første arbejdsdag, foreslås det, at også de statslige told- og skattemyndigheder får mulighed for at pålægge en virksomhed at føre en sådan »logbog«.

...

3.2.4. Registrering af de ansatte i en logbog

Med henblik på at sikre, at der allerede fra den første dags ansættelse sker en registrering af, hvem der arbejder i virksomheden, vil direktøren for Arbejdsdirektoratet i henhold til et lovforslag herom fra beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at en virksomhed kan pålægges at registrere en række oplysninger om de ansatte allerede fra beskæftigelsens start. Dette krav om, at der dagligt skal føres en »logbog«, vil blive fastsat ved en selvstændig bekendtgørelse herom.

Det foreslås, at skattemyndighederne får en tilsvarende mulighed for at pålægge virksomhederne at føre en »logbog«, således at det til kontrolmæssige formål sikres, at der sker en registrering af de ansatte i virksomheden.

Det foreslås, at uanset om pålægget om at føre »logbog« er givet af told- og skattemyndighederne eller af Arbejdsdirektoratet, som fører kontrol på Beskæftigelsesministeriets område, skal logbogen på begæring forevises de statslige told- og skattemyndigheder til brug for arbejdsgiverkontrollen.

..."

I de specielle bemærkninger er der anført bl.a. (a.st. s. 1580):

"...

Til nr. 9

Som anført mødes også skattemyndighederne jævnligt med forklaringer om, at når der ikke er indbetalt A-skat for en given person, der åbenbart arbejder i virksomheden, så skyldes det angiveligt, at der er tale om, at personen har første arbejdsdag i virksomheden. Det er som nævnt opfattelsen, at forklaringer om første arbejdsdag oftest dækker over, at personen arbejder sort.

Hensigten med reglerne er at sikre, at der sker en daglig registrering af hvem der arbejder i virksomheden, således at skattemyndighederne har mulighed for at kontrollere, om der efterfølgende indeholdes og indbetales A-skat for de pågældende personer.

Arbejdsdirektoratet vil i kraft af en foreslået hjemmel hertil i § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., udarbejde regler, der nærmere fastsætter krav, form og indhold til »logbogen«.

Med den foreslåede bestemmelse »kobler« Skatteministeriet sig på indholdet af disse regler. Skattemyndighederne får herved, i lighed med Arbejdsdirektoratet, og med samme krav om indhold mv., mulighed for at stille krav til de virksomheder, hvor der ofte antræffes personer med »første arbejdsdag«, om at der skal føres en daglig logbog over de i virksomheden ansatte.

Når der er fundet anledning til, at også told- og skattemyndighederne skal have mulighed for at pålægge virksomhederne at føre en logbog, skyldes det også, at told- og skattemyndighederne generelt har flere kontrolressourcer til rådighed end Arbejdsdirektoratet, og som følge deraf også gennemfører flere kontrolbesøg. Told- og skattemyndighederne har således generelt hyppigere kontakt med virksomheder, hvor anvendelsen af personer »med første arbejdsdag« er særlig udbredt.

Kun virksomheder, der ikke på anden måde registrerer de ansatte gennem lønregistrering, eller som udarbejder ansættelseskontrakter for de ansatte inden ansættelsen, skal kunne pålægges et krav om at føre en logbog.

..."

§ 91, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring har følgende ordlyd:

"...

§ 91. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet, herunder om,

1) Hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses beskæftigelsesperioder inden for dette tidsrum,

...

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, med angivelse af cpr-nummer, samt hvilken løn den pågældende får, skal registreres hver dag fra beskæftigelsens start. Registreringen kan være papirbaseret eller digital.

..."

I de almindelige bemærkninger til det lovforslag (L 20), som bestemmelsen i § 91, stk. 4, er baseret på, hedder det bl.a. (Folketingstidende 2004-05, 2. samling, s. 662):

"...

Som led i en effektivisering af tilsynet med misbrug af dagpenge mv. foreslås det, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgivere dagligt skal registrere i en "logbog", hvem der er beskæftiget i virksomheden, hvilket tidsrum de er beskæftiget, og hvilken løn der skal udbetales. Registreringen skal ske fra beskæftigelsens start.

Det ligger heri, at der kun stilles krav om "logbog", hvis virksomheden ikke på anden måde har foretaget de nævnte registreringer, fx ved ansættelsesbrev, lønregistreringer mv. Reglerne vil blive koordineret med tilsvarende regler, som forventes hjemlet i Skatteministeriets lovforslag.

Registret vil i tilsynssammenhæng kunne bruges til bl.a. at kontrollere misbrug med dagpenge mv., idet oplysningerne i "logbogen" vil kunne sammenholdes med de ansattes samtidige ansøgninger om dagpenge mv.

Formålet er at sikre aktuelle oplysninger, herunder om hvem der er ansat ved såvel fastansættelser som dag til dag ansættelser.

...

I praksis vil spørgsmålet ikke mindst være relevant i tilfælde, hvor en ansat fx oplyser, at pågældende "er lige startet", "er på prøve" eller lignende.

..."

I de specielle bemærkninger til bestemmelsen hedder det bl.a. (a.st., s. 669):

"...

Til nr. 3

Som led i en effektivisering af tilsynet med misbrug af dagpenge mv. foreslås det, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet om at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgivere dagligt skal registrere i en "logbog", hvem der er beskæftiget i virksomheden, hvilket tidsrum de er beskæftiget, og hvilken løn der skal udbetales. Registreringen skal ske fra beskæftigelsens start.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at arbejdsgivere har en tilstrækkelig registrering af deres ansatte, og at sikre aktuelle oplysninger i virksomheder, herunder om hvem der er ansat ved såvel fastansættelser som dag til dag ansættelser. Arbejdsgivere, der allerede har en sådan registrering, fx i form af lønregistrering, ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser, vil derfor ikke blive omfattet af bekendtgørelsen.

Registret vil tilsynssammenhæng kunne bruges til at sammenholde oplysningerne i "logbogen" med de ansattes ansøgninger om dagpenge mv.

..."

I bekendtgørelse nr. 440 af 7. juni 2005 om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet er der i § 7 fastsat følgende:

"...

§ 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan pålægge en arbejdsgiver at foretage en daglig registrering (logbog) over beskæftigede i virksomheden. Registreringen skal foretages fra beskæftigelsens start. Registreringen kan være enten papirbaseret eller digital. En papirbaseret registrering skal føres i en logbog, som er udarbejdet af Arbejdsdirektoratet.

Stk. 2. Et pålæg om at foretage registrering over beskæftigede (logbog) skal iværksættes senest efter 3 hele hverdage efter, at arbejdsgiveren har modtaget skriftligt pålæg.

Stk. 3. Et pålæg om at føre logbog gives for en periode af 12 måneder ad gangen.

Stk. 4. Registreringen skal være fortløbende dateret og skal for hver af de beskæftigede indeholde oplysninger om:

1) navn og cpr.nr.,

2) hvilken løn der udbetales, og

3) start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag.

Stk. 5. Registreringen over beskæftigede i virksomheden skal opbevares i virksomheden og skal på begæring forevises eller sendes til Arbejdsdirektoratet. Registreringen skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.

..."

Der er i vejledning nr. 39 af 7. juni 2005 til bekendtgørelsen om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet anført bl.a.:

"...

Til § 7

Arbejdsdirektoratet kan pålægge en arbejdsgiver at føre daglige registreringer (logbog) over beskæftigede i virksomheden.

...

Formålet er at sikre aktuelle oplysninger om ansatte i virksomheder, hvor der under et kontrolbesøg opstår en formodning om misbrug af dagpenge mv. (og eventuelt sort arbejde), fx fordi en eller flere ansatte oplyser, at de "lige er startet", "er på prøve" eller lignende.

...

Registreringen skal foretages hver dag fra beskæftigelsens start. Registreringen kan være enten papirbaseret eller digital. En papirbaseret registrering føres i en autoriseret logbog, som udleveres af direktoratet.

..."

Højesterets begrundelse og resultat

Det er i kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, ikke angivet, under hvilke omstændigheder SKAT kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte. Det fremgår imidlertid af forarbejderne, at bestemmelsen sammen med bl.a. bestemmelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 4, er et led i regeringens indsats mod sort og illegalt arbejde og misbrug af sociale ydelser m.v. Det fremgår af forarbejderne til arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 4, at det som led i en effektivisering af tilsynet med misbrug af dagpenge m.v. foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgivere dagligt skal registrere i en "logbog", hvem der er beskæftiget i virksomheden, hvilket tidsrum de er beskæftiget, og hvilken løn der skal udbetales. Registreringen skal ske fra beskæftigelsens start. Formålet er at sikre aktuelle oplysninger, herunder om hvem der er ansat ved såvel fastansættelser som dag til dag ansættelser. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at spørgsmålet om pålæg ikke mindst vil være relevant i tilfælde, hvor en ansat f.eks. oplyser, at den pågældende er "lige startet", er "på prøve" eller lignende. Højesteret finder herefter, at et pålæg om daglig registrering af oplysninger om ansatte bl.a. kan meddeles i tilfælde, hvor SKAT - f.eks. efter et kontrolbesøg på arbejdspladsen - har en tilstrækkeligt faktuelt underbygget antagelse om, at en eller flere personer udfører arbejde i virksomheden, selv om virksomheden ikke har registreret oplysninger herom.

Det fremgår af SKATs spørgeskema om kontrolbesøget på ...1 2008, at LN er set "tage sig af kunder". I afgørelsen af 30. juni 2008 har SKAT anført, at hun er observeret i at betjene kunder på festivalen både fredag den 30. maj og lørdag den 31. maj 2008, og i e-mailen af 9. juli 2008 til Landsskatteretten anførte SKAT, at man havde set LN betjene kunder i boden både fredag og lørdag, og at hun bar pengebælte, hvorfor SKAT vurderede, at hun ikke kun var på besøg hos sin søster.

I brevet af 8. juli 2008 til ...2 Kommune oplyste LN, at hun havde siddet ved siden af sin søster på kræmmermarkedet, og at hun enkelte gange holdt øje ved boden, da hendes søster ikke var til stede, men at hun ikke havde solgt varer. LN har under denne sag forklaret, at hun var i boden sammen med sin søster, at hun talte med kunderne, og at hun havde et pengebælte på, men det var hendes eget.

Under disse omstændigheder finder Højesteret, at antagelsen om, at LN arbejdede for H1 på ...1 i maj 2008, er faktuelt underbygget, således at SKAT har været berettiget til i medfør af kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, at give virksomheden et pålæg om daglig registrering af oplysninger om ansatte. De foreliggende oplysninger om H1s registrering af de ansattes løn m.v. og de fremlagte ansættelsesbreve kan ikke føre til en anden vurdering, idet der ikke herved er sket den efter forarbejderne fornødne registrering af oplysninger om de aktuelt ansatte. H1s anbringende om, at ansættelsesbrevene er udarbejdet efter vejledning fra SKAT, kan heller ikke føre til en anden vurdering.

Med denne begrundelse stadfæster Højesteret dommen.

Ved fastsættelsen af sagsomkostninger er der taget hensyn til sagens karakter og arbejdets omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 ved A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.