Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke inddrivelsessager, der kan behandles i Landsskatteretten.

Afsnittet indeholder:

Regel
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Udgangspunktet er, at alle typer af RIMs afgørelser om inddrivelse har klageadgang til Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt. RIMs afgørelser, som borgeren eller virksomheden m.v. kan klage over, omfatter alle krav med undtagelse af bødekrav, der opkræves eller inddrives af RIM og ikke kun skattekrav. Se INDOG § 17.

Med virkning fra den 1. april 2017 kan Landsskatteretten også træffe afgørelse i klagesager vedrørende dækning af krav, der er dækket efter dækningsrækkefølgen i INDOG § 4, uden at kravet var omfattet af den inddrivelsesindsats som beløbet hidrørte fra. Se INDOG § 17, stk. 2.

Landsskatteretten træffer afgørelse i alle sager, som hverken er omfattet af ankenævnenes eller skatteankeforvaltningens kompetence. Det vil sige de inddrivelsessager, der frem til 01.01.2014 alene kunne påklages administrativt til Landsskatteretten, og som tidligere blev behandlet som såkaldte »kontorsager« fremadrettet afgøres af skatteankeforvaltningen som endelig administrativ klageinstans.

Bemærk

INDOG § 17 kan ikke fortolkes således, at Landsskatteretten også skal være klageinstans for andre myndigheders afgørelser end restanceinddrivelsesmyndighedens.

En kommune foretog modregning i en skyldners overskydende skat til delvis dækning af et kommunalt krav mod skyldneren. Kravet var ikke overgivet restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT) til inddrivelse. Landsskatteretten afviste en indgivet klage over modregningen under henvisning til, at retten efter INDOG kun var klagemyndighed for SKAT's afgørelser bl.a. om modregning. Se SKM2009.612.LSR.

Se også

SKM2015.127.SANST om modregning til dækning af gæld vedrørende boligsikring og gebyr til Udbetaling Danmark

Særligt om klager over kravets eksistens og størrelse

Fremkommer en skyldner med indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, vedrørende et krav som RIM har til inddrivelse, skal RIM sende skyldners indsigelse til fordringshaveren, eller den der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, til afgørelse af indsigelserne. Fordringshaveren behandler alene indsigelser, der vedrører kravets eksistens og størrelse, på det tidspunkt, hvor kravet blev overdraget til inddrivelse hos RIM. Se INDOG § 2, stk. 2.

Landsskatteretten afviste at behandle en klage, da klagen vedrørte kravets eksistens og størrelse som følge af afskrivninger foretaget forud for kravets overdragelse til RIM. Se SKM2010.630.LSR.

Se også

SKM2009.8.SKAT indsigelser mod kravets eksistens og størrelse om, hvornår RIM kan tillægge skyldners indsigelser opsættende virkning.

Klager over kravets eksistens og størrelse, der relaterer sig til den periode, hvor RIM har haft kravet til inddrivelse, fx spørgsmålet om et krav er betalt til RIM, behandles IKKE af fordringshaveren, men indbringes for Landsskatteretten, med mindre andet er bestemt i lovgivningen. Se INDOG § 17.

Landsskatteretten kan derfor kun tage stilling til lovligheden af de inddrivelsesskridt, der er foretaget efter at fordringen er overdraget til inddrivelse hos RIM.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2017.163.LSR	Klageren mente, at gælden til SKAT blev indfriet i november måned 2015 og at dette var blevet bekræftet af SKAT ved restanceattest af 14. april 2016. Landsskatteretten fandt, at et korrekt beregnet rentebeløb af en skattegæld, hvor hovedstolen var blevet afdraget og betalt i henhold til aftale med SKAT, ikke kunne anses for bortfaldet, selv om SKAT havde udstedt en restanceattest om at gælden var afviklet, idet attesten ved en fejl ikke havde medregnet rentebeløbet. Attesten kunne alene anses for en uformel ikke bindende forhåndstilkendegivelse.
SKM2017.110.LSR	SKAT havde sendt en B-skatterate, der var forfalden til betaling, og hvor rykkerskrivelse var fremsendt til skyldner, til inddrivelse hos den del af SKAT, der fungerer som restanceinddrivelsesmyndighed, og som fremsendte en yderligere rykkerskrivelse til skyldner. Landsskatteretten fandt, at SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed havde været berettiget til at pålægge gælden et rykkergebyr på kr. 140. En efterfølgende indbetaling fra skyldneren blev anset for at dække den følgende B-skatterate, hvorfor det var berettiget, at der til første B-skatterater var opkrævet inddrivelsesrenter, indtil restancen dækkedes ved modregning.
SKM2017.48.LSR	Landsskatteretten fandt, at retten havde kompetence til at behandle klage over SKATs afgørelse om at klagerens gæld vedrørende sagsomkostninger til politiet ikke var forældet. Landsskatteretten fandt, at klagerens gæld i den konkrete sag var forældet.
SKM2017.47.LSR	Landsskatteretten fandt, at retten havde kompetence til at behandle en klage over SKATs afgørelse om modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2015 til dækning af sagsomkostninger til politiet. Det var således Landsskatterettens opfattelse, at straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, måtte forstås således, at den ikke afskærer borgerens adgang til at klage over SKATs afgørelse om modregning efter inddrivelseslovens § 17, når der klages over SKATs administration.
SKM2015.158.SANST	SKAT havde afslået at notere et udlæg i en persons eventuelle overskydende skat/moms for 2013, da der manglede en side med kopi af afgørelse fra fogedretten. Selskabets repræsentant klagede til Skatteankestyrelsen med påstand om, at SKAT skal notere det anmeldte udlæg. Skatteankestyrelsen udtalte, at SKATs afgørelser vedrørende notering eller afvisning af notering af udlæg anses for at være af privatretlig karakter. Der er ikke i skatteforvaltningsloven belæg for at antage, at Skatteankestyrelsen er klagemyndighed for SKATs afgørelser af privatretlig karakter. Klagen blev derfor afvist.
SKM2015.127.SANST	En klage over SKATs modregning i klagerens overskydende skat til dækning af gæld vedrørende boligsikring, restskat, renter og gebyr blev afvist af Skatteankestyrelsen for så vidt angår modregningen til dækning af gæld vedrørende boligsikring og gebyr til Udbetaling Danmark og i øvrigt stadfæstet.
SKM2014.861.SANST	SKAT havde truffet afgørelse om, at gæld vedrørende sagsomkostninger i form af et forsvarersalær ikke var forældet. SKAT havde i sagen givet klageadgang til Skatteankestyrelsen, der i SKM2014.796.SANST traf afgørelse om, at gælden vedrørende sagsomkostningerne var forældet. Rette klageinstans for sagsomkostninger var imidlertid Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Skatteankestyrelsen traf derfor efterfølgende afgørelse om, at styrelsens afgørelse, refereret i SKM2014.796.SANST var ugyldig, idet Skatteankestyrelsen ikke var den kompetente klagemyndighed.
SKM2013.593.LSR	SKAT var ikke berettiget til at afvise en anmodning om henstand efter SFL § 51 selv om RIM havde inddrevet beløbet ved udlæg i bankindeståender.
SKM2013.475.LSR	En virksomhed havde fået tiltransporteret en persons tilgodehavende hos SKAT vedrørende for meget erlagt A-skat, B-skat og AM-bidrag for 2007 og 2006. SKAT foretog modregning i tilgodehavendet med overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag. Transporthaverens klage over SKAT's modregning blev afvist
SKM2010.630.LSR.	En klage over afgørelse fra SKAT Inddrivelsescentret blev afvist ved Landsskatteretten, da den ikke vedrørte RIMs administration, idet en afskrivning i forbindelse med akkord var foretaget forud for kravets overdragelse til RIM.
SKM2009.612.LSR.	En kommune foretog modregning i en skyldners overskydende skat til delvis dækning af et kommunalt krav mod skyldneren. Kravet var ikke overgivet restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT) til inddrivelse. Landsskatteretten afviste en indgivet klage over modregningen under henvisning til at retten efter inddrivelsesloven alene var klagemyndighed for SKAT's afgørelser bl.a. om modregning.
SKM2007.420.LSR.	Landsskatteretten afviste at behandle en klage over afgørelse truffet af den tidligere Told- og Skattestyrelse som klagemyndighed for afgørelser om inddrivelse. En anmodning om genoptagelse af Told- og Skattestyrelsens afgørelse blev ikke imødekommet.