Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for familieoverdragelse med succession efter ABL § 34.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvilke aktier kan overdrages med succession?
• Hvilke personer kan succedere?
• Betingelser
• Virksomhedskravet
• Koncernforhold
• Undtagelser
• Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik
• Oversigt over domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Overdragelse ved succession betyder, at den, der erhverver en post aktier, indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse af aktierne.

Det medfører, at overdrageren ikke beskattes af sin aktieavance på det tidspunkt hvor aktierne overdrages. Beskatningen udskydes, indtil modtageren efterfølgende sælger aktierne. Modtageren skal anses for at have købt aktierne til samme pris, på samme tidspunkt, og i samme hensigt som overdrageren. Se ABL § 34, stk. 2.

Successionsreglerne indeholder en række betingelser til de aktier, som ønskes overdraget. Betingelserne er objektive, og bedømmelsen sker derfor ud fra en række konkrete krav.

I praksis kan navnlig kravet til selskabets virksomhed og formuesammensætning give anledning til tvivl. Se ABL § 34, stk. 1. nr. 3, jf. stk. 6.

Bemærk

Successionen omfatter alene gevinsten på aktierne og ikke afgiften eller skatten af en evt. gave som ydes i forbindelse med overdragelsen.

De fleste betingelser for succession ved familieoverdragelse gælder også ved succession til en nær medarbejder eller til en tidligere ejer. Se ABL §§ 35 og 35 A.

Se også

• C.B.2.13.2 og C.B.2.13.3 om succession til en nær medarbejder eller til en tidligere ejer
• C.B.2.13.4 om de skattemæssige konsekvenser af en succession.

Vurdering af betingelserne for succession i forbindelse med bo- og gaveafgift ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder

Det fremgår af lov nr. 683 af juni 2017, at der sker en nedsættelse af bo- og gaveafgiften med virkning fra 1. januar 2016. Ved vurderingen af, hvorvidt man er omfattet af nedsættelsen, skal betingelserne for succession i ABL § 34 være opfyldte,

For perioden fra 1. januar 2016 til 30. juni 2017 skal vurderingen af, hvorvidt betingelserne for succession er opfyldte, ske efter den tidligere ABL § 34. Ved opgørelsen af, om et selskabs virksomhed i overvejende grad skal anses for at bestå af fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., jf. ABL § 34, finder ABL § 34, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 8. september 2015, anvendelse for perioden til og med den 30. juni 2017.

Hvilke aktier kan overdrages med succession?

Alle aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, kan som udgangspunkt overdrages med succession, hvis betingelserne er opfyldt.

Der kan overdrages med successession i:

• Aktier i aktieselskaber. Se ABL § 1, stk. 2.
• Anparter i anpartsselskaber. Se ABL § 1, stk. 2.
• Andelsbeviser. Se ABL § 1, stk. 2.
• Konvertible obligationer. Se ABL § 1, stk. 3.

Investeringsforeningsbeviser er som udgangspunkt omfattet af reglerne om succession, når betingelserne er opfyldt. I praksis opfylder investeringsforeninger ikke betingelserne, fordi den primære virksomhed pr. definition er passiv pengeanbringelse, og fordi investeringsforeningers handel med værdipapirer ikke er omfattet af næringsbegrebet. Se lov nr. 1413 af 21. december 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 1.

Aktier og investeringsforeningsbeviser udstedt af et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, må ikke overdrages med succession. Se ABL § 34, stk. 1, nr. 4.

Bemærk

Aktier, anparter, andelsbeviser mv. skal i forbindelse med succession i levende live altid behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder, uanset om disse aktier mv. indgår i en personlig drevet virksomhed som tilsvarende overdrages ved succession. Se KSL § 33 C, stk. 1. 8. pkt.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.3 om værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Hvilke personer kan succedere?

Overdragelse med succession efter ABL § 34 kan ske til:

• Børn
• Børnebørn
• Søskende
• Søskendes børn
• Søskendes børnebørn
• En samlever, efter visse betingelser.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles efter bestemmelsen med naturligt slægtskab.

Ved en samlever forstås i denne sammenhæng, en person som i de sidste to år før overdragelsen har haft fælles bopæl med overdrageren mv. Se BAL § 22, stk. 1. Litra d.

Personkredsen er udtømmende. Det er derfor ikke muligt at overdrage med succession direkte til svigerbørn, en svoger eller en svigerinde. Se ABL § 34, stk. 1, nr. 1. Personkredsen efter ABL § 34 svarer til den personkreds, som en personlig ejet virksomhed kan overdrages til med succession. Se KSL § 33C, stk. 1.

Bemærk

Succession mellem ægtefæller er ikke omfattet af bestemmelsen. Overdragelse af aktier mellem ægtefæller sker med succession efter KSL § 26 B. Se KSL §§ 26 A, stk. 2. og 26 B.

Der kan ikke ske succession ved overdragelse til en ægtefælle som bor i udlandet eller ved overdragelse som led i en bodeling, hvor den modtagende ægtefælle bor i udlandet. Se KSL § 27.

Se også

Se også afsnit C.C.6.7.3 om succession mellem ægtefæller.

Skattepligt

Det er et krav, at successionen sker til en person som er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1. Se ABL § 34, stk. 3. På den måde bliver gevinsten ved senere salg af de overdragede aktier beskattet efter danske regler.

Hvis modtageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, må succession kun finde sted, hvis aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, der er begrænset skattepligtig til Danmark efter KSL § 2, stk. 1. nr. 4.

Hvis modtageren er skattepligtig til Danmark, men efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der, må succession kun ske hvis aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed som Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til. Se ABL § 34, stk. 3.

Se også

Se også LV Dobbeltbeskatning afsnit D.A.1.1 og D.A.2.4 om fuld og begrænset skattepligt efter kildeskatteloven.

Betingelser

En række betingelser skal være opfyldt, før der kan ske overdragelse med succession. Se ABL § 34, stk. 1. nr. 2-4:

1. Den enkelte aktieoverdragelse skal udgøre mindst 1 pct. af aktie eller anpartskapitalen
2. Aktierne må ikke være omfattet af ABL § 19
3. Der må ikke konstateres et tab ved overdragelsen
4. Selskabets virksomhed må ikke i overvejende grad bestå af passiv kapitalanbringelse.

Ad a. Minimumsgrænsen

Det er en betingelse for succession, at den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct.af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet. Se ABL § 34, stk. 1.nr. 2.

En overdragelse til flere personer i sameje anses for en enkelt overdragelse. Samlet overdragelse til flere modtagere anses som flere overdragelser, som hver især skal opfylde kravet. Se lov nr. 1413 af 21. december 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 1.

Ved overdragelse som gave fra ægtefæller til børn, anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere. Se TfS 2000, 368 LSR.

Ad b. Investeringsselskaber

Aktier og investeringsforeningsbeviser mv. som er udstedt af et investeringsselskab, der er omfattet af ABL § 19, kan ikke overdrages med succession. Se ABL § 34, stk. 1. nr. 4.

Ad c. Gevinstkravet

Hvis der ved aktieoverdragelsen konstateres et tab, kan modtageren ikke succedere i det, fordi der kun kan succederes i gevinst. Se ABL § 34, stk. 4. jf. KSL § 33 C, stk. 3. Overdrageren kan i denne situation foretage et skattemæssigt tabsfradrag, som om der var tale om et salg til en tredjemand.

Ad d. Virksomhedskravet

Et selskab bliver i praksis omtalt som en pengetank, når aktiviteten i selskabet i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el. lign., medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive del. Opregningen i bestemmelsen af hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver, er ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), medregnes således ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Besiddelse af fast ejendom, herunder også ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, medregnes ved opgørelsen af, om reglen er opfyldt. Hvis en erhvervsvirksomhed erhverver en byggegrund med henblik på f.eks. at opføre et nyt domicil eller en driftsbygning på grunden, vil der dog ikke være tale om passiv kapitalanbringelse. Endvidere anses f.eks. et typehusfirmas midlertidige udlejning af nyopførte boliger bestemt for videresalg heller ikke som passiv kapitalanbringelse.

På tilsvarende måde kan kontanter og værdipapirer efter omstændighederne høre til virksomhedens aktive del. F.eks. skal en virksomheds kortfristede tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser normalt ikke medregnes som passive fordringer, og det vil typisk ikke være vanskeligt at udskille disse tilgodehavender fra en virksomheds øvrige (passive) fordringer.

En kontantbeholdning, der stammer fra forudbetalinger fra kunder, vil ligeledes efter omstændighederne kunne henføres til virksomhedens løbende (aktive) drift, hvis kontantbeholdningen f.eks. er bestemt til viderebetaling til virksomhedens underleverandører, der er direkte knyttet til kundeleverancen. Det vil være op til virksomheden at godtgøre denne sammenhæng. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at kontantbeholdningen kan siges at udgøre nødvendig driftskapital, herunder til betaling af kreditorer i almindelighed, eller påtænkes anvendt til investering i driften i øvrigt.

Bedømmelsen af, hvornår et selskab i overvejende grad driver virksomhed med passiv kapitalanbringelse er objektiveret og fremgår ABL § 34, stk. 6.

Vurderingen foretages ud fra selskabets indtægter (indtægtskriteriet) og selskabets regnskabsmæssige balance (aktivkriteriet).

Et selskab anses for at være en pengetank hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

Indtægtskriteriet:

• Hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter, beregnet som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår, stammer fra passiv kapitalanbringelse. Indtægter er i denne sammenhæng defineret som den regnskabsmæssige nettoomsætning med tillæg af øvrige regnskabsmæssige indtægter. Se ABL § 34, stk. 6. 1. pkt.

Aktivkriteriet:

• Hvis handelsværdien af selskabets fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, beregnet som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår, udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Se ABL § 34, stk. 6. 1. pkt.
• Hvis handelsværdien af selskabets fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, på tidspunktet for overdragelsen af aktierne, udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Se ABL § 34, stk. 6. 1. pkt.

Bemærk

Til og med den 31. december 2014 kan skatteyderen vælge at opgøre indtægts- og aktivkriteriet på grundlag af det seneste regnskabsår henholdsvis udgangen af det seneste regnskabsår i stedet for et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår.

Virksomhedskravet

Ved bedømmelsen af et selskab, skal der sondres mellem indtægter og aktiver, som vedrører den aktive del af selskabets virksomhed, og de indtægter og aktiver som vedrører den passive del af selskabets virksomhed (passiv kapitalanbringelse).

I praksis kan sondringen give anledning til tvivl, når der er tale om aktiver, som ikke umiddelbart kan henføres til enten den aktive eller passive virksomhed. Se SKM2006.627.SR og SKM2007.106.SR.

For at mindske betydningen af udsving i selskabets resultater fra år til år skal bedømmelsen foretages som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår. Ved de seneste tre regnskabsår forstås de seneste tre regnskabsår, der er afsluttet på det tidspunkt, hvor overdragelsen sker.

Hvis selskabet har eksisteret i mindre end tre år, sker bedømmelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.

Hvis selskabet er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab mv. sker bedømmelsen ud fra de regnskabsår det nye selskab har eksisteret. Se SKM2006.627.SR, hvor skatterådet udtalte, at det var uden betydning, at et spaltet selskab var et finansielt selskab (pengetank) før spaltningen. Afgørende var om de selskaber, der skulle overdrages, og som var opstået ved spaltningen, opfyldte virksomhedskravet.

Indtægter

Selskabets indtægter udgøres af den regnskabsmæssige nettoomsætning med tillæg af summen af øvrige regnskabsførte indtægter. Moms og andre skatter og afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen skal ikke indgå.

De øvrige regnskabsførte indtægter kan fx være ekstraordinære indtægter i form af salgsavancer og opskrivninger, eller finansielle indtægter herunder selskabets renteindtægter, valutakursgevinster, realiserede kursgevinster på aktier og obligationer mv.

Selskabets skattepligtige indkomst indgår ikke i bedømmelsen, fordi årsregnskabet formodes at give det mest retvisende billede af selskabets indtægter. Det er dermed ikke afgørende, om kursgevinster og andre finansielle indtægter skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Bemærk

Ved bedømmelsen af indtægterne ses der udelukkende på indtægterne og der skal ikke tages hensyn til driftsomkostninger. Finansielle indtægter medregnes brutto og uden fradrag af evt. finansielle omkostninger.

Værdipapirer mv.

Passiv pengeanbringelse omfatter alle værdipapirer og indeståender, herunder aktier, anparter, finansielle kontrakter, obligationer, investeringsforeningsbeviser mv. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6. Bedømmelsen er dermed ikke begrænset til værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

En likvid pengebeholdning i et selskab bliver altid anset for passiv pengeanbringelse, uanset den driftsmæssige tilknytning til selskabets virksomhed.

Eksempel

En større pengebeholdning, som stammede fra forudbetalinger fra kunder for tjenesteydelser, som et selskab skulle levere i senere regnskabsår, blev anset for passive aktiver. Ligningsrådet udtalte, at vurderingen efter ABL § 34, stk. 6 er en objektiv regel. Se SKM2003.458.LR.

Eksempel

Et indestående på et advokatfirmas klientkonti skulle medregnes som passive aktiver i det omfang, selskabet efter klientkontovedtægterne kunne råde over indeståendet. Se SKM2005.166.LR.

I relation hertil vil fordringer, der er modtaget som led i den sædvanlige drift, blive anset som en del af den aktive virksomhed i selskabet. Er fordringen derimod et pengeudlån, vil denne blive anset for en del af den passive virksomhed i selskabet. Dette gælder også udlån til koncernselskaber. Se SKM2012.728.SR, hvor Skatterådet ikke kunne bekræfte, at der ved opgørelsen af aktiver kan ske eliminering af koncerninterne fordringer.

Se også

• Afsnit C.E.3.3.4.3.4.2 om pengetanksreglen ved overdragelse af aktier fra et dødsbo efter DBSL § 29, stk. 3.
• LV Almindelig del afsnit A.C.1.1.6 om pengetanksreglen i forbindelse med ophørspension efter pensionsbeskatningsloven § 15 A.

Værdiansættelse i forbindelse med aktivkriteriet

For at skabe et retvisende billede af selskabets aktiver, skal handelsværdierne anvendes ved bedømmelsen efter aktivkriteriet.

Ved bedømmelsen kan der for visse aktiver tages udgangspunkt i SKATs hjælperegler, hvis der ikke foreligger et bedre grundlag til fastlæggelse af handelsværdien.

Eksempler på værdiansættelse i praksis. Se SKM2006.627.SR og SKM2007.106.SR.

I selskabets samlede aktiver skal også indgå eventuel oparbejdet (ikke bogført) goodwill. Se SKM2007.625.LSR. I det omfang goodwill vedrører selskabets drift, anses goodwill som en del af selskabets aktive virksomhed.

Se også

• Afsnit C.C.6.4.1.2 om værdiansættelse af goodwill.
• Afsnit C.B.3.5.4.4 om værdiansættelse af aktier og anparter.
• Afsnit C.B.3.5.4.3 om værdiansættelse af fast ejendom.

Koncernforhold

Et holdingselskabs primære og ofte eneste aktivitet er at eje aktier i et eller flere datterselskaber. Derfor er succession ved overdragelse af aktierne i et holdingselskab som udgangspunkt ikke muligt, fordi selskabet i overvejende grad driver virksomhed i form af passiv pengeanbringelse, ved udelukkende at eje finansielle aktiver i form af datterselskabsaktier.

For at succession af aktierne i holdingselskaber alligevel kan ske, er der fastsat følgende:

1. Konsolideringsreglen af datterselskaber
2. Eliminering af koncernintern udlejning af fast ejendom.

Reglerne præciserer hvordan bedømmelsen efter indtægtskriteriet og aktivkriteriet skal ske i koncernforhold. Derved åbnes der mulighed for succession ved overdragelse af aktierne i et holdingselskab.

Ad a. Konsolideringsreglen af datterselskaber

Ved bedømmelsen af, om et holdingselskabs indtægter fra passive pengeanbringelser udgør mindst 50 pct. af de samlede indtægter, skal der ses bort fra afkastet fra datterselskaber. I stedet medregnes den andel af datterselskabets indtægter, der svarer til ejerforholdet, ved opgørelse af holdingselskabets indtægter (konsolidering). Se ABL § 34, stk. 6. 4. pkt.

Ved datterselskaber forstås selskaber, hvori holdingselskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Se ABL § 34, stk. 6. 3. pkt.

Tilsvarende gælder, at handelsværdien af aktierne i datterselskabet ikke skal medregnes ved opgørelsen af holdingselskabets aktiver. I stedet regnes den andel af datterselskabets aktiver, der svarer til ejerforholdet ved opgørelse af handelsværdien af holdingselskabets aktiver.

Bedømmelsen af, om holdingselskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse foretages for holdingselskabet og datterselskabet under ét. Denne bedømmelse sker som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår for holdingselskabet og datterselskabet.

Eksempler på anvendelse af konsolideringsreglen i praksis. Se SKM2003.458.LR og SKM2007.106.SR.

Ad b. Eliminering af koncernintern udlejning af fast ejendom

Ved udlejning af fast ejendom mellem koncernselskaber, skal der betales en markedsleje, til det selskab som ejer ejendommen.

For at sikre, at aktierne i et holdingselskab kan overdrages ved succession på trods af sådanne lejeindtægter, er der fastsat følgende:

• Ved bedømmelsen af holdingselskabets indtægter, skal der ses bort fra indkomst fra udlejning af fast ejendom mellem holdingselskabet og dets datterselskaber eller ved udlejning mellem datterselskaber. Se ABL § 34, stk. 6. 5. pkt. Sådanne lejeindtægter skal ved bedømmelsen hverken regnes med til den aktive eller den passive del af virksomheden.
• Fast ejendom, som udlejes mellem holdingselskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber anses ikke for en udlejningsejendom i relation til bedømmelsen af aktiverne. Se ABL § 34, stk. 6. 6. pkt. Værdien af den udlejede ejendom skal derfor regnes med i den aktive del af selskabets virksomhed.

Reglerne medfører, at det ikke er afgørende, hvor i en koncern en driftsejendom rent ejerskabsmæssigt er placeret. Et ejendomsselskab kan herefter etableres i koncernen, uden at lejeindtægterne på tværs i koncernen og værdien af ejendommen forhindrer muligheden for succession af aktierne i holdingselskabet.

Se også

Se også LV Selskaber og aktionærer afsnit S.I.2 om handel mellem interesseforbundne parter.

Fast ejendom skal indgå i driften

Det er et krav, at lejeren anvender ejendommen i driften, for at værdien af denne skal medregnes i den aktive del af selskabets virksomhed efter bestemmelsen. En ejendom anses for anvendt i lejers drift, hvis den anvendes som domicilejendom til produktion eller lignende.

Ejendomme, som lejer videreudlejer til tredjemand, anses derimod ikke for anvendt i lejers drift. Hvis en ejendom delvis anvendes af lejer i driften, og en del videreudlejes til tredjemand, så skal den del af ejendommen, der anvendes i driften regnes med til den aktive del af virksomheden, mens den del, der videreudlejes, anses for en udlejningsejendom. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.

Undtagelser

I en række tilfælde er det muligt, at overdrage aktier med succession, uden at alle betingelserne i ABL § 34 er opfyldt.

Undtagelserne gælder:

1. Andelsbeviser
2. Næringsaktier
3. Aktier i selskaber, som er næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed
4. Udlejning af landbrugsejendomme mv.

Ad a. Andelsbeviser

Andele i foreninger omfattet af ABL § 18, stk. 1 og 4 kan overdrages med succession, uanset om der overdrages 1 pct. af aktiekapitalen i foreningen, og uanset om foreningen i overvejende grad har karakter af passiv pengeanbringelse. Se ABL § 34, stk. 5. 1. pkt.

Andele omfattet af ABL § 18, anses heller ikke som værdipapirer ved bedømmelsen af, om et selskab i overvejende grad har karakter af passiv pengeanbringelse. Se ABL § 34, stk. 6. 2. pkt. Denne type andele anses derimod for at være en del af den aktive virksomhed i selskabet.

Se også

Se også afsnit C.B.2.8 om beviser i andelsforeninger.

Ad b. Næringsaktier

Næringsaktier kan overdrages med succession, uanset om der overdrages 1 pct. af aktiekapitalen i selskabet, og uanset om selskabet i overvejende grad har karakter af passiv pengeanbringelse. Se ABL § 34, stk. 5. 1. pkt.

Hvis næringsaktier overdrages med succession, beholder de deres status som næringsaktier, fordi modtageren indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, uanset hvornår modtageren sælger aktierne. Se ABL § 34, stk. 2. 3. pkt. Dvs. at modtageren bliver beskattet efter næringsreglerne ved et senere salg.

Se også

Se også afsnit C.B.2.4 om næringsaktier.

Ad c. Aktier i selskaber, som er næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.

Betingelsen om passiv pengeanbringelse gælder ikke for overdragelse med succession af aktier i selskaber, som er næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. Se ABL § 34, stk. 5. 2. pkt.

Grunden til undtagelsen er, at selve virksomheden i denne type selskaber er handel med aktier og værdipapirer mv. Derfor er der ikke tale om passiv pengeanbringelse, uanset at selskabernes aktiver i langt overvejende grad vil være værdipapirer.

Det er fortsat et krav, at overdragelsen udgør mindst 1 pct. af aktiekapitalen.

Bemærk

Et selskab som er næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, er ikke tilsvarende undtaget fra at opfylde kravene i ABL § 34. Se SKM2004.176.LR.

For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder, jf. ABL § 34, stk. 5, 3. pkt.

Se også

• C.B.1.4 om KGL § 13 og 19 omkring finansieringsvirksomhed
• C.B.2.4 om handelsnæring for selskaber.

Ad d. Udlejning af landbrugsejendomme mv.

Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug efter vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses ikke for udlejning af fast ejendom. Se ABL § 34, stk. 1.nr. 3. 2. pkt.

Se også

Se også Vurderingsvejledningen om den nærmere afgrænsning af de omhandlede ejendomme.

Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik

Ved Lov nr. 763 af 14. december 1988 blev reglerne om familiesuccession på aktier indført i den daværende ABL § 11. Reglerne for succession til nære medarbejdere blev indsat ved Lov nr. 394 af 6. juni 2002 i den daværende aktieavancebeskatningslov § 11 A. Reglerne for succession til tidligere ejere blev indsat i § 35 A ved Lov nr. 532 af 17. juni 2008.

Reglerne om succession på aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven fremgår efter den gældende lov af ABL § 34-35A.

Formålet med reglerne er at sikre, at overdragelse af en virksomhed i selskabsform kan ske uden en stor likviditets- og finansieringsbelastning, når der overdrages til en nærmere personkreds. Successionen medfører, at der ikke skal betales aktieavanceskat i forbindelse med overdragelsen af aktierne, og at der derfor fx ikke skal tages midler ud af selskabet til at betale avanceskatten.

Den seneste større ændring af reglerne om succession på aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er de ændringer som skete i lov nr. 532 af 17. juni 2008. Baggrunden for lovændringen, var et ønske om at ensarte reglerne for succession i levende live og ved død, fordi reglerne i visse situationer kunne medføre, at man udskød et generationsskifte indtil aktie- og virksomhedsejerens død.

Historikskema

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: