Indhold

Afsnittet handler om momsens indførsel i Danmark.

Afsnittet indeholder:

  • Formålet med indførsel af moms
  • EF's 6. momsdirektiv
  • Momsudvalget
  • Bindende gennemførselsbestemmelser
  • Momssystemdirektivet
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Formålet med indførsel af moms

Lov om almindelig omsætningsafgift, lov nr. 102 af 31. marts 1967, blev vedtaget af Folketinget den 29. marts 1967 samtidig med kildeskatteloven. Danmark fik derved fra den 3. juli 1967 - som et af de første lande - en generel merværdiafgift (moms), dvs. en afgift på merværdien i alle led af den erhvervsmæssige omsætning. Momsen afløste den tidligere oms, også kaldet engrosoms, der var en enkeltledsafgift pålagt i engrosleddet.

Momsloven bygger på Redegørelse vedrørende Merværdiafgift, som Finansministeriet afgav i december 1964.

Ved en merværdiafgift opkræves afgift i alle omsætningsled, hvilket dog ikke fører til en dobbeltbeskatning, da hvert omsætningsled kun betaler moms af den merværdi (værditilvækst), der er tilført varen eller ydelsen i virksomheden. Se afsnit D.A.1.2 om merværdiafgiften.

Hensynet bag loven var og er, at en generel forbrugsbeskatning i mindst muligt omfang bør gribe ind i erhvervsstrukturen og påvirke forbrugernes dispositioner, dvs. afgiften skal være neutral. Se afsnit D.A.1.2 om merværdiafgiftens neutralitet.

I perioden fra 1967 til 1978 omfattede loven uden undtagelse alle varer, mens kun tjenesteydelser, som specifikt var nævnt i loven, var omfattet af momspligten.

EF's 6. momsdirektiv

Som følge af vedtagelsen af EF's 6. momsdirektiv blev det momspligtige område udvidet i 1978 med en generel momspligt for tjenesteydelser (i det efterfølgende blot kaldet ydelser). Herefter er kun ydelser, som udtrykkeligt er nævnt i loven, undtaget fra momspligten.

Baggrunden for gennemførelsen af EF's 6. momsdirektiv (Rådets direktiv 77/388/EØF) var en rådsafgørelse fra 1970 (EFT nr. L 94 af 28/4-1970), efter hvilken medlemslandenes finansielle bidrag til EU bl.a. skal bestå af en andel af det fælles beregningsgrundlag for medlemsstaternes moms. Der er fastlagt et loft for denne del på 1,4 pct., der nedsættes til 1,0 pct. i ensartede trin i perioden 1995 - 1999.

For at opnå en retfærdig fordeling mellem medlemslandene af finansieringsforpligtelsen var det nødvendigt at harmonisere beregningsgrundlaget herunder især bestemmelserne om momspligten og momsfritagelserne i alle medlemsstaterne. EF's 6. momsdirektiv tilvejebringer ikke den fuldstændige harmonisering af momsgrundlaget forudsat i rådsafgørelsen af 21/4 1970, fordi medlemsstaterne for en række nærmere specificerede varer og tjenesteydelser indtil videre kan beholde deres nuværende ordning, dvs. momspligt henholdsvis momsfritagelse, som ikke er i overensstemmelse med direktivets hovedbestemmelser.

Som eksempel på afvigelser fra det fælles beregningsgrundlag, som Danmark er berettiget til at fortsætte med i en overgangsperiode, kan nævnes, at man fortsat kan fritage personbefordring, ligesom man fortsat kan opkræve moms af radio- og fjernsynslicens og visse offentlige kulturelle tjenesteydelser, såsom teaterforestillinger. Afvigelserne skal dog ikke kunne føre til økonomisk gevinst eller tab for den enkelte stat, fordi der ved overførsel til EU af den fastlagte andel af momsprovenuet skal kompenseres for afvigelserne.

Momsudvalget

Momsudvalget består af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen. Momsudvalget er etableret i medfør af momssystemdirektivets artikel 398, og er især et forum for udveksling af synspunkter blandt EU´s medlemsstater om fortolkningen af momssystemdirektivet for at opnå en ensartet anvendelse af reglerne.

Høringer og meddelelser

Nogle af bestemmelserne i momsdirektivet fastsætter derudover at medlemsstaterne skal høre Momsudvalget før de gør brug af vise muligheder i direktivet, medens andre bestremmelser alene kræver, at Momsudvalget underrettes, når medlemsstaten har gennemført den nationale lovgivning.

EU-kommissionen offentliggør lister over gennemførte høringer og meddelser.

Retningslinier

Udvalget har siden 1977 vedtaget en række ikke-bindende retningslinjer (kaldet guidelines).

Retningslinjerne er ikke egentlige retsakter, da momsudvalget kun er et rådgivende udvalg, der ikke kan vedtage retsakter. EU-kommissionen er derfor heller ikke bundet af retningslinierne, ligesom EU-domstolen kan komme til et andet resultat end angivet i en given retningslinje.

Retningslinjerne er vedtaget med varierende majoritet. Hvis en retningslinje imidlertid er vedtaget med enstemighed vil det kunne forventes, at alle medlemsstaterne følger den vedtagne retningslinje. I andre tilfælde kan der opstå en situation, hvor en medlemsstat følger en anden praksis end angivet  i retningslinjen, som i denne situation alene udtryk for, at et flertal af medlemsstaterne følger en bestemt praksis.

EU-kommisssionen offentliggør en liste over vedtagne retningslinjer.

Bindende gennemførelsesbestemmelser

Europa-Kommissionen fremlagde den 8. oktober 2004 forslag til en rådsforordning med gennemførelsesbestemmelser til 6. momsdirektiv. EU-Rådet vedtog den 17. oktober 2005 forslaget som Forordning (EF) nr. 1777/2005. For at fremme kendskabet til forordningen udsendte SKAT SKM2005.476.SKAT.

Forordningen gjorde en række vejledende retningslinier fra Momskomiteen retligt bindende i medlemslandene. Formålet var at medvirke til en ensartet fortolkning af 6. momsdirektiv i alle medlemslande. Gennemførelsesbestemmelserne var først gældende fra forordningen trådte i kraft den 1. juli 2006. Dog fra den 1. januar 2006 for så vidt angår forordningens artikel 13. Forordningen medførte efter SKAT's opfattelse ikke ændringer i dansk momspraksis.

Som følge af Momssystemdirektivet, se nedenfor, og de ændrede regler for det momsmæssige beskatningssted for ydelser i Direktiv 2008/8/EF som led i den såkaldte momspakke (se evt. afsnit D.A.6.2.1.1) blev Forordning (EF) nr. 1777/2005 omarbejdet til Forordning (EU) nr. 282/2011. Den nye momsforordning indeholder udover bestemmelserne fra den tidligere forordning en række nye bestemmelser, først og fremmest med henblik på gennemførelsen af Momspakken. Den medfører enkelte ændringer i dansk momspraksis.

Momssystemdirektivet

EF's 6. momsdirektiv  (Rådet direktiv 77/388/EØF) og de stadig gældende bestemmelser i 1. momsdirektiv fra 1967 (Rådets direktiv 67/227/EØF) er skrevet sammen i et nyt, omarbejdet direktiv. xDirektiv 2006/112/EFx om det fælles merværdiafgiftssystem trådte i kraft den 1. januar 2007. Formålet med direktivet er at opnå en mere klar og rationel lovgivning gennem en omarbejdelse af 6. direktivs struktur og affattelse. Henvisninger til de ophævede direktiver skal betragtes som henvisninger til det nye direktiv og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i det nye direktivs bilag XII.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-589/12, GMAC UK plc

Dommen vedrører fortolkning af artikel 11, punkt C, stk. 1, første afsnit i sjette momsdirektiv - nu artikel 90 i momssystemdirektivet  - og den direkte virkning af EU-retten.  Dommen drejer sig om en situation, hvor et selskab påberåber sig national ret og EU-ret for to forskellige transaktioner vedrørende samme varer. I dommen fastslås, at artiklen skal fortolkes således, at en medlemsstat under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende ikke kan forbyde en afgiftspligtig at påberåbe sig bestemmelsens direkte virkning.