Indhold

Dette afsnit beskriver retningslinjer for forhandling og forlig om forsvarerens vederlag.

Afsnittet indeholder:

Regel
Retningslinjer for forlig
Retningslinjer for forhandling af omkostninger
Retspraksis
Vejledende takster for salær i straffesager
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Sigtede kan i forbindelse med vedtagelse af bødeforelæg også indgå forlig i spørgsmålet om omkostninger til sin forsvarer. Se forsvarerbistandsloven § 4, stk. 2.

Ved forhandling om, hvem der skal bære omkostningerne, skal samme hensyn inddrages som ved rettens fastsættelse af omkostningerne.

Hvis der er indgået forlig om betaling af omkostninger, skal det meddeles retten med anmodning om, at det indføres i retsbogen.

Hvis der ikke kan opnås enighed om fordeling af sagsomkostningerne, overlades det til retten at træffe afgørelse. Se afsnit A.C.3.3.6.

Retningslinjer for forlig

Forsvareren kan først opgøre sit salær, når bøden er vedtaget. Derfor må man ved ansvarsforhandlingen, når bøden er meddelt sigtede, opnå enighed med sigtede om omkostningsfordelingen.

Indvilger sigtede i helt eller delvist at betale omkostningerne, formuleres en forligsskrivelse med en tilføjelse om, at størrelsen af udgiften til forsvareren afventer hans opgørelse af tidsforbrug mv., og at forliget forudsætter, at SKAT kan godkende opgørelsen. Forliget udsendes til sigtede sammen med bødeforelægget og skal underskrives af sigtede.

Sagsbehandleren skal bede forsvareren om en timespecifikation, idet det kun er den tid, der er anvendt på straffesagen, som er omfattet af forsvarerbistandsloven.

Det skal vurderes, om det opgjorte timeforbrug er rimeligt i forhold til sagens omfang og kompleksitet. Hvis SKAT ikke kan godkende opgørelsen eller nå til enighed med forsvareren om opgørelsen, må spørgsmålet om forsvarerens salær afgøres af den ret, der har foretaget beskikkelsen.

Retningslinjer for forhandling om omkostninger

Der skal tages stilling til

hvem, der bærer omkostningerne,
om omkostningerne fuldt ud må pålægges den ene af parterne eller skal fordeles mellem parterne,
størrelsen af forsvarerens salær og dækning af eventuelle udlæg.

Ved fastsættelse af salær skal der tages hensyn til forsvarerens tidsforbrug og eventuel rejsetid. Det er de vejledende takster for salær til forsvarere i straffesager, som er offentliggjort af landsretterne, der finder anvendelse. Se nedenfor.

Reglerne om sagsomkostninger i retsplejelovens kapitel 91 kan være vejledende ved et forlig om fordeling af forsvarerens salær og andre udlæg mellem SKAT og den sigtede.

Det synes at være en forudsætning for at pålægge den sigtede at betale sagens omkostninger, at sigtede ved vejledningen om forsvarerbistand har fået underretning om, at han skal betale sagsomkostningerne, hvis han vedtager en bøde. Se Skat 1999.856 VLD.

Hvis den sigtede findes skyldig, er det kun de nødvendige udgifter, der er medgået til sagens behandling, som SKAT kan kræve erstattet hos den pågældende.

Den sigtede har ikke pligt til at erstatte omkostninger, der er forårsaget af andres fejl og forsømmelser.

Eksempel

Hvis sagsbehandleren eksempelvis fejlagtigt formulerer en grovere sigtelse, end der er belæg for, og dette medfører et større udredningsarbejde, for at forsvareren kan imødegå sigtelsen, vil den sigtede ikke være forpligtet til at betale den unødige omkostning.

Retspraksis

Hvis SKAT ikke har begrænset sigtelsen til en bestemt grad af tilregnelse (forsæt eller grov uagtsomhed), og SKATs undersøgelse kun har været rettet mod det forhold, som bødevedtagelsen angår, skal salæret til den beskikkede forsvarer bæres af den sigtede. Se SKM2004.92.ØLR.

Den sigtede skal afholde omkostningen til den beskikkede forsvarer, hvis dennes arbejdsopgave har omfattet alle rejste forhold, og selvom de kun delvis erkendes af den sigtede. Se SKM2005.551.VLR.

Drøftelse med borgeren - efter denne er blevet sigtet, og forsvareren er blevet beskikket - om regulering af indkomstskatteansættelsen, anses for en del af straffesagen.

Om forsvarerens indsats i forhold til det opgjorte salær. Se SKM2005.551.VLR.

Vejledende takster for salær i straffesager

Præsidenterne for Vestre- og Østre Landsret har opstillet vejledende takster pr. 1. januar 2018 for salærer til forsvarere i straffesager.

Grundtaksten er pr. time er 1.740 kr. ex. moms.
Salærer forhøjes med 870 kr. pr. time til forsvarere, der må rejse til ansvarsforhandlingen. Er der tale om en rejse over længere afstande, må direkte rejseudgifter yderligere normalt tillægges.
Der sker ikke forhøjelse af salæret, hvis forsvarerbeskikkelsen er betinget af, at advokaten frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejseudgifter.
Hvis forsvareren er fremmødt forgæves, eller ansvarsforhandlingen er aflyst med dags varsel eller kortere frist, tillægges et salær fra 1.430 kr.
For aflysninger med mere end dags varsel tillægges ikke salær.
Der tillægges ikke salær, hvis det er den pågældende forsvarers egne forhold, fx egen sygdom eller lignende, der er årsag til aflysningen.
Hvor samme advokat er forsvarer for flere i samme sag, nedsættes salæret normalt for hver enkelt tiltalt med ½ til 1/3.

Hvor det med sagen forbundne arbejde i det væsentligste må anses for udført før den 1. januar 2018, finder de vejledende takster, der var gældende frem til 1. januar 2018, dog anvendelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Afgørelserne nedenfor viser, at praksis for fordeling af omkostninger i en straffesag følger det grundprincip, at den der findes skyldig, skal betale omkostningerne til sin forsvarer. Der kan ske fordeling af omkostningerne, så det offentlige må bære en del af omkostningerne til forsvaret i de tilfælde, hvor der sker delvis frifindelse.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2005.551.VLR	Landsretten lagde til grund, at advokatens arbejde i det væsentlige vedrørte forhold, som tiltalte erkendte, hvorfor tiltalte skulle bære de fulde omkostninger.	kendelse, salærfastsættelse, skattestraffesag
SKM2004.92.ØLR	Da undersøgelserne alene havde været rettet mod det forhold, som bødevedtagelsen angik, fandt landsretten, at salæret fuldt ud skulle bæres af tiltalte.	kendelse, salærfastsættelse, bødevedtagelse