Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke beløbsgrænser der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Regler for dødsfald før 1. januar 2010.
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter (skiftede dødsboer). Se afsnit C.E.3.1 om, hvilke dødsboer der er selvstændige skattesubjekter.

Regel

Dødsboet er skattefritaget, når aktiver og nettoformue ved dødsboets slutning, hver især er under eller lig med en beløbsgrænse. Det vil sige, at dødsboet er skattefritaget, når

  • både dødsboets aktiver og
  • dødsboets nettoformue

er under eller lig med beløbsgrænsen i DBSL § 6, stk. 1.

Når et dødsbo er skattefritaget, betyder det, at dødsboet ikke skal betale skat af indkomst, som vedrører tiden mellem dødsfaldet og skæringsdagen i boopgørelsen.

SKAT betaler dog ikke indeholdt udbytteskat efter KSL § 65 tilbage til dødsboet. Se DBSL § 6, stk. 1, 2. pkt.

Beløbsgrænsen i DBSL § 6, stk. 1 udgør 2.595.100 kr. (2010-niveau).og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 6, stk. 6.

Det er beløbsgrænsen reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i boopgørelsen ligger, der skal bruges.

Se også

Se afsnit

  • C.E.15 om, hvor meget beløbsgrænsen i § 6, stk. 1 er reguleret til for de enkelte år
  • C.E.3.1.5.1.2. om hvilke værdier, der er omfattet af dødsboets aktiver og nettoformue
  • C.E.3.1.5.1.3 om skattebeløb, passivposter og fast ejendom, der holdes udenfor, når SKAT afgør, om dødsboet er skattefritaget
  • C.E.3.1.5.1.4 om bosloddens størrelse afgør skattefrihed.

Bemærk

Når dødsboet også sender tillægsopgørelse ind, er det aktiver og nettoformue i begge opgørelser, der bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget.

Det vil sige, at dødsboet er skattefritaget, når

  • både summen af aktiver og
  • summen af nettoformuer

i boopgørelsen og i tillægsopgørelsen er under eller lig med beløbsgrænsen i DBSL § 6, stk. 1.

Se DBSL § 6, stk. 2.

Skifteretten kan tillade, at visse dele af dødsboet bliver opgjort efter skæringsdagen. Se DSL § 31, stk. 2 og § 66, stk. 3. Dødsboet skal i det tilfælde indgive en tillægsopgørelse. Det er beløbsgrænsen reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i boopgørelsen ligger, der afgør, om summen af aktiver eller summen af nettoformuer overstiger beløbsgrænserne. Skæringsdagen i tillægsopgørelsen er i denne forbindelse uden betydning.

Regler for dødsfald før 1. januar 2010

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. januar 2010:

Hvis dødsfaldet er sket...

Så er dødsboet...

mellem 1. juli 2008 og 31. december 2009
  • berettiget til at få tilbagebetalt indeholdt dansk udbytteskat efter KSL § 65, når
  • dødsboet er skattefritaget og
  • udbyttet vedrører tiden efter dødsdagen og indtil skæringsdagen i boopgørelsen

før 1. juli 2008
  • skattefritaget, hvis dødsboets aktiver og nettoformuen er lig med eller under
    • en beløbsgrænse for aktiver og
    • en anden beløbsgrænse for nettoformue

idet der er forskellige beløbsgrænser for henholdsvis aktiver og nettoformue - se LV 2008-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.B.1.5.

  • ikke skattefritaget, hvis skifteretten har givet udsættelse med skæringsdagen - se LV 2008-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.B.1.5 om nogle bobestyrerboer ikke skattefritaget.
    Bemærk, at det kun er reglen om udsættelse med skæringsdagen, der er udgået. Der er ikke sket ændringer i reglen om udsættelse med visse dele af dødsboet.

Se også

Se afsnit C.E.15 om, hvor meget beløbsgrænserne i § 6, stk. 1 er reguleret til for de enkelte år.

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

 

 

SKM2017.276.VLR

Forud for sin død havde afdøde optaget lån i sine faste ejendomme, hvorpå der hvilede en betydelig latent avancebeskatning, og bortgivet låneprovenuet som gaver til nærtstående. Dispositionerne indebar, at dødsboet blev insolvent. Landsretten anførte, at hensigten med de dispositioner, som afdøde foretog før sin død, var at nedbringe boets aktiver og nettoformue til under grænsen for indkomstskat, der følger af dødsboskattelovens § 6. Landsretten anførte, at de dispositioner, som afdøde foretog forud for sin død, alle hver for sig var civilretligt gyldige. Lånene blev optaget på almindelige vilkår, og der blev stillet sædvanlig sikkerhed. Der blev oprettet ægtepagt, som blev tinglyst, og gavebreve samt betalt gaveafgift. Landsretten lagde til grund, at dispositionerne medførte en reel formueforskydning og var forbundet med en reel risiko for afdøde. På den baggrund tog landsretten dødsboet påstand om ikke at være skattepligtigt til følge