Hvad er nyt? | ►Den nye skatteforvaltning
Skatteforvaltningen fra 1. januar 2013
Ved bekendtgørelse nr. 1151 af 3. december 2012 blev Skatteministeriet fra 1. januar 2013 opdelt i Skatteministeriets departement og SKAT. De opgaver, der ved skatteforvaltningslovens § 1 er tillagt told- og skatteforvaltningen, varetages af SKAT. Skatteministeriet omfattede pr. 1. januar 2014 et departement og tre styrelser - SKAT, Spillemyndigheden og Skatteankestyrelsen.
SKAT pr. 1. januar 2018
Pr. 1. januar 2018 er der etableret følgende forretningsområder i SKAT:
- Skatteområdet i SKAT, der får ansvaret for afregning, vejledning og kontrol af skatter og afgifter for personer, erhverv og selskab, samt bekæmpelse af international skatteunddragelse og skatteøkonomisk kriminalitet
- Vurdering i SKAT, der får ansvaret for vurderinger af ejerboliger og ejendomme og generering af ejendomsværdier.
- Gæld i SKAT, der får ansvaret for inddrivelse af gæld, bobehandling, og international inddrivelse.
- Motor i SKAT, der får ansvaret for værdifastsættelse og registreringsafgift, import og eksport af biler, leasing, udlevering af nummerplade, administration af Motorregistreret og kontrol på motorområdet.
- Told i SKAT, der får ansvaret for toldekspedition og driftsrelaterede kundeopgaver, samt planlægning og gennemførelse af kontrol på toldområdet.
- Udvikling og forenkling i SKAT, der får ansvaret for drift og udvikling af it og data.
- Administration og service i SKAT, der får ansvaret for HR, bygninger, indkøb, økonomifunktioner og service.
Se også
Se også afsnit A.A.1 Myndighedsstruktur og kompetence.
SKAT bliver til syv nye styrelser fra 1. juli 2018
Den 1. juli 2018 ophører SKAT med at eksistere og erstattes i stedet af syv specialiserede styrelser med hver deres kerneopgave, jf. ovenfor.
Det drejer sig om
- Skattestyrelsen
- Vurderingsstyrelsen
- Gældsstyrelsen
- Motorstyrelsen
- Toldstyrelsen
- Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
- Administrations- og Servicestyrelsen.
De nye styrelser oprettes inden for én juridisk myndighed. Dette er en afgørende forudsætning for, at styrelserne fortsat kan løse deres opgaver på tværs af forvaltningen.◄ |