Indhold

Dette afsnit handler om de frister for sagsbehandling, der finder anvendelse, når vurderingsmyndigheden i sager om vurdering af fast ejendom anvender den særlige deklarationsprocedure, der er lovfæstet i SFL § 20 a, og er beskrevet i afsnit A.A.7.4.10.

Afsnittet indeholder:

  • Baggrund
  • Hjemmel
  • Afgørelsesperiodens udløb, maksimale længde og dermed tidligste indtræden
  • Deklarationsperiodens længde og udløb
  • Særlige regler for vurderingsmyndighedens afgørelser om vurdering af fast ejendom
  • Afgørelser, der træffes i afgørelsesperioden
  • Genbehandling af vurderinger efter SFL § 20 b, stk. 3 (ud fra oplysninger fra afgørelsesperioden)
  • Genbehandling af oplysninger af betydning for vurderingen af flere ejendomme
  • Afgørelser, der træffes efter afgørelsesperiodens udløb
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
  • Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Baggrund  

Hvis vurderingsmyndigheden i sager om vurdering af fast ejendom anvender den særlige deklarationsprocedure, der er lovfæstet i SFL § 20 a og beskrevet i afsnit A.A.7.4.10, gælder der særlige regler for vurderingsmyndighedens behandling og afgørelse om ejendomsvurdering.

Der er fristregler, der fastlægger, at afgørelsesperioden ikke må indtræde mere end 6 uger før den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb. Disse regler definerer således både afgørelsesperiodens maksimale længde og det tidligste tidspunkt for afgørelsesperiodens start ud fra en på forhånd defineret dato for afgørelsesperiodens udløb, der dog kan forlænges af skatteministeren.  

Der er også fristregler, der fastlægger, at ejendomsejeren skal have mindst 4 uger til at reagere på deklarationen, før afgørelsesperioden indtræffer. Disse regler definerer således deklarationsperiodens minimale længde.  

Der er endvidere forskellige regler for behandling af oplysninger, der modtages før henholdsvis i og efter afgørelsesperioden, afhængig af hvornår vurderingsmyndigheden træffer afgørelse og af, hvilke oplysninger der er indgået i grundlaget for vurderingsmyndighedens afgørelse.

Hjemmel

De særlige regler om fastsættelse af frister ved deklaration og for vurderingsmyndighedens afgørelser om vurdering af fast ejendom, der foretages efter forudgående deklaration, er lovfæstet i SFL kapitel 7 a, der er indført ved lov nr. 688 af 8. juni 2017.  Der er tale om en ny procedure, og der er ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2018 derfor ingen eksisterende praksis.

Afgørelsesperiodens udløb, maksimale længde og dermed tidligste indtræden

Hvis vurderingsmyndigheden i sager om vurdering af fast ejendom anvender deklarationsproceduren, skal vurderingsmyndigheden i deklarationen underrette ejendomsejer om, hvornår afgørelsesperioden starter. Det fremgår af SFL § 20 a, stk. 2, der fastlægger reglerne om den særlige deklarationsprocedure. Se afsnit A.A.7.4.10

Afgørelsesperioden kan tidligst indtræde 6 uger før den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb. Det fremgår af SFL § 20 b, stk. 1. Afgørelsesperioden udløber den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb, medmindre skatteministeren fastsætter et senere tidspunkt. Det fremgår også af SFL § 20 b, stk. 1.   

Afgørelsesperioden kan altså tidligst indtræde 6 uger før den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb, og perioden kan maksimalt være 6 uger, medmindre skatteministeren forlænger afgørelsesperioden. Kun skatteministeren kan forlænge denne afgørelsesfrist. Det fremgår af SFL § 20 b, stk. 1.

Det fremgår  af bemærkningerne til bestemmelsen, at skatteministerens har adgang hertil, hvis en sådan fristforlængelse viser sig nødvendig f.eks. på grund af tekniske problemer, eller hvis det på grund af andre omstændigheder ikke er muligt at træffe afgørelserne om almindelig vurdering eller omvurdering senest den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb.

Afgørelsesperioden kan modsat generelt eller i konkrete situationer indtræde mindre end 6 uger før den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb, og afgørelsesperiodens længde vil ikke nødvendigvis være den samme for alle ejendomsejere, idet afgørelsesperiodens start fastsættes konkret i hver enkelt deklaration, der sendes til hver enkelt ejendomsejer vedrørende hver enkelt af vedkommendes ejendomme.

Afgørelsesperioden vil imidlertid aldrig kunne overstige 6 uger, medmindre skatteministeren forlænger afgørelsesperioden.

Deklarationsperiodens længde og udløb

Når vurderingsmyndigheden i forbindelse med vurdering af fast ejendom vælger at gennemføre partsinddragelse ved at anvende den særlige deklarationsprocedure, skal vurderingsmyndigheden i deklarationen underrette ejendomsejer om datoen for afgørelsesperiodens indtræden. Det fremgår af SFL § 20 a, stk. 2. Se også afsnit A.A.7.4.10.

Vurderingsmyndigheden skal foretage deklaration senest 4 uger før den dato, der i deklarationen fastlægges som afgørelsesperiodens indtræden. Det fremgår af SFL § 20 a, stk. 3.

Vurderingsmyndigheden kan således ikke gennemføre deklaration, hvor fristen for afgørelsesperiodens indtræden ligger mindre end 4 uger før den dato, der i deklarationen fastlægges som afgørelsesperiodens start. Dette gælder, uanset om der er tale om en første deklaration i forbindelse med en given vurdering, eller om en fornyet deklaration, der sker 4 uger eller mindre før den dato for afgørelsesperiodens start, der er meldt ud i en tidligere deklaration til den samme ejendomsejer vedrørende den samme ejendom.

Hvis vurderingsmyndigheden modtager nye oplysninger af væsentlig betydning for vurderingen af en ejendom, for hvilken der tidligere er udsendt deklaration til ejendomsejer, skal vurderingsmyndigheden således udsende en ny deklaration, der fastsætter en ny dato for afgørelsesperiodens indtræden, som ligger 4 uger eller mere efter den nye deklaration. Vurderingsmyndigheden kan dog i deklarationen fastlægge en dato for afgørelsesperiodens indtræden, der ligger mindre end 6 uger før den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb. Det følger af SFL § 20 b, stk. 1. Også selvom vurderingsmyndigheden i en tidligere deklaration til samme ejer om samme ejendom og vurdering har meddelt en tidligere dato for afgørelsesperiodens start.

Vurderingsmyndigheden skal ved en sådan ny deklaration meddele ejendomsejer, hvornår afgørelsesperioden indtræder, samt orientere ejendomsejer om konsekvenserne af, at der er fastsat en afgørelsesperiode. Vurderingsmyndigheden skal således i enhver deklaration orientere ejendomsejer om, hvornår afgørelsesperioden indtræder, samt orientere om konsekvenserne heraf. Det følger af SFL § 20 a, stk. 2. Se også afsnit A.A.7.4.10.

Særlige regler for vurderingsmyndighedens afgørelser om vurdering af fast ejendom

Der gælder særlige regler for vurderingsmyndighedens afgørelser om vurdering af fast ejendom, der foretages efter forudgående deklaration efter SFL § 20 a. De regler, der gælder for disse afgørelser, fremgår af SFL §§ 20 b og 20 c.

Reglerne for vurderingsmyndighedens afgørelse om vurdering af fast ejendom er forskellige, afhængig af om vurderingsmyndigheden træffer afgørelse inden afgørelsesperioden udløber eller ej. Afgørelsesperioden udløber den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb, medmindre skatteministeren fastsætter et senere tidspunkt. Det følger af SFL § 20 b, stk. 1.

Det er afgørende for, hvilke regler der gælder for vurderingsmyndighedens afgørelse om en given ejendomsvurdering, om afgørelsen er truffet senest den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb eller et af skatteministeren fastsat senere tidspunkt. De regler, der gælder for vurderingsmyndighedens afgørelser, der træffes i afgørelsesperioden, er fastlagt i SFL § 20 b. Hvis vurderingsmyndigheden træffer afgørelse om ejendomsvurdering efter afgørelsesperiodens udløb, skal afgørelsen træffes efter reglerne i SFL § 20 c.

Afgørelser, der træffes i afgørelsesperioden

Vurderingsmyndigheden kan i afgørelsesperioden træffe afgørelse på grundlag af de oplysninger, der forelå ved afgørelsesperiodens indtræden. Det fremgår af SFL § 20 b, stk. 2.

Vurderingsmyndigheden kan altså til og med den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb (eller et af skatteministeren fastsat senere tidspunkt) træffe afgørelse om ejendomsvurdering på grundlag af de oplysninger, der forelå pr. den dato, der i deklarationen til ejendomsejeren er fastsat som afgørelsesperiodens start.

Vurderingsmyndigheden er imidlertid ikke afskåret fra i afgørelsesperioden at træffe afgørelse om vurdering på baggrund af de oplysninger, der modtages i afgørelsesperioden. Det følger tilsvarende af SFL § 20 b, stk. 2.

Vurderingsmyndigheden skal således ved afgørelse om ejendomsvurdering, der træffes i afgørelsesperioden, tage stilling til de oplysninger, der forelå ved afgørelsesperiodens start, men vurderingsmyndigheden har også mulighed for i afgørelsesperioden at træffe afgørelse på baggrund af alle oplysninger, der foreligger på afgørelsestidspunktet, dvs. også oplysninger, der modtages i afgørelsesperioden.

Hvis vurderingsmyndigheden i afgørelsesperioden træffer afgørelse om vurdering af fast ejendom uden at tage stilling til alle oplysninger, der er indkommet i afgørelsesperioden, skal vurderingsmyndigheden dog efterfølgende tage stilling til, om de oplysninger, der er indgået i afgørelsesperioden, giver grundlag for at ændre vurderingen. Det fremgår af SFL § 20 b, stk. 3.

Vurderingsmyndigheden skal i så fald efter genbehandlingen meddele ejendommens ejer, om oplysningerne giver grundlag for at ændre vurderingen. Det fremgår også af SFL § 20 b, stk. 3.

Reglerne skal give vurderingsmyndigheden mulighed for at behandle alle de oplysninger, der måtte tilgå vurderingsmyndigheden, før der træffes afgørelse om vurdering, enten ved vurdering inden afgørelsesperiodens udløb eller ved en efterfølgende genbehandling af vurderingen. Hvis vurderingsmyndigheden ikke har reel mulighed for at træffe afgørelse om alle ejendomsvurderinger på grundlag af alle oplysninger ved afgørelse om ejendomsvurdering, fordi der indgår nye oplysninger i et stort antal sager i afgørelsesperioden, kan oplysningerne, der er tilgået i afgørelsesperioden, behandles efterfølgende.

Vurderingen af, om oplysninger, der er indgået i afgørelsesperioden, men som ikke er indgået i grundlaget for den afgørelse, der er er truffet i afgørelsesperioden, skal give grundlag for en ændring af vurderingen, skal foretages efter reglerne i SFL §§ 33 og 33 a. Det fremgår af SFL § 20 b, stk. 3. Den genbehandling, der i så fald skal ske, er nærmere beskrevet nedenfor.

Vurderingsmyndigheden kan alternativt vente med at træffe afgørelse til, at afgørelsesfristen er udløbet. Vurderingsmyndigheden skal dog i så fald træffe afgørelse på grundlag af alle de oplysninger, der foreligger på afgørelsestidspunktet. Det fremgår af SFL § 20 c. Vurderingsmyndigheden kan kun træffe afgørelse uden at tage stilling til de oplysninger, der er indgået i afgørelsesperioden, hvis vurderingsmyndigheden træffer afgørelse inden afgørelsesperiodens udløb eller inden for en af skatteministeren forlænget frist.

Genbehandling af vurderinger efter SFL § 20 b, stk. 3 (ud fra oplysninger fra afgørelsesperioden)

Hvis vurderingsmyndigheden i afgørelsesperioden har truffet afgørelse om vurdering, uden at alle oplysninger, der er indgået i afgørelsesperioden, indgår i grundlaget for afgørelsen, skal oplysningerne behandles efterfølgende. Genbehandlingen skal ske efter reglerne i SFL §§ 33 og 33 a. Det fremgår af SFL § 20 b, stk. 3.

Vurderingsmyndigheden skal i så fald efterfølgende træffe en forvaltningsretlig afgørelse om, hvorvidt oplysningerne giver grundlag for ændring af vurderingen. Det fremgår af SFL § 20 b, stk. 3. Hvis de oplysninger, der er modtaget i afgørelsesperioden, og som ikke er indgået i grundlaget for den vurdering, der er foretaget, giver grundlag for at ændre vurderingen, skal vurderingsmyndigheden starte en ny vurderingssag, der skal afsluttes med udsendelse af en ny vurdering, der kan påklages. Hvis vurderingsmyndigheden finder, at de oplysninger, der er modtaget i afgørelsesperioden, og som ikke er indgået i grundlaget for den vurdering, der er foretaget, ikke giver grundlag for at ændre vurderingen, skal dette meddeles ejendomsejer.

Genbehandling af vurderinger, der skal foretages efter SFL § 20 b, stk. 3, skal som nævnt foretages efter reglerne i SFL §§ 33 og 33 a. Da genbehandlingen imidlertid er påkrævet af den særlige regel i SFL § 20 b, stk. 3, skal genbehandlingen ikke alene ske efter de retningslinjer, der normalt er gældende for disse regler, og som er beskrevet i afsnit A.A.8.4. Hvis vurderingsmyndigheden finder, at de oplysninger, der er indgået i afgørelsesperioden, men som ikke er indgået i grundlaget for vurderingen, ikke giver grundlag for at genoptage vurderingen efter SFL § 33, skal vurderingsmyndigheden vurdere, om oplysningerne giver grundlag for at revidere vurderingen efter SFL § 33 a, og meddele ejendomsejer, xom◄ dette er tilfældet. ►Også hvor dette ikke er tilfældet.◄ Det fremgår således af bemærkningerne til SFL § 20 b, stk. 3, at hvis vurderingsmyndigheden ikke finder grundlag for hverken at genoptage eller revidere vurderingen, skal vurderingsmyndigheden i denne særlige situation, under henvisning til den særskilte hjemmel i SFL § 20 b, stk. 3, over for ejendomsejer meddele og begrunde, at der ikke er grundlag for hverken at genoptage eller revidere vurderingen. Klagemyndigheden skal i denne særlige situation, under henvisning til den særskilte genoptagelseshjemmel i SFL § 20 b, stk. 3, ved en eventuel efterfølgende klagebehandling tage stilling til, om såvel genoptagelse som revision med rette er afslået.

Vurderingsmyndigheden skal ved vurderingen af, om der er grundlag for at ændre vurderingen, efter bemærkningerne til SFL § 20 b, stk. 3, hense til, at de oplysninger, der ikke er taget stilling til ved vurderingen, rent faktisk var kendt for vurderingsmyndigheden, da vurderingen blev foretaget. Vurderingsmyndigheden skal således efter bemærkningerne enten genoptage eller revidere vurderingen i alle tilfælde, hvor oplysningerne ville have ført til et andet resultat end den udsendte vurdering, hvis der var taget stilling til disse oplysninger, før vurderingen blev foretaget. Vurderingsmyndigheden kan ikke undlade at ændre vurderingen på baggrund af oplysninger, der var modtaget, da vurderingen blev foretaget, hvis oplysningerne ville have ført til en anden vurdering end den foretagne, hvis der ved vurderingen var taget højde for disse.

Sidste pkt. i § 20 b, stk. 3, der tilsiger, at vurderingsmyndigheden skal træffe afgørelse om genbehandling efter både SFL § 33 og § 33 a, er således efter bemærkningerne til SFL § 20 b, stk. 3, foranlediget af, at vurderingsmyndigheden i alle tilfælde vil skulle meddele ejendomsejer, om vurderingsmyndigheden finder grundlag for at ændre vurderingen på grundlag af de oplysninger, der er indgået i afgørelsesperioden. Det fremgår af bemærkningerne, at der ikke med indførelsen af SFL § 20 b, stk. 3, i øvrigt er tilsigtet en ændring af den gældende retstilstand, hvorefter ejendomsejer ikke har retskrav på revision efter SFL § 33 a.

Vurderingsmyndigheden skal i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt oplysningerne, der er modtaget i afgørelsesperioden, men ikke er indgået i grundlaget for vurderingen, giver grundlag for genoptagelse eller revision, i fornødent omfang foretage partshøring, jf. FVL § 19. Se afsnit A.A.7.4.5.

Genbehandling af oplysninger af betydning for vurderingen af flere ejendomme

En oplysning, der er indgået i afgørelsesperioden, kan have betydning for vurderingen af flere ejendomme. I så fald er det særligt relevant, at vurderingsmyndigheden under henvisning til SFL § 20 b, stk. 2, kan træffe afgørelser om vurdering af givne ejendomme uden at inddrage oplysningerne i grundlaget for afgørelsen. Vurderingsmyndigheden skal dog selvsagt i så fald efterfølgende vurdere, om de oplysninger, der er indgået i afgørelsesperioden, men som ikke er indgået i grundlaget for ejendomsvurderingerne, giver grundlag for genbehandling af vurderingerne efter SFL § 20 b, stk. 3.

I sådanne situationer vil det dog tillige være relevant at overveje, om vurderingsmyndigheden i stedet skal vælge at udskyde vurderingen af de berørte ejendomme, så afgørelse træffes efter afgørelsesperiodens udløb, og på baggrund af alle oplysninger, der foreligger på afgørelsestidspunktet, således som det er muligt efter SFL § 20 c.

Afgørelser, der træffes efter afgørelsesperiodens udløb

Vurderingsmyndigheden kan træffe afgørelse om ejendomsvurdering efter udløbet af den afgørelsesperiode, der er fastsat i SFL § 20 b, stk. 1. Vurderingsmyndigheden kan altså træffe afgørelse om ejendomsvurdering efter den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb eller en af skatteministeren forlænget frist. Det følger af SFL § 20 c. 

Vurderingsmyndigheden skal dog i så fald træffe afgørelse på grundlag af alle oplysninger, der foreligger på afgørelsestidspunktet. Det fremgår også af SFL § 20 c.

Det er alene under forudsætning af, at skatteministeren fastsætter et senere tidspunkt for afgørelsesperiodens udløb, at vurderingsmyndigheden kan træffe afgørelse efter reglerne i SFL § 20 b efter den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb. Dette uanset, at en forlængelse, der besluttes af skatteministeren, kan føre til, at afgørelsesperiodens længde kommer til at overstige den i § 20 b fastsatte maksimumlængde på 6 uger.

Hvis vurderingsmyndigheden ikke senest den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb eller en af skatteministeren fastsat længere frist har truffet afgørelse om vurdering eller omvurdering, skal vurderingsmyndigheden således træffe afgørelse på grundlag af alle de oplysninger, der foreligger på afgørelsestidspunktet.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Ingen.

Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Ingen.

x