Indhold

Dette afsnit handler om skattefri familie- og vennetjenester, samt om unge under 16 år og pensionister, der arbejder skattefrit i private hjem.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Skattefri familie- og vennetjenester
  • Unge under 16 år, der arbejder skattefrit i private hjem
  • pensionister, der arbejder skattefrit i private hjem

Regel

Efter LL § 7 Å er der mulighed for at udføre en række ydelser imellem familie og venner samt i private hjem, uden at værdien af ydelserne bliver skattepligtige for den, der udfører ydelsen eller for hvervgiver.

Der er knyttet en række betingelser til skattefriheden. Disse betingelser gennemgås nedenfor.

Reglen blev indført ved lov nr. 593 af 18. juni 2012 og har virkning fra og med indkomståret 2013.

Skattefri familie- og vennetjenester - stk. 1

Værdien af sædvanlige ydelser, der udføres inden for privatsfæren mellem familie og venner, er skattefri. Se LL § 7 Å, stk. 1.

Det er en betingelse,

  • at ydelsen er sædvanlig,
  • at det sker inden for privatsfæren, og
  • at det er et udslag af hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement.

Ydelserne må ikke være

  • af kommerciel karakter,
  • indgå i organiseret byttehandel,
  • bestå i forud aftalt udveksling af ydelser, eller
  • inkludere betaling med kontanter eller andre likvide midler.

Der skal være tale om opgaver, som det er almindeligt at udføre i og omkring hjemmet og i familielivet, fx indkøb, rengøring, havearbejde eller småreparationer. Det kan også være tømning af postkasse i forbindelse med ferierejser, snerydning, hjælp til fældning af træer i naboens have eller pasning af dyr. Hvis tjenesten ligger ud over, hvad det er almindeligt at hjælpe med, fx fordi det har en væsentlig økonomisk værdi for modtageren, skal der betales skat.

Det er ikke afgørende, om der er tale om en enkeltstående tjeneste eller en tilbagevendende ydelse. En fast aftale om løbende gensidig udveksling af tjenester kan dog få karakter af en kommerciel aftale, og den vil i så fald ikke være omfattet af skattefriheden i LL § 7 Å.

Hvis der betales for ydelsen i form af penge, eller hvis der byttes arbejdstjenester, skal der betales skat. Det er således en betingelse for skattefriheden, at der er tale om ulønnet arbejde. Udover kontanter vil også check, gavekort, tilgodebevis eller lignende, som kan veksles til kontanter, udgøre løn, som der skal betales skat af.

Lommepenge til hjemmeboende børn er skattefri, jf. nærmere nedenfor.

For at falde ind under bestemmelsen skal der være tale om personer, som har en personlig relation til hinanden. Det kan fx være familie, venner, naboer eller kolleger.

Det udelukker ikke nødvendigvis skattefrihed, at man udfører tjenesten inden for sit eget erhverv.

Unge under 16 år, der arbejder skattefrit i private hjem - stk. 2

Unge under 16 år, der modtager betaling for arbejde for en privat hvervgiver, skal ikke betale skat af vederlaget. Se LL § 7 Å, stk. 2. Den unge skal heller ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af det skattefri arbejde, der omfattes af bestemmelsen. 

Det er en betingelse,

  • at den unge er under 16 år,
  • at arbejdet udføres for en privat hvervgiver,
  • at arbejdet udføres i eller i tilknytning til den private hvervgivers private hjem.

Der kan fx være tale om opgaver i form af hundeluftning, græsslåning, børnepasning, indkøb, madlavning, rengøring, strygning, lektiehjælp, afhentning af børn i skole, børnehave eller vuggestue, mv.

Det er kun skattefrit, hvis den unge udfører arbejdet for en privat person, fx familie, venner og naboer. Hvis den unge arbejder for en virksomhed, er vederlaget ikke skattefrit, uanset om den unge er over eller under 16 år.

Når den unge fylder 16 år, skal der betales skat af vederlaget.

Den unge kan have andet skattepligtigt arbejde ved siden af udførelsen af skattefrit arbejde i private hjem.

Er barnet fyldt 15 år og får løn fra arbejde udført i forældrenes erhvervsvirksomhed, er lønindkomsten skattepligtig.

Mindre pengebeløb - lommepenge - fra forældre til hjemmeboende børn, som hjælper til med rengøring, græsslåning og lignende almindelige huslige gøremål i familiens hjem, er ikke skattepligtige for børnene.

Se også

Se også afsnit C.A.9.2 om beskatning af børn.

Pensionister, der arbejder skattefrit i private hjem - stk. 3

Folkepensionister kan arbejde i private hjem for op til 10.000 kr. om året uden at skulle betale skat.

Det er en betingelse,

  • at den person, der udfører arbejdet, opfylder alderskravet i lov om social pension til at kunne få folkepension,
  • at arbejdet udføres for en privat hvervgiver,
  • at arbejdet ikke udføres som led i erhvervsmæssig virksomhed, og
  • at vederlaget ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. (2010-niveau).

Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20. Beløbet udgør ►11.000 i 2018◄. (10.700 kr. i 2017)

Der skal være tale om almindelige småopgaver i dagligdagen i private hjem, som det er normalt selv at lave, fx hundeluftning, græsslåning, børnepasning, indkøb, madlavning, rengøring, strygning, lektiehjælp, afhentning af børn i skole, børnehave eller vuggestue, mv. Også havearbejde eller vedligehold og småreparationer på boligen er omfattet af bestemmelsen.

Hvis den person, der udfører arbejdet, driver en virksomhed med ydelser, som kan falde ind under de ovenfor nævnte opgaver (fx gartneri, rengøringsfirma, landbrug eller tømrervirksomhed), eller er ansat i en sådan virksomhed, kan en del af ydelserne herfra ikke konverteres til skattefrit arbejde.

Det er ikke afgørende, om den person, der udfører arbejdet, faktisk får folkepension, når bare vedkommende har ret til at modtage folkepension (opfylder alderskravet - pt. 65 år).

Pensionisten kan udføre arbejde for flere forskellige privatpersoner, men der er kun skattefrihed for et beløb på samlet ►11.000◄. Hvis pensionisten tjener over 11.000 kr. skal der betales skat af den del, der overstiger ►11.000 kr.◄ i 2018 (10.700 kr. i 2017).

Ved lov nr. 791 af 28. juni 2013 blev BoligJobordningen i LL § 8 V, genindført for årene 2013 og 2014. 

Med genindførelsen af servicefradraget (under Boligjobordningen) er der opstået mulighed for, at personer, der får udført arbejdet af en pensionist kan få fradrag for udgiften, samtidig med at pensionisten ikke bliver beskattet. Der er derfor lavet en konsekvensændring så skattefriheden for pensionisten efter LL § 7 Å, bortfalder, hvis den person, som pensionisten arbejder for, tager servicefradrag for betalingen efter BoligJobordningen. Se LL § 7 Å, stk. 3.

For arbejde med rengøring, børnepasning, vinduespudsning eller havearbejde udført i perioden fra 1. juli 2013 og frem til 31. december 2014, er  lønnen derfor ikke skattefri, hvis den person, som pensionisten arbejder for, tager servicefradrag efter BoligJobordningen. Dette gælder uanset om beløbet er mindre end det skattefri beløb på 10.200 kr. i 2014 (10.000 kr. i 2013.)

 Ved lov nr. 997 af 30. august 2015 er BoligJobordningen i LL § 8 v, genindført for året 2015.

Den særlige regel om at pensionister ikke kan bevare skattefriheden efter LL § 7Å, stk. 3 i det omfang den, som får udført arbejdet, efterfølgende indberetter fradrag efter ligningslovens § 8 V, blev ved samme lov ophævet, men kun for så vidt angår arbejde udført i 2015.

Dette skyldes, at genindførelse af BoligJobordningen først ville være gennemført i løbet af 2. halvår af 2015, men skulle have virkning allerede fra den 1. januar 2015, og at der således kunne være pensionister, der i en stor del af 2015 havde udført arbejde i forventning om, at vederlaget var skattefrit.

Ved lov nr. 134 af 16. februar 2016 er der for 2016 og 2017 indført en grøn BoligJobordning, der giver fradrag for lønudgifter til hjælp og grøn istandsættelse i hjemmet eller en fritidsbolig samt tilslutning til bredbånd.  Loven ændrer i en række af bestemmelserne i LL § 8 V.

 Se også afsnit C.A.4.3.6 om servicefradrag.

 Bemærk
I
forbindelse med indgåelse af finansloven for 2018, er det aftalt at gøre BoligJobordningen permanet, men i en tilpasset udgave, der giver fradrag for både service- og håndværksydelser i hjemmet. Den nye ordning vil have virkning for arbejde udført fra og med den 1. januar 2018. Ordningen vil blive beskrevet i Den juridiske vejledning 2018-2.x