åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A.14.2.2 Bundgrænse for registrering ML § 48, stk. 1" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit omhandler bundgrænsen for registrering. Se ML § 48, stk. 1.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Bundgrænsen for registrering af momspligtige leverancer er på 50.000 kr. (inden for en 12-måneders periode). Se ML § 48, stk. 1.

Udenlandske virksomheder, der er registreret efter ML § 47, stk. 1, skal uanset omfanget af virksomheden altid registreres og betale moms. Det samme gælder momspligtige personer, der leverer nye transportmidler til andre EU-lande.

Momspligtige personer, der efter 50.000 kr.'s grænsen ikke behøver at lade sig registrere, kan vælge at lade sig registrere og betale moms. Se D.A.14.3.

►Det er ikke i modstrid med momssystemdirektivet at nægte virksomheder etableret her i landet registreret efter ML §§ 50 – 50 c fradragsret. EU-retligt er fritagelsen for registrering i ML § 48 en afgiftsfritagelse. Danske virksomheder, der har ladet sig registrere efter §§ 50 – 50 c, i stedet for §§ 47, 49, 51 eller 51, har derved fravalgt fradragsret mod til gengæld efter § 48 at undlade af betale salgsmoms af indenlandske leverancer. Se D.A.14.1.2.◄

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-97/09, Ingrid Schmelz

En bundgrænse for registrering, som kun gjaldt indenlandske afgiftspligtige personer, var behørigt begrundet i hensynet til at undgå momsunddragelse og misbrug. Bundgrænsen var dermed ikke i strid med EU-traktatens grundlæggende friheder.

 

SKAT

SKM2010.838.SR

En rejsearrangør vil være registreringspligtig, når det samlede beløb eksklusiv moms, der skal betales af de rejsende for rejseydelser omfattet af særordningen for rejsebureauer, og øvrige vederlag eksklusiv moms, der modtages for andre momspligtige ydelser, overstiger 50.000 kr.