Indhold
Dette afsnit beskriver retningslinjerne for at foretage korrektioner i indbetalinger til og udbetalinger fra pensionsordninger.
Afsnittet indeholder:
- xIndbetalinger overstiger beløbsgrænsernex
- ►Fortrydelsesret◄
- ►Arbejdsgivers korrektion af indbetalinger◄
- Åbenbare fejldispositioner
- Pensionsaftalen opfylder ikke alle betingelser i pensionsbeskatningsloven
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre.
Som udgangspunkt skal der være konkret hjemmel til korrektion xaf en pensionsordningx.
Udgangspunktet er derfor, at foretagne indbetalinger skal anses for indbetalt på den konkrete pensionsordning og derfor kun kan udbetales til ejeren af ordningen mod betaling af afgift eller overføres til en anden pensionsordning efter reglerne i PBL § 41.
Selvom der ikke i pensionsbeskatningsloven generelt er hjemmel til at tillade korrektion af foretagne indbetalinger til eller udbetalinger fra en pensionsordning, findes imidlertid regler om korrektion i PBL §§ 21 A og PBL §§ 22, 22 B og ►22 C◄ .
Indbetalinger overstiger beløbsgrænserne
Indbetaling til en kapitalpension som overstiger maksimumfradraget eller ikke kan rummes i ejerens personlige indkomst: PBL § 21 A
PBL § 21 A, stk. 1 handler om ejerens mulighed for enten at få tilbagebetalt indbetalingen uden beregning af afgift eller få indbetalingen overført til en anden ordning med virkning fra det oprindelige indbetalingstidspunkt.
Dette kan ske, hvis indbetalingen er sket til en kapitalpension, og indbetalingen
- overstiger maksimumfradraget for indbetaling til en kapitalpension. Se PBL § 16, stk. 1 eller
- fradraget for indbetalingen ikke kan rummes i ejerens personlige indkomst. Se PBL § 18, stk. 2.
Indbetaling til en ratepension som overstiger maksimumfradraget: PBL § 21 A
PBL § 21 A, stk. 2 handler også om ejerens mulighed for at få tilbagebetalt indbetaling til ratepension og ophørende alderspension uden beregning af afgift eller få indbetalingen overført til anden ordning omfattet af PBL kapitel 1, for den del, der overstiger maksimumgrænsen på ►54.700 (2017: 53.500 kr.)◄ for indbetaling til ratepension og ophørende alderspension i PBL § 16, stk. 2.
Se også
Se også afsnit C.A.10.2.2.3.3 om tilbagebetaling eller overførsel efter PBL § 21 A.
Tilbagebetaling af indbetalinger på ophørspension omfattet af PBL § 15 A og indbetalinger på pensioner for sportsudøvere: PBL §§ 22 og 22 A
PBL §§ 22 og 22 A handler om muligheden for uden beregning af afgift at få tilbagebetalt indbetaling på ophørspension omfattet af PBL § 15 A, som overstiger maksimumindbetalingen i PBL § 15 A, stk. 6, samt indbetaling på pensionsordning for sportsudøvere omfattet af PBL § 15 B, der overstiger, hvad der kan fratrækkes efter PBL § 18, stk. 8.
Se også
Se også afsnit C.A.10.2.5.5 om tilbagebetaling efter PBL § 22 (ophørspension) og C.A.10.2.2.3.6.2 om tilbagebetaling eller overførsel efter PBL § 22 A (sportspension).
Fortrydelsesret: PBL 22 B
PBL § 22 B handler om tilbagebetaling uden beregning af afgift af præmie/bidrag til en pensionsordning, som ejeren træder tilbage fra efter forbrugeraftaleloven eller forsikringsaftaleloven.
Se også
Se C.A.10.2.7.1 om fortrydelsesret.
►Arbejdsgivers korrektion af pensionsindbetalinger◄
►Før d. 1. januar 2018 kunne en arbejdsgiver kun rette indbetalinger, der ikke skulle være sket og som var små nok til at kunne modregnes i den ansattes førstkommende pensionsindbetaling, ved at indbetalte et tilsvarende lavere beløb i den følgende måned.
Større fejl var derimod sværere at håndtere, da en udbetaling fra en ansats pensionsordning ville medfører indkomstskat eller afgiftspligt, idet foretagne indbetalinger som udgangspunkt anses foretaget på den korrekte pensionsordning.
Efter praksis kunne SKAT dog give tilladelse til korrektion i tilfælde, hvor der var sket en åbenbar fejldisposition og den ansatte var uden indflydelse på den opståede fejl.
Ved lov nr. 1682 af 26. december 2017 er indsat en ny regel om arbejdsgivers korrektion af indbetalinger til de ansattes pensionsordninger. Se PBL § 22 C.
Regel
Efter reglen i PBL § 22 C kan arbejdsgiveren korrigere for store indbetalinger af bidrag og præmier til de ansattes pensionsordninger (negative korrektioner), omfattet af PBL § 19 om bortseelsesret.
Reglen har virkning for korrektioner, der foretages d. 1. januar 2018, uanset hvornår fejlen er sket.
Arbejdsgiveren kan kun foretage korrektion, hvis indbetalingen er en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen, jf. PBL § 22 C, 2. pkt. Der skal altså være tale om korrektion af indbetalinger af bidrag og præmier, som den ansatte ikke har et retligt krav på efter sin pensionsaftale med arbejdsgiveren.
Fejlagtigt indbetalte bidrag og præmier, der udbetales fra de ansattes pensionsordninger kan arbejdsgiveren kun anvende til modregning i arbejdsgiverens senere bidrag og præmier til arbejdsgivernes øvrige ansattes pensionsordninger i samme pengeinstitut, uden at det betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, jf. PBL § 22 C, 1. pkt. Udbetalingen er uden skattemæssige konsekvenser for den ansatte.
De udbetalte beløb kan
- ikke tilbagebetales til arbejdsgiveren,
- overføres til et andet pensionsinstitut, der fx har oprettet pensionsordninger for den ansatte eller andre af arbejdsgiverens ansatte,
idet der så vil være tale om en afgiftspligtig udbetaling fra den enkelte ansattes pensionsordning.
Regel kan anvendes, når den negative korrektion kan rummes i arbejdsgiverens samlede indbetaling for alle de ansatte i den efterfølgende periode, dvs. typisk den efterfølgende måned.
Den kan også anvendes, hvis en meget stor fejlindbetaling dækker hele den følgende periodes samlede arbejdsgiverindbetaling, således at arbejdsgiveren ikke foretager indbetaling på dette tidspunkt, og den resterende del af korrektionsbeløbet først modregnes i perioden efter.
Reglen kan anvendes på fejl, der er sket i tidligere år.
Eksempel
En arbejdsgiver har indbetalt et for stort beløb på en medarbejders pensionsordning i april 2017.
Fejlen opdages i februar 2018.
Der kan uden skattemæssige konsekvenser ske en udbetaling fra den pågældendes pensionsordning. Udbetalingen kan modregnes i arbejdsgiverens bidrag og præmier for marts 2018 til arbejdsgiverens øvrige ansatte.
Eksempler
Oversigten viser eksempler på en række hyppigt forekommende fejl, hvor reglen i PBL § 22 C kan anvendes.
Fejltype
|
Fejlbeskrivelse
|
Pensionsindbetalinger for timelønsansatte
|
For timelønsansatte beregnes lønnen og pensionsindbetalinger efter arbejdssedler eller lignende, som indleveres til lønkontoret. Lønnen er afregnet forkert pga. fejl i timesedler, og pensionsindbetalingen er derfor også forkert. Fejlen rettes ved næste lønkørsel.
|
Opgørelse af den »pensionsgivende løn«
|
Løn er fx sammensat af flere komponenter, hvor alle komponenter ikke er pensionsgivende, fx visse tillæg. Ved en fej er der indbetalt pensionsbidrag af ikke-pensionsgivende komponenter
|
Ændrede pensionsforhold under orlov og ferie
|
Pensionsforhold er ændres i forbindelse med fx
- orlovsperioder både med og uden løn
- afvikling af ferie uden løn.
Ved en fejl er pensionsindbetalingen for den ansatte ikke tilrettet som følge heraf.
|
Ændringer i aftaler om forhøjede pensionsbidrag
|
Den ansatte har valgt forhøjede pensionsbidrag via arbejdsgiveren, idet pensionsaftalen giver mulighed for det. Den ansatte har meddelt arbejdsgiveren, at de forhøjede bidrag skal ophøre. Meddelelsen er ikke registreres hos lønkontoret, før det er for sent, og næste pensionsindbetaling er foretaget.
|
Forskellige satser i overenskomster
|
Overenskomsten har forskellige satser for pensionsindbetalinger for ansatte med fx forskellig anciennitet eller alder. Arbejdsgiver har fået anvendt en forkert sats ved pensionsindbetaling til fx unge ansatte eller ansatte, der ikke har optjent anciennitet til den anvendte sats.
Arbejdsgiveren har ansatte på forskellige overenskomster, der har forskellige satser for pensionsindbetalinger. Alle pensionsindbetalinger sker til samme pensionsinstitut. Ved en fejl har arbejdsgiveren fået beregnet og indbetalt pensionsbidrag til en ansat efter en for høj bidragssats.
|
Lærlinge og elever oprettes som almindelige pensionskassemedlemmer
|
Arbejdsgiverens lærlinge har krav på en forsikringspakke, men ikke på pensionsindbetaling. Arbejdsgiveren har ved en fejl indbetalt beløbet til en fuld pensionspakke - og ikke kun de fx 30 kr., som en lærlingeforsikringspakke koster.
|
Indbetaling på pension efter medarbejderens fratrædelse mv.
|
Arbejdsgiveren får ved en fejl ikke stoppet pensionsindbetalingerne efter medarbejderens fratrædelse. Efter at medarbejderen er fratrådt, konstaterer arbejdsgiveren, at der på et tidspunkt eller gennem en periode ved en fejl er indbetalt for meget på den fratrådte medarbejders pensionsordning.
|
Tastefejl og andre menneskelige fejl.
|
Ved en fejl på lønkontoret hos arbejdsgiveren er fx
- hele den ansattes løn blevet indbetalt til pension,
- pensionsbidraget for en ansat er indbetalt to gange for den samme måned,
- et pensionsbidrag på fx 4.000 kr. er fejlagtigt indbetalt med 40.000 kr. (der er kommet et eller flere ekstra nuller på).
- en ansats pension indbetales på en kollegas pensionsordning.
|
Ændring af pensionsindbetalinger til løn
Regel kan også anvendes, hvis beløb, der ikke er omfattet af pensionsaftalen og skulle have været udbetalt som løn, ved en fejl er blev indbetalt på den ansattes pensionsordning, og det fejlagtigt indbetalte pensionsbidrag kan modregnes i arbejdsgiverens senere pensionsindbetalinger til arbejdsgiverens øvrige ansatte med pensionsordning i samme pensionsinstitut, jf. PBL § 22 C.
Arbejdsgiveren må udrede den løn, der tilsvarende er betalt for lidt til den ansatte, og foretage indeholdelse af AM-bidrag og A-skat heraf.
Udbetalinger – hvor betingelserne i PBL § 22 C ikke er opfyldt.
Viser det sig, at pensionsindbetalingen ikke er sket ved en fejl, der kan korrigeres efter PBL § 22 C, vil udbetalingen være afgiftspligtig for den ansatte efter pensionsbeskatningsloven. Pensionsinstituttet og arbejdsgiveren skal efter pensionsaftalen retablere det fejlagtigt hævede beløb på den ansattes pensionsdepot, og pensionsinstituttet er ansvarlig for betaling af pensionsafgiften af det udbetalte beløb, jf. PBL § 38, stk. 5.
Pensionsinstituttet vil evt. kunne søge regres hos arbejdsgiveren for den betalte pensionsafgift.x
Åbenbare fejldispositioner
Regel
SKAT tillader efter praksis korrektion i tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejldisposition.
Tilladelse til korrektion gives derimod som udgangspunkt ikke i tilfælde, hvor den påberåbte fejl beror på ejerens misforståelse af reglerne.
Fejldispositioner inden for ansættelsesforhold
Korrektionsmuligheden er som hovedregel forbeholdt tilfælde, hvor ordningen er oprettet i ansættelsesforhold, idet den ansatte i denne situation ofte er uden indflydelse på den opståede fejl.
Hvis der eksempelvis er indbetalt beløb til en pensionsordning, som arbejdstageren ikke har retligt krav på efter pensionsaftalen, er pensionsbeskatningslovens regler ikke til hinder for, at der kan tillades korrektion af den stedfundne fejl uden skattemæssige konsekvenser.
Eksempler på fejldispositioner der kan korrigeres uden skattemæssige konsekvenser:
- Et pengeinstitut, der på arbejdsgiverens vegne overfører beløb til kapitalpensionskonti, overfører ved en forveksling af kontonumre for store beløb til en konto
- En arbejdsgiver, som beskæftiger forskellige medarbejdergrupper, sender ved en fejl pensionsbidrag til en tværgående pensionskasse, der ikke omfatter medlemmer med den ansattes uddannelse.
Landsskatteretten har tilladt korrektion af en fejlkontering, der skyldtes en registreringsfejl i forbindelse med overgang til et nyt edb-system. Fejlkonteringen indebar, at forsikringsselskabet i strid med den aftale, der var indgået mellem selskabet, arbejdsgiveren og den ansatte, havde indbetalt for meget på kapitalforsikringen. Arbejdsgiveren betalte et samlet beløb til forsikringsselskabet, der derefter fordelte beløbet efter aftalen. Arbejdsgiveren kunne ikke direkte anses for at have indbetalt for meget på kapitalpensionen efter PBL § 21, 1. pkt. Der skulle derfor ikke ske beskatning hos den ansatte af det fejlkonterede beløb. Se TfS 2000, 798 LSR.
Fejldispositioner uden for ansættelsesforhold
I konkrete tilfælde kan der dog også gives tilladelse til korrektion af fejl foretaget af ejeren af pensionsordningen uden for ansættelsesforhold, hvis
- det dokumenteres, at der er tale om en åbenbar fejldisposition, som kan annulleres civilretligt
- indbetalingen til pensionsordningen er atypisk i forhold til sædvanligt indbetalingsmønster, herunder eksempelvis, at det indbetalte beløb er i overensstemmelse med en regning/faktura, som skulle betales på samme tidspunkt
- ejeren af pensionsordningen straks retter henvendelse til SKAT og pensionsinstituttet for at få rettet fejlen.
xDa en indbetaling på en pensionsordning, der hidrørte fra et ejendomssalg i udlandet, måtte anses for en åbenbar fejldisposition, kunne der ske tilbagebetaling af det pågældende beløb uden betaling af afgift. Se SKM2017.735 LSR.◄
Åbenbart fejlagtigt foretagne indbetalinger til en pensionsordning kan tilbageføres uden afgiftsmæssige konsekvenser, fx hvor en bank glemmer at stoppe intern overførsel fra kundens konto til en i mellemtiden fraskilt ægtefælles kapitalpensionskonto. Der skal være tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl. Se TfS 1999, 738 TSS.
Hvis et forsikringsselskab og en forsikringstager har indgået en aftale om kapitalforsikring henholdsvis rateforsikring, hvor præmien på forhånd er fastsat til et bestemt beløb, og den lovede forsikringsydelse er fastsat ud fra disse fremtidige aftalte præmieindbetalinger, er den omstændighed, at forsikringsselskabet indberetter en præmie som tilgået kapitalforsikringen, der afviger fra den aftalte præmie, ikke have nogen skattemæssig indflydelse på selskabets mulighed for at rette indberetningen og flytte denne overskydende præmie til rateforsikringen i overensstemmelse med den oprindelige aftale. Det er en forudsætning, at den overskydende præmie ikke allerede har ført til en ændring af aftalen mellem parterne om kapitalforsikringen. Se TfS 1999, 788 TSS.
Indbetaling på en forkert ordning
Indsætter ejeren ved en fejl et beløb på en arbejdsgiveradministreret ordning i stedet for på en privat ordning, eller indbetaler arbejdsgiveren ved en fejl på en privat kapitalpensionsordning, i stedet for på en arbejdsgiveradministreret ordning, kan fradrag og bortseelsesret gennemføres, selv om ordensbestemmelserne i bekendtgørelser og cirkulærer under pensionsbeskatningsloven ikke er overholdt.
Betingelsen er dog, at indbetalingen er sket efter pensionsbeskatningsloven. Det indebærer, at der er tale om en ordning, der opfylder lovens krav, og at indbetalingen er sket rettidigt. For kapitalpensionsordninger er det yderligere et krav, at indbetalingsmaksimum ikke er overskredet.
Det kan i sådanne tilfælde tillades, at indbetalingen flyttes til den relevante ordning med virkning fra tidspunktet for indbetaling til den forkerte pensionsordning. Denne praksis gælder imidlertid kun ordninger af samme type, hvorved forstås flytninger fra en arbejdsgiveradministreret kapitalpension til privat kapitalpension eller omvendt. Det samme gælder med hensyn til ratepensionsordninger samt ordninger med løbende udbetalinger.
Det gælder derimod ikke flytning af midler fra en type pensionsordning til en anden, eksempelvis flytning mellem arbejdsgiveradministreret kapitalpension og arbejdsgiveradministreret ratepension. Se TfS 1998, 682 TSS.
Udbetaling fra en forkert ordning
Der kunne ikke ske korrektion af en deludbetaling af en ratepension, idet det ikke var godtgjort, at der var tale om en åbenbar fejldisposition.
Klageren havde betalt 60 pct. i afgift ved en delvis ophævelse af sin ratepension. Klageren havde ved en fejl underskrevet og afleveret en blanket fra sin bank om udbetaling af ratepension. Klageren havde ønsket udbetaling fra sin aldersopsparing (tidl. kapitalpension), men banken havde udleveret en forkert blanket til dette formå, hvilket hverken klageren eller banken havde opdaget. Se SKM2016.628.LSR.
Pensionsaftalen opfylder ikke alle betingelser i pensionsbeskatningsloven
Ugyldighed
Oprettes en pensionsaftale, som det ikke er muligt at indgå efter reglerne i pensionsbeskatningsloven, fx en kapital- eller ratepensionsaftale, der efter de gældende regler før indkomståret 2010, er oprettet efter ejerens/forsikringstagerens fyldte 60. år/opnået efterlønsalder, eller en ratepension eller en pensionsaftale med løbende udbetalinger, hvori der indsættes begunstigede, som der ikke er mulighed for efter loven, så skal aftalen som udgangspunkt erklæres for at være uden virkning.
Det har den konsekvens, at der ikke kan opnås fradrag for indbetalingen, og det indestående beløb udbetales uden beregning af afgift.
Anfægtelighed
Har ejeren igennem en årrække trukket indbetaling fra på en sådan ugyldig aftaleordning, afgør SKAT i det konkrete tilfælde, hvilke skattemæssige konsekvenser det skal have.
Hvis der er mulighed for at forhøje indkomsten med tidligere foretagne fradrag mv., vil SKAT som udgangspunkt anfægte aftalen og erklære den uden skattemæssig virkning
Hvis SKAT ikke kan forhøje indkomsten i de år, hvor der har været foretaget fradrag på grund af forældelsesregler, vil SKAT ikke anfægte ordningens gyldighed. Ordningen vil dermed blive behandlet efter reglerne i pensionsbeskatningsloven. Det betyder, at SKAT vil opkræve skat eller afgift af udbetalinger fra ordningen, ligesom tidligere foretagne og fremtidige fradrag for indbetalinger til ordningen godkendes.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT- meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsskatteretskendelser
|
►SKM2017.735.LSR◄
|
►Da en indbetaling på en pensionsordning, der hidrørte fra et ejendomssalg i udlandet, måtte anses for en åbenbar fejldisposition, kunne der ske tilbagebetaling af det pågældende beløb uden betaling af afgift.◄
|
|
SKM2016.628.LSR
|
Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne ske korrektion af en deludbetaling af en ratepension, idet det ikke var godtgjort, at der var tale om en åbenbar fejldisposition. Klageren havde betalt 60 pct. i afgift ved en delvis ophævelse af sin ratepension. Klageren havde ved en fejl underskrevet og afleveret en blanket fra sin bank om udbetaling af ratepension. Klageren havde ønsket udbetaling fra sin aldersopsparing (tidl. kapitalpension), men banken havde udleveret en forkert blanket til dette formå, hvilket hverken klageren eller banken havde opdaget.
|
|
TfS 2000, 798 LSR
|
Det var ikke i modstrid med pensionsbeskatningsloven, at en fejlkontering, der ikke var i overensstemmelse med parternes aftale om indbetaling til kapitalpension, efterfølgende blev korrigeret af forsikringsselskabet. Det fejlkonterede beløb på kapitalpensionen skulle derfor ikke beskattes hos forsikringstageren
|
|
SKAT
|
|
TfS 1999, 788 TSS
|
Hvis et forsikringsselskab og en forsikringstager har indgået en aftale om kapitalforsikring henholdsvis rateforsikring, hvor præmien på forhånd er fastsat til et bestemt beløb, og den lovede forsikringsydelse er fastsat ud fra disse fremtidige aftalte præmieindbetalinger, er den omstændighed, at forsikringsselskabet indberetter en præmie som tilgået kapitalforsikringen, der afviger fra den aftalte præmie, ikke have nogen skattemæssig indflydelse på selskabets mulighed for at rette indberetningen og flytte denne overskydende præmie til rateforsikringen i overensstemmelse med den oprindelige aftale. Det er en forudsætning, at den overskydende præmie ikke allerede har ført til en ændring af aftalen mellem parterne om kapitalforsikringen.
|
|
TfS 1999, 738 TSS
|
En bank havde ved en fejl glemt at stoppe intern overførsel fra kundens konto til kundens fraskilte kones kapitalpensionskonto. Banken bad om tilladelse til at tilbageføre pengene, uden at dette medførte en afgift på 60 pct. Told- og Skattestyrelsen udtalte, at hvor der er tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke gav anledning til tvivl, kunne den rettes, ved at pengene tilbageføres uden afgiftsmæssige konsekvenser.
|
|
TfS 1998, 682 TSS
|
Told- og Skattestyrelsen blev spurgt om den skattemæssige behandling af beløb, der ved en fejl var blevet indsat på en arbejdsgiverordning henholdsvis en privat kapitalpensionsordning. Styrelsen svarede, at fradrag ikke kunne nægtes under henvisning til at ordensbestemmelserne i bekendtgørelse og cirkulære under pensionsbeskatningsloven ikke var overholdt.
|
|