åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.F.6.1.5 Arbejdsgiverens skattepligt" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt med hensyn til arbejdsgiverens skattepligt, for at medarbejderen kan anvende forskerskatteordningen.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Ansættelse i et fast driftssted for en udenlandsk arbejdsgiver
  • Arbejdsgiveren er et interessentskab
  • Arbejdsgiveren skal være indeholdelsespligtig
  • Medarbejderen skal have en ansættelseskontrakt med arbejdsgiveren
  • Ændringer i arbejdsgiverens forhold under ansættelsen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

En medarbejder kan anvende forskerskatteordningen, hvis arbejdsgiveren er:

  • En person eller et dødsbo, der er fuldt skattepligtig, jf. KSL § 1 eller DBSL § 1
  • En person eller et dødsbo, der er begrænset skattepligtig af indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 4 eller DBSL § 1, stk. 3
  • Et selskab, der er fuldt skattepligtigt, jf. SEL § 1
  • Et selskab, der er begrænset skattepligtigt af indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, jf. SEL § 2, stk. 1, litra a
  • En institution, som er omfattet af SEL § 3
  • En fond eller forening, som er skattepligtig efter FBL § 1.

Se KSL § 48 E, stk. 1.

Ansættelse i et fast driftssted for en udenlandsk arbejdsgiver

Hvis medarbejderen ansættes hos en begrænset skattepligtig udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted her i landet, er det en betingelse for at kunne anvende forskerskatteordningen, at medarbejderen er knyttet til det faste driftssted, og at lønnen udgør en driftsudgift for det faste driftssted.

Arbejdsgiveren er et interessentskab

Hvis arbejdsgiveren er et interessentskab, skal alle interessenter opfylde en af de betingelser, som en arbejdsgiver skal opfylde. Betingelsen skal være opfyldt i relation til den virksomhed, hvor medarbejderen arbejder.

Arbejdsgiveren skal være indeholdelsespligtig

Arbejdsgiveren skal være forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af den løn, der udbetales til medarbejderen. Hvis arbejdsgiveren har hjemting i et land uden for EU, som Danmark ikke har indgået en aftale med om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet. Se KSL § 46, stk. 4.

Medarbejderen skal have en ansættelseskontrakt med arbejdsgiveren

Der skal foreligge en ansættelseskontrakt mellem medarbejderen og en arbejdsgiver, der opfylder kravene for at være omfattet af ordningen. Se SKM2009.310.SR. Her afviste Skatterådet, at en udsendelseskontrakt med det udenlandske moderselskab var tilstrækkeligt grundlag for ordningens anvendelse i det danske datterselskab. Udsendelseskontrakten kunne anvendes som grundlag for kontrakten mellem medarbejderen og det danske selskab, hvis kontrakten blev underskrevet af dette selskab som arbejdsgiver. Det blev forudsat, at det danske selskab havde sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser.

Skatterådet bekræftede i et bindende svar, at en person kunne anses for at være ansat i et dansk selskab, selv om rekrutteringen af ansatte skete via et udenlandsk selskab i henhold til aftale mellem dette selskab og en dansk hvervgiver om udlejning af arbejdskraft. Det danske selskab indgik ansættelseskontrakt med de ansatte og forestod administrative opgaver, herunder udbetaling af løn, i forbindelse med ansættelsen. Se SKM2011.604.SR.

Konkret vurdering af ansættelsesforholdet

Skatterådet bekræftede i et bindende svar, at en person kunne anses for at have et ansættelsesforhold til en dansk institution. Efter en konkret vurdering af det samlede aftalegrundlag blev institutionen anset for at indtræde som part i personens ansættelsesaftale. Se SKM2010.620.SR.

Landsskatteretten udtalte, at der for at blive omfattet af KSL §§ 48 E-F som udgangspunkt skal foreligge en ansættelseskontrakt fra ansættelsens start med en dansk arbejdsgiver, hvoraf den aftalte løn fremgår. Under de foreliggende konkrete omstændigheder i sagen, kunne det imidlertid ikke afvises, at der var tilvejebragt et så sikkert grundlag for ansættelsen, at forholdet kunne sidestilles med en egentlig kontrakt, uanset at der ikke fra begyndelsen af ansættelsesforholdet forelå en ansættelseskontrakt. Der var i sagen fremlagt et dokumenteret ansættelsesforløb med den danske arbejdsgiver, hvoraf bl.a. fremgik, at klageren skulle ansættes som administrerende direktør, og hvad lønnen skulle være i ansættelsesperioden. Ansættelsesforholdet var tiltrådt af det danske selskabs bestyrelse. Se SKM2016.73.LSR.

►Et lignende resultat fremkom i SKM2017.736.LSR.◄

Ændringer i arbejdsgiverens forhold under ansættelsen

Hvis der sker ændringer under ansættelsen, som betyder, at kravene til arbejdsgiverens skattepligt med videre ikke længere er opfyldt, kan medarbejderen ikke længere anvende ordningen. Hvis medarbejderen ønsker at anvende en resterende periode under ordningen på et senere tidspunkt, skal samtlige betingelser være opfyldt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2017.736.LSR

Landsskatteretten udtalte, at der for at blive omfattet af KSL §§ 48 E-F som udgangspunkt skal foreligge en ansættelseskontrakt fra ansættelsens start med en dansk arbejdsgiver, hvoraf den aftalte løn fremgår. Under de foreliggende konkrete omstændigheder i sagen, kunne det imidlertid ikke afvises, at der var tilvejebragt et så sikkert grundlag for ansættelsen, at forholdet kunne sidestilles med en egentlig kontrakt. Retten henviste til SKM2016.73.LSR. Retten lagde vægt på oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, hvoraf det fremgik, at klageren indtrådte i direktionen som administrerende direktør fra den 4. april 2012, og at det fremgik af General Notice af 25. maj 2012, at klageren var udnævnt som CEO i Danmark. Det fandtes sandsynliggjort, at klageren ifølge ansættelsesvilkårene var berettiget til og havde opretholdt en løn, der opfyldte vederlagskravet. Anvendelse af KSL §§ 48 E-F blev godkendt.

SKM2016.73.LSR

Landsskatteretten udtalte, at der for at blive omfattet af KSL §§ 48 E-F som udgangspunkt skal foreligge en ansættelseskontrakt fra ansættelsens start med en dansk arbejdsgiver, hvoraf den aftalte løn fremgår. Under de foreliggende konkrete omstændigheder i sagen, kunne det imidlertid ikke afvises, at der var tilvejebragt et så sikkert grundlag for ansættelsen, at forholdet kunne sidestilles med en egentlig kontrakt, uanset at der ikke fra begyndelsen af ansættelsesforholdet forelå en ansættelseskontrakt. Der var i sagen fremlagt et dokumenteret ansættelsesforløb med den danske arbejdsgiver, hvoraf bl.a. fremgik, at klageren skulle ansættes som administrerende direktør, og hvad lønnen skulle være i ansættelsesperioden. Ansættelsesforholdet var tiltrådt af det danske selskabs bestyrelse. Anvendelse af KSL §§ 48 E-F blev godkendt.

SKAT

SKM2011.604.SR

En person kunne anses for at være ansat i et dansk selskab, selv om rekrutteringen af ansatte skete via et udenlandsk selskab i henhold til aftale mellem dette selskab og en dansk hvervgiver om udlejning af arbejdskraft. Det danske selskab indgik ansættelseskontrakt med de ansatte og forestod administrative opgaver, herunder udbetaling af løn, i forbindelse med ansættelsen.

SKM2010.620.SR

En medarbejder kunne anses for at have et ansættelsesforhold til en dansk institution. Efter en konkret vurdering af det samlede aftalegrundlag blev institutionen anset for at indtræde som part i medarbejderens ansættelsesaftale.

SKM2009.310.SR

Det ikke var tilstrækkeligt for, at en medarbejder kunne anvende forskerskatteordningen, at han havde en udsendelseskontrakt med sin tyske arbejdsgiver om at udføre arbejde for datterselskabet i Danmark. Medarbejderen skulle indgå ansættelsesaftale med det danske datterselskab, som han skulle arbejde for. Udsendelseskontrakten kunne anvendes som grundlag for kontrakten mellem medarbejderen og det danske selskab, såfremt kontrakten blev underskrevet af dette selskab som arbejdsgiver. Det blev forudsat, at det danske selskab havde sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser.