Debitorer, som har et cpr-nr., cvr-nr. eller se-nr., skal indberettes med korrekt identifikation.
I har pligt til, at indhente korrekte identifikationsoplysninger om den, der skal indberettes om. Det står i skattekontrollovens § 8 Q, stk. 2.
I særlige tilfælde, hvor identifikation mangler, og indberetter ikke kan skaffe oplysningen, kan SKAT hjælpe. Læs mere i 4.7.1.
Kan det ikke ved etableringen af et retsforhold afklares, hvem der skal indberettes om, indberettes identifikation på den, retsforholdet er etableret med.
Når retsforholdet er afklaret, indhentes og rettes identifikationsoplysningerne, hvis de mangler.