Under kontodetaljer skal der angives nedenstående felter.
Pantidentifikationsnummer
Det lånenummer eller anden form for nummerering, som den indberetningspligtige har oprettet låneforholdet på.
Kontotype kode
Vælg én af følgende værdier:
Kontotype koder
|
Type 32
|
Lån med rentegulv
|
Type 33
|
Prioritetsgæld hos realkreditinstitutter (lån udstedt med pant i fast ejendom)
|
Type 34
|
Prioritetslån, realkreditlignende lån, andelsboliglån og byggelån hos forsikringsselskaber og pensionskasser.
|
Ejendom identifikation
Indenlandsk ejendom (ejendom beliggende i Danmark)
Felterne "KommuneNummer" og "EjendomNummer":
Indberet KommuneNummer og EjendomNummer under "KontoDetaljer" for den ejendom, låneforholdet vedrører.
Anfør kun det kommunale ejendomsnummer, som består af kommune nummer efterfulgt af ejendommens nummer i Boligministeriets Bygnings- og Boligregister (BBR-nummer).
I den nye datastruktur er feltet delt op i "KommuneNummer" og "EjendomNummer". Begge felter skal være udfyldt.
Ejendomsnummeret skal ikke udfyldes for lån med sikkerhed i umatrikulerede ejendomme.
Udenlandsk ejendom (ejendom beliggende i udlandet)
Feltet "LandKode":
Indberet ISO-landekode under "Kontodeltaljer", for det land hvori ejendommen er beliggende.
Feltet "EjendomNummer":
Ejeren af en udenlandsk ejendom kan få oprettet et ejendomsnummer hos SKAT via deres forskudsregistrering.
For udenlandske ejendomme bliver ejendomsnummeret oprettet pr. person, der har ejerskab i ejendommen. Ejendommen kan være tildelt flere ejendomsnumre.
Indberet Ejendomsnummeret eller -numrene under "kontohaverliste" (udenlandsk ejendom), hvis nummer eller numre kendes.
Konto startdato
Dato for kontoens oprettelse skal altid indberettes.
På gamle konti kan der være usikkerhed om startdatoen. Vælg den dato, som er mest korrekt.
Konto ophørdato
Dato for kontoens ophør skal altid indberettes i det kvartal, hvor kontoen blev opgjort eller fuldt indfriet.
Hvis kontoen ophører i 1. kvartal, skal der ikke indberettes om den for de to efterfølgende kvartaler.
Konto valutakode
Oplys hvilken valutaenhed (ISO-møntkoden), som en given konto er ført i.
►
Feltet er et frivilligt felt i 2017. Vi forventer feltet bliver obligatorisk fra 2018 som følge af vedtagelsen af den nye skatteindberetningslov
◄