Et prioritetslån skifter "ejerkreds", når debitorer træder ind eller ud i løbet af indberetningsperioden. I skal indberette en "ejerkredsperiode" for hver debitorkreds, der har været i den aktuelle indberetningsperiode.
Hver "ejerkredsperiode" skal have en "kontohaverliste" med oplysning om debitorkredsen. Findes der en debitorkreds med "flere end to" debitorer, skal feltet "kontohaverliste" være tomt i den kvartalsvise indberetning.
Oplys et "rentebeløb" for hver ejerkredsperiode. Summen af rentebeløb for alle ejerkredsperioder skal være lig den samlede rente på lånet, der indberettes for perioden - ellers vil indberetningen blive afvist.
Den kvartalsvise indberetning skal altid indeholde den akkumulerede ordinære rente for perioden fra 1. januar og frem til udgangen af det kvartal, der skal indberettes om. Hver indberetning opsummerer alle årets data - også de, som tidligere er indberettet.
Det kan fx betyde, at der skal indberettes om en debitorkreds, som er trådt ud af lånet i et kvartal før det, der aktuelt indberettes om. Se eksempel
Se eksempler vedrørende ejerskifte her - eksempler prioritetslån kvartal