Indhold

Dette afsnit handler om beskatning af kantineordninger.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Undtagelse: Tilskud af uvæsentlig værdi
  • Vejledende værdier for, hvornår tilskuddet bliver skattepligtigt
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Hovedregel

Ansatte, der får gratis mad via en kantineordning, er skattepligtige af værdien heraf. Se LL § 16. Værdien skal ansættes til et beløb, der svarer til den almindelige privatudgift, dvs. skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien. Værdien skal indberettes efter § 9 i BEK nr. 1016 af 22. juni 2023.. Se nærmere om værdiansættelse i afsnit C.A.5.1.2.

Undtagelse: Tilskud af uvæsentlig værdi

Yder arbejdsgiveren et tilskud af forholdsvis begrænset omfang til almindelige kantineordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og som er ydet som led i almindelig personalepleje, er dette tilskud ikke skattepligtigt for de ansatte. Se afsnit C.A.5.1.5 om personaleplejefritagelsen med henvisning til CIR. Nr. 72 af 17/04/1996, pkt. 12.4.2.

Det er en forudsætning for at høre under den nævnte praksis efter statsskatteloven, at godet er af uvæsentlig værdi, og at det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Hvis der derimod ydes fri kost og logi som led i et ansættelsesforhold, er der tale om et personalegode omfattet af LL § 16.

Ansatte, der får gratis frokost i arbejdsgiverens kantine, er således skattepligtige af værdien heraf. For ansatte, der er omfattet af anvisningen vedrørende normalværdien af kost og logi (bl.a. køkken- og serveringspersonale og sygehuspersonale), jf. BEK nr. 1311 af 21. november 2023, er værdien af et måltid ansat til et standardbeløb på 55 kr. pr. dag i 2024, (50 kr. pr. dag i 2023). For andre ansatte fastsættes værdien skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien.

Forudsætningen for, at kantinegoder (-tilskud) ikke skal beskattes og værdiansættes efter LL § 16, er, som nævnt, at godet ikke er af væsentlig værdi for den enkelte ansatte. Holder denne forudsætning ikke, må godet betragtes som omfattet af LL § 16 i stedet for af den ovenfor nævnte lempelige praksis, således at det skal beskattes med udgangspunkt i markedsværdien, og indberettes efter § 9 i BEK nr. 1016 af 22. juni 2023.

Er der en væsentlig difference mellem salgspris og kostpris, hvad enten der er tale om luksusmad eller almindelig mad, er forudsætningen om "uvæsentlig værdi for de ansatte" ikke opfyldt. Se dog nedenfor om vejledende værdier for, hvornår tilskuddet bliver skattepligtigt i forhold til standardmåltider, herunder SKM2023.262.SR. I kostprisen indgår bl.a. udgifter til råvarer, arbejdsløn mv., hvis arbejdsgiveren har ansat personale mv. til produktion af maden. Godet, i form af tilskuddet, er derfor skattepligtigt efter LL § 16. Godet skal beskattes med udgangspunkt i markedsværdien og indberettes efter § 9 i BEK nr. 1016 af 22. juni 2023.

Indtager medarbejderne fast mere end ét måltid om dagen, hvortil der er ydet tilskud, vil forudsætningen om, at godet ikke er af "væsentlig økonomisk værdi", som udgangspunkt ikke være opfyldt.

I en sag hvor medarbejderne fast indtog to måltider hver dag, var det samlede økonomiske tilskud til kantinemad ikke uden væsentlig økonomisk værdi. Se SKM2017.389.SR. Lignende blev anført i SKM2015.506.SR og SKM2016.350.SR.

I særlige situationer kan to daglige måltider dog anses for at være uden væsentlig økonomisk værdi. Det kan for eksempel være, hvor der er tale om medarbejdere med særlige arbejdsforhold. For eksempel vil personer med døgnvagter, der fast får mere end ét måltid pr. vagt, kunne være omfattet af SKM2010.162.SKAT, når der henses til det samlede antal måltider på årsplan. Se SKM2011.274.SR.

Forudsætninger for skattefriheden af tilskuddet

Hvis den enkelte medarbejder bestiller sin egen mad, er det ikke en kantineordning, og tilskuddet er i så tilfælde ikke skattefrit. Maden kan godt være leveret udefra af en ekstern leverandør, forudsat at maden er indkøbt til kantineordningen og ikke til den enkelte medarbejder. Tilskuddet til kantineordningen skal tilbydes ligeligt til alle medarbejdere, og den enkelte medarbejder kan ikke bestemme, hvad der serveres.

Virksomheden skal løbende indkøbe et fast antal måltider/kuverter, som er uafhængigt af antallet af medarbejdere, der aktuelt er til stede eller ønsker kantinemad den pågældende dag. Der må godt tages højde for ferieperioder, men der må ikke dagligt tages højde for et forventet antal medarbejdere, der deltager i frokosten. Se Skatteministerens svar på alm. del spørgsmål 481 af 21. maj 2021 samt alm. del spørgsmål 477 af 8. april 2022 til Folketingets skatteudvalg.

Se også SKM2015.506.SR hvor Skatterådet fandt, at en gruppe på tre bestyrere, som ikke havde bolig på arbejdspladsen (et opholdssted for en bestemt persongruppe) - i modsætning til andre bestyrere på samme arbejdsplads - var omfattet af personaleplejefritagelsen, som beskrevet i SKM2010.162.SKAT. Disse bestyrere kunne købe samme type mad, som primært blev lavet til hjemmets beboere.

Lønomlægning

De lempelige regler om kantineordning gælder ikke, hvis de ansattes brug af kantineordningen bliver betalt af en lønomlægning for de pågældende. Godet er i så fald ikke længere led i almindelig personalepleje, men indgår i lønfastsættelsen. En lønomlægning medfører derfor, at maden er skattepligtig for medarbejderne. Se SKM2010.426.SR og SKM2010.282.SR.

Vejledende værdier for, hvornår tilskuddet bliver skattepligtigt

Skatteforvaltningen har fastlagt et niveau for, hvilken pris de ansatte mindst skal betale for almindelig gængs kantinemad for at kunne være sikre på at undgå at blive beskattet af det gode, tilskuddet til et standardmåltid repræsenterer. De vejledende værdier skal ses som en hjælp til at give et indtryk af, hvad Skattestyrelsen anser som tilskud af uvæsentlig værdi for et standardmåltid. Fastsættelsen af disse værdier bygger på praksis om beskatning af sparet privatforbrug, som er udviklet efter statsskatteloven - den såkaldte personaleplejefritagelse. Det er en forudsætning for at høre under personaleplejefritagelsen, at godet er af uvæsentlig værdi, og at det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Betaler medarbejderen følgende for et standardmåltid under de beskrevne forudsætninger, så er det ikke skattepligtigt:

  • Et standardmåltid eksklusive drikkevarer: 15 kr.
  • Et standardmåltid inklusive drikkevarer: 20 kr.

Det afgørende er derved ikke arbejdsgiverens procentuelle andel af den samlede betaling for kantineordningen, hvis der er tale om såkaldt standardmad. Se SKM2023.262.SR.

Ved et standardmåltid forstås typisk tre almindelige stykker mad, for så vidt angår smørrebrød. Indtages der kun ét stykke almindeligt smørrebrød, skal den vejledende pris for maden reduceres skønsmæssigt. Almindelige varme retter betragtes normalt også som standardmåltider.

Et standardmåltid efter styresignalet kan også være et morgenmadsmåltid bestående af yoghurt, havregryn og cornflakes, samt forskellige typer brød og boller med et udvalg af pålæg.

Værdierne gælder også for ansatte, der er omfattet af normalværdien af kost og logi beskrevet i C.A.5.12.2, men som betaler for kantinemaden i en almindelig kantineordning.

Værdierne er kun vejledende. Hvis det kan bevises, at den faktiske kostpris er lavere end 15/20 kr. pr. måltid, må maden sælges til kostpris, uden at det medfører beskatning for medarbejderne. Er der tale om luksusmad og ikke almindelig gængs mad, må de vejledende satser ikke anvendes, og der skal foretages en konkret vurdering. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der normalt er sammenhæng mellem pris og kvalitet, når det angår luksusmad. Stiller arbejdsgiveren en buffet fra en gourmetrestaurant til rådighed, betragter Skattestyrelsen det som udgangspunkt for luksusmad.

Se SKM2015.730.BR, hvor byretten fandt, at en kantineordning ikke opfyldte kravene til egenbetaling efter SKM2010.162.SKAT.

Bemærk

De vejledende værdier (15 kr./20 kr.) kan ikke bruges som udgangspunkt for beregningen af den skattepligtige værdi, i tilfælde hvor medarbejderne betaler mindre beløb for et standardmåltid, end angivet i vejledningen.

Eksempel

En medarbejder betaler 10 kr. for et standardmåltid med drikkevarer. Da medarbejderen har betalt mindre end de vejledende værdier, og den faktiske kostpris for måltidet er højere end de 10 kr., medarbejderen har betalt, er medarbejderen skattepligtig af tilskuddet. Værdien af måltidet skal fastsættes skønsmæssigt til markedsværdien, så det beløb, der skal indberettes, og som medarbejderen skal betale skat af, er forskellen mellem den skønnede markedsværdi, og det medarbejderen har betalt for måltidet.

Månedlig betaling for mad

Medarbejderne er fortsat omfattet af de vejledende satser, hvis de betaler et fast månedligt beløb for maden i stedet for at betale dagligt. Det månedlige beløb kan reduceres med et beløb, der svarer til dokumenterede fraværsdage. Arbejdsgiveren skal i givet fald føre kontrol med, hvor mange hele arbejdsdage den enkelte medarbejder er til stede på arbejdspladsen, så betalingen svarer til det antal måltider, medarbejderen har fået. En månedlig betaling kan derimod ikke på forhånd beregnes ud fra en gennemsnitsberegning af forrige års arbejdstid og fravær, herunder forventet sygefravær. Se SKM2017.389.SR.

Eksempel

Medarbejderne betaler en månedlig betaling af beskattede midler, der svarer til det årlige antal arbejdsdage: 220 divideret med 12 = 18,33 arbejdsdage og måltider pr. måned, da medarbejderne får ét måltid om dagen. Medarbejderen har haft 10 dokumenterede fraværsdage ud af de 220 arbejdsdage på et år. Der efterreguleres således, at medarbejderen betaler for 210 (220-10) divideret med 12 = 17,5 måltider pr. måned. Bemærk at der er tale om efterregulering af dokumenteret fravær, og at eksemplet bruger 220 arbejdsdage om året, da det er det mest normale.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2015.730.BR

Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt sagsøgerens kantineordning udgjorde et skattepligtigt personalegode for de ansatte hos sagsøgeren, således at sagsøgeren var forpligtet til at foretage indberetning af værdien til SKAT.

Retten tiltrådte, at sagsøgeren, uanset om kantineordningen strakte sig over 4 eller 5 dage, ikke opfyldte kravene til egenbetaling efter SKM2010.162.SKAT.

Retten udtalte således, at sagsøgeren via kantineordningen tilbød både smørrebrød og drikkevarer, og at sagsøgeren ikke førte kontrol med de ansattes indtag af mad og drikke, hvorfor retten fandt, at de ansattes egenbetaling efter SKATs styresignal skulle udgøre 20 kr. pr. måltid og ikke 15 kr., som opkrævet af sagsøgeren. Endvidere fandt byretten, at sagsøgerens morgenmadsordning om fredagen i sig selv udgjorde et særskilt væsentligt personalegode, og at kantineordningen derfor strakte sig over 5 dage.

Retten udtalte, at der var en væsentlig difference mellem sagsøgerens kostpris og de ansattes egenbetaling, og at kantineordningen derfor udgjorde et skattepligtigt personalegode, som sagsøgeren skulle indberette til SKAT.

Skatterådet
SKM2023.262.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at medarbejderne hos spørger ikke skulle beskattes af det tilskud, som H1 ydede til virksomhedens kantineordning, uagtet at spørger bar ca. 61,6 % af omkostningerne til ordningen og medarbejderne bar ca. 38,4 % af omkostningerne til kantineordningen.

Skatterådet lagde vægt på, at der alene var tale om ét måltid om dagen, at der ved den omhandlede buffet ikke var tale om luksusmad, og at medarbejderne betalte mindst 15/20 kr. pr. måltid med eller uden drikkevarer. Derudover blev der lagt vægt på, at der fast blev indkøbt mad til det antal medarbejdere, der var tilmeldt ordningen.

Det afgørende er derved ikke arbejdsgiverens procentuelle andel af den samlede betaling for kantineordningen, hvis der er tale om såkaldt standardmad. Betaler medarbejderen 15/20 kr. for et standardmåltid hhv. med og uden drikkevarer, vil der derfor ikke være noget at beskatte.

Skatterådet fandt således, at spørger opfyldte betingelserne for at være en kantineordning, som beskrevet i Styresignal, SKM2010.162.SKAT samt afsnit C.A.5.12.3 i Den juridiske vejledning, praksis fra Skatterådet og skatteministerens svar på SAU alm. del spm. 481 og 477.
SKM2017.389.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en kantineordning var indenfor rammerne af SKM2010.162.SKAT. For det første kunne arbejdsgiveren ikke beregne medarbejdernes månedlige betaling ud fra en gennemsnitsberegning af forrige års arbejdstid og fravær, herunder forventet sygefravær, på tværs af medarbejdergrupper. For det andet spiste medarbejderne to måltider fast hver arbejdsdag. Arbejdsgiverens økonomiske tilskud til kantineordningen var derfor ikke uden væsentlig økonomisk værdi.
SKM2016.350.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgers medarbejdergrupper ikke var skattepligtige af spørgers tilskud til spørgers kantineordning, der fungerede som en buffetordning med selvbetjening.

Kantinedriften var udliciteret, og leverandøren fastsatte det daglige udvalg i buffeten mv. og antallet af de enkelte måltidstyper.

Spørger ydede tilskud dels ved prissubsidiering af de enkelte måltider, dels ved at stille køkkenfaciliteter mv. til rådighed for leverandøren og dels ved at yde et generelt tilskud, som dog primært medgik til øvrige funktioner hos spørger, men som også i et vist omfang måtte anses for at medgå til kantinedriften.

Skatterådet fandt efter en samlet vurdering, at kantineordningen, som den var beskrevet, opfyldt kravene, som opstillet i SKM2010.162.SKAT, således at medarbejderne mv. ikke var skattepligtige af spørgers tilskud til ordningen.
SKM2015.506.SR

Skatterådet afviste, at ansatte bestyrere med bolig på arbejdspladsen kunne anvende SKATs vejledende mindstesatser for værdiansættelse af privat forbrug af virksomhedens forskellige varegrupper.

Skatterådet bekræftede samtidig, at bestyrere uden bolig på arbejdspladsen efter de konkrete omstændigheder var omfattet af de vejledende satser for kantineordninger - SKM2010.162.SKAT.
SKM2011.556.SR

Skatterådet fandt, at de vejledende værdier, som nævnt i SKM2010.162.SKAT kun var gældende i situationer, hvor arbejdsgiver ydede tilskud til en kantineordning.

Skatterådet fandt derfor, at en eventuel beskatning af de ansattes måltider, skulle afgøres i overensstemmelse med reglen i ligningslovens § 16, stk. 3 eller i henhold til reglerne i BKG. 1278 af 6. november 2010, og beskattes med forskellen mellem det betalte og bekendtgørelsens sats, som p.t. er på 35,00 kr. for et måltid.

 Skatterådet udgiver hvert år ny bekendtgørelse.
SKM2011.275.SR Medarbejderne skulle ikke beskattes af arbejdsgiverens tilskud på 20 kr. pr. måltid i en kantineordning, hvor de selv betalte 20 kr. pr. måltid uden drikkevare, forudsat at tilpasningen af mængderne på buffeten var generel og ikke var styret af medarbejdernes individuelle bestillinger.
SKM2011.274.SR Medarbejdere, som deltog i en kantineordning, skulle ikke beskattes, hvis de betalte 20 kr. pr. måltid. Standardsatsen på 35 kr., som var gældende for plejepersonale fandt ikke anvendelse, hvis de selv havde betalt for måltidets værdi.
SKM2011.103.SR Medarbejder skulle ikke beskattes af tilskud til kantine fra arbejdsgiveren, som udgjorde halvdelen af en produktionspris på 56 kr. pr måltid.

SKM2010.282.SR

Lønomlægning. Lønomlægning ville kræve, at der blev etableret en ordning, hvor nedgang i lønnen skulle ske med et bruttobeløb, som fratrukket skat, udgjorde et nettobeløb på 541,25 kr., som var det beløb, medarbejderne ellers skulle betale af beskattede midler. Virksomheden kunne først med sikkerhed beregne bruttobeløbet efter udløbet af et indkomstår, hvilket indebar, at virksomheden umuligt kunne opfylde alle krav, der opstilles i forbindelse med nedgang i den kontante løn.

SKM2010.426.SR

Lønomlægning. Den skattemæssige værdi af fri kantine hos virksomheden blev fastsat til 304 kr. pr. måned pr. medarbejder. Medarbejdernes kontante løn ville blive reduceret med et beløb på 304 kr. pr. måned, uanset om medarbejderen spiste hver dag i kantinen.