Spørgsmål
- Vil spørger blive beskattet ved sporadisk brug af en firmabetalt brobizz til Øresundsbroen?
- Kan der accepteres et minimalt antal af private ture på lige fod med periodekort til tog?
Svar
- Ja.
- Nej.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger bor til dagligt i Malmø, Sverige, men arbejder i Danmark.
Spørger pendler dagligt over Øresundsbroen. I den forbindelse har spørgers arbejdsgiver tilbudt ham en arbejdsgiverbetalt brobizz.
Det er oplyst, at spørger i gennemsnit i løbet af en måned foretager mellem 34 og 38 arbejdsmæssige rejser og indtil 2 private rejser.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Spørger har henvist til en følgende passage vedrørende kontantlønnedgang i afgørelse SKM2005.176.LR, hvor der citeres Skatteministeren udtalelse vedr. kontantlønnedgang:
"Ligningsrådet fastslår i afgørelsen, at den ordning, som Ligningsrådet og Landsskatteretten har godkendt vedrørende andre personalegoder, hvor medarbejderne samtidigt går ned i kontantløn, også kan finde anvendelse på arbejdsgiverbetalt befordring. Endelig fastslår Ligningsrådet, at medarbejdernes sporadiske anvendelse af periodekortet til anden privat kørsel ikke vil medføre beskatning, med mindre kortet bliver brugt i et så væsentligt omfang, at der er tale om et sparet privatforbrug. Det svarer til de retningslinier, der har været anført i Ligningsvejledningen for beskatning af arbejdsgiverbetalt befordring igennem mange år."
Spørger har dernæst konkluderet, at en firmabetalt brobizz aftale i henhold til SKM2005.176.LR kun indgås såfremt ingen private ture foretages.
Dette vil indebære, at spørger vil have et behov for et privat brobizz abonnement til de private ture til 135 kr. pr. stk. i stedet for 27 kr. pr. stk. - altså en væsentlig merudgift, hvilket spørger finder uhensigtsmæssigt.
Dernæst har spørger påpeget, at de personer, der benytter sig af periodekort betalt af arbejdsgiver, kan anvende disse til private formål.
SKATs indstilling og begrundelse
Der spørges om en sporadisk brug af en firmabetalt brobizz til Øresundsbroen vil medfører beskatning (spørgsmål 1), samt om der kan accepteres et minimalt antal af private ture på lige fod med periodekort til tog (spørgsmål 2).
I den forbindelse har spørger fremhævet forskel i skattemæssige behandling af privat benyttelse af arbejdsgiverbetalt brobizz og periodekort.
For så vidt angår benyttelse af brobizz har Landsskatteretten i sin kendelse SKM2004.417.LSR anset en fri brobizz ved kørsel i fri bil mellem hjem og arbejdssted for fri befordring omfattet af ligningslovens § 9 C, stk. 7.
Det fremgår af kendelsen, at beskatning af den fri befordring sker i de tilfælde, såfremt den ansatte samtidig tager befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4. Fradrag for broafgiften efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, er udelukket, når arbejdsgiveren har afholdt udgiften.
Ligningsrådet har dernæst i SKM2005.176.LR slået fast, at såfremt den ansatte kører i egen bil mellem hjem og arbejde er fri brobizz er også omfattet af reglerne om fri befordring i ligningslovens § 9 C, stk. 7, men da udgiften til brobizz ikke er omfattet af kilometerfradraget, kan den ansatte tage befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4, for hele strækningen mellem hjem og arbejdssted, uden at det medfører beskatning af fri befordring. Fradrag for broafgiften efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, er udelukket, når arbejdsgiveren har afholdt udgiften.
I de tilfælde, hvor den ansatte har betalt broafgiften selv, kan den ansatte, der har fri bil, få fradrag for broafgift efter ligningslovens § 9 C, stk. 8, jf. SKM2005.298.LSR.
Den skattefri anvendelse af brobizzen skal kunne dokumenteres ved udskrift af de registrerede passager, jf. SKM2005.176.LR.
Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
Den skattepligtige værdi af disse goder fastsættes i henholdt til ligningslovens § 16, stk. 3 til den værdi, som de måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.
Dette gælder også i de tilfælde, hvor kørslen foregår i fri bil, idet udgiften til brobizz ikke udgør en del af bilens driftsudgifter.
Hvis den ansatte således benytter en af arbejdsgiveren betalt brobizz i forbindelse med anden privat kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde, vil værdien heraf (prisen for brobizzen) være skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt.
For så vidt angår anvendelse af arbejdsgiverbetalt periodekort til bus og tog, har Ligningsrådet i SKM2004.343.LR udtalt, at medarbejdere, som undlod at tage befordringsfradrag, ikke ville blive beskattet af arbejdsgiverens betaling af periodekort til bus og tog til brug for befordring mellem hjem og arbejde.
Medarbejdernes sporadiske anvendelse af periodekortet til anden privat kørsel medfører således ikke beskatning, medmindre kortet bruges i et så væsentligt omfang, at der er tale om et sparet privatforbrug. De medarbejdere, som ikke ønsker at blive beskattet af et væsentligt omfang af privatkørsel ud over kørsel mellem hjem og arbejde, må fraskrive sig adgangen til periodekortet.
SKAT skal fremhæve, at anvendelse af en brobizz indebærer, at hver en rejse bliver registreret, således at det beløb, der efterfølgende opkræves, beregnes på grund af antallet af de foretagne rejser.
I modsætning hertil, kan ejer af en periodekort foretage en ubegrænset antal rejser inden for periodekortet gyldighed, idet der alene skal erlægges et bestem beløb, uanset antal rejser. I dette tilfælde vil således hverken arbejdsgiver eller bruger af periodekortet bliver opkrævet et yderligere beløb, såfremt arbejdstager foretager en privat rejse.
Det fremgår dog udtrykkeligt af Ligningsrådets afgørelse, at der skal være tale om en sporadisk anvendelse af periodekortet, at der således ikke er tale om et sparet privatforbrug.
Til gengæld er der direkte tale om et sparet privatforbrug, når arbejdstager bruger en brobizz til private formål, idet hver rejse over broen medfører, at der registreres og opkræves hos arbejdsgiver et yderligere beløb, som arbejdstager samtidig sparer.
I lyset af ovenstående indstiller SKAT, at spørgsmål 1 besvares bekræftende, dvs. at spørger ved brug af firmabetalt brobizz til Øresundsbroen vil blive beskattet af arbejdsgiverens dokumenterede indkøbspris. Der er herved blandt andet taget hensyn til at prisen for at betale med en brobizz afhænger af hvor mange gange brobizzen benyttes, og at de enkelte rejser fremgår af regningen fra broen.
SKAT indstiller endvidere, at spørgsmål 2 besvares benægtede.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.