Spillemyndigheden udsteder bevilling til at afvikle offentlige pokerturneringer med en gyldighedsperiode på indtil 2 år. Når perioden er udløbet, bortfalder bevillingen, og der skal søges på ny. Der skal betales almindeligt gebyr for en ansøgning om fornyelse.
Se afsnit J.A.15.10 om gebyr.
På ansøgningsblanketten (nr. 29.062) kan der sættes kryds i rubrikken "Fornyelse af bevilling" i de tilfælde, hvor en allerede udstedt bevilling er ved at udløbe. Det anbefales, at bevillingshaver søger i god tid, når en bevilling skal fornyes.