Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers salg af overskydende el til Elselskab ikke anses for skattepligtig indkomst i Spørger?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers salg af overskydende el til Elselskab anses for skattepligtig indkomst ved de enkelte ejerlejlighedsejere?
3. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan anvende ligningsloven § 8 P?
4. Hvis spørgsmål 2 besvares bekræftende. Kan Skatterådet bekræfte, at ejerlejlighedsejerne kan anvende ligningsloven § 8 P?
5. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger i indkomsten kan fradrage driftsomkostninger, lånerenter, og foretage skattemæssige afskrivninger på anlægssummen?
6. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende. Kan Skatterådet bekræfte, at ejerlejlighedsejerne ikke skal meregne en værdi af elforbruget i fællesarealer i deres personlige indkomster, da ejerlejlighedsejerne har betalt for elforbruget i fællesarealer via deres årlige bidrag til Spørger?
7. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende. Kan Skatterådet bekræfte, at elforbruget i ejerlejligheder ikke skal indgå i Spørgers indkomst, idet Spørger blot er et betalingsmellemled mellem ejerlejlighederne og Elselskab?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Bortfalder
4. Ja
5. Bortfalder
6. Bortfalder
7. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

En ejendom med 15 ejerlejligheder overvejer i 2013 at installere et solcelleanlæg med en kapacitet på ca. 6000 kWh. Det samlede elforbrug i fællesarealer er på ca. 30.000 kWh, hvorfor el produceret af solcelleanlægget udelukkende vil blive forbrugt i fællesarealer.

Elselskab har bekræftet at solcelleanlægget kan tilsluttes.

Ejerlejlighedsejerne overvejer at lade ejerforeningen (Spørger) købe, installere og drive solcelleanlægget.

Fakta:

• Ejendommen indeholder 15 beboelseslejligheder samt fællesarealer. Alle lejligheder ejes af fysiske personer.
• Der drives ikke erhverv fra ejendommen.
• Alle ejerlejlighedsejere er obligatoriske medlemmer af Spørger, der varetager driften af fællesarealer, vedligeholdelse, levering af el, varme og vand til hele ejendommen osv.
• Jf. Spørgers vedtægter § 2 er foreningens formål på bedst mulig vis at administrere fællesanliggender for ejerlejlighederne i ejendommen, herunder at administrere - eventuelt gennem udlejning til ejere eller ikke ejere - ejendommens fællesarealer, herunder parkeringspladser.
• Elselskabet har én el-indgang til ejendommen med én måler tilsluttet. Spørger afregner ejendommens samlede årlige elforbrug med Elselskab.
• I hver ejerlejlighed er installeret en elmåler. Forbruget i hver ejerlejlighed opgøres for et kalenderår. Den samlede leverance fra Elselskab minus summen af forbruget i lejlighederne udgør elforbruget i fællesarealer.
• Hver ejerlejlighed afregner eget elforbrug til Spørger for kalenderåret.
• Ejerlejlighedsejerne betaler et årligt bidrag til Spørger til dækning af Spørgers udgifter, herunder el i fællesarealer.
• Forbruget af el i fællesarealer omfatter bla. Elevatorer, lys i opgange og fællesrum, vaskemaskine, tørretumbler, affugtningsanlæg, udendørsbelysning, køkken mm.
• Nettoafregningen (time-for-time) vil ske i forhold til forbruget i fællesarealer.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1:

Ja.

Spørger er ikke skattepligtig af produktion af el, da Spørgers samlede produktion af el ikke overstiger fællesarealets samlede energiforbrug.

Da det alene er afregningsformen ved nettomålerordningen (timeafregning) der medfører, at Spørger måske vil få afregnet noget el og ikke Spørgers ønske om at drive virksomhed med produktion af el, er det vores opfattelse at Spørger ikke er skattepligtig af denne indtægt, da det ikke er at anses som en indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed jf. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 6.

Solcelleanlæggets kan maksimalt producere 6.000 kWh, og elforbruget på fællesarealet udgør ca. 30.000 kWh, det vil sige 20 % af fællesarealet forbrug. Det kan dog ikke udelukkes at der med den nuværende afregningsform (timeafregning) vil kunne opstå perioder hvor fællesarealets elforbrug er mindre end solcelleanlægges el produktion inden for timeafregningen.

Afregningen af den eventuelle "overproduktion" inde for timeafregningen vil bliver foretaget af elselskabet ved at beløbet modregnes i den øvrige betaling til elselskabet, således at der aldrig vil modtages nogen indtægt fra elselskabet med alene en mindre regning, grundet forholdet mellem solcelleanlæggets produktion og fællesarealets elforbrug.

Spørgsmål 2:

Ja.

Da det er Spørger der er ejer af solcelleanlægget vil det alene være Spørger der vil kunne blive skattepligtig heraf, der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1 vedr. Spørgers skattepligt.

Spørgsmål 3:

Bortfalder

Spørgsmål 4:

Ja

Spørgsmål 5:

Bortfalder.

Spørgsmål 6:

Bortfalder.

Spørgsmål 7:

Bortfalder.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers salg af overskydende el til Elselskab ikke anses for skattepligtig indkomst i Spørger.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6.

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er hjemmehørende her i landet, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed

Selskabsskatteloven § 1, stk. 4.

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelses-fonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Praksis

Den juridiske Vejledning 2013-2 afsnit C.D.8.9.4.1.

Civilretligt

Etableringen af ejerlejlighedsforeninger er forudsat i lov om ejerlejligheder.

Ejerlejlighedsforeningen som sådan har hverken ejendomsretten til bygningen eller de enkelte lejligheder, som ejes af de enkelte lejlighedsejere. Også grunden og de øvrige fælles bestanddele ejes af lejlighedsejerne i fællesskab.

Foreningen har kun karakter af et administrativt fællesskab, idet foreningen som fuldmægtig for lejlighedsejerne administrerer fælles anliggender.

Skatteretligt

Det skattemæssige udgangspunkt for ejerlejlighedsforeninger er, at de ikke er selvstændige skattesubjekter, men kun et administrationsfællesskab, jf. den civilretlige kvalifikation. Skattemæssigt vil ejerlejlighedsforeninger derfor som udgangspunkt skulle betragtes som skattemæssigt transparente enheder og dermed ikke som selvstændige skattesubjekter.

Ejerlejlighedsforeninger, som kun varetager opgaver inden for ejerlejligheders normalområde, anses ikke som et selvstændigt skattesubjekt. Det gælder fx, når ejerlejlighedsforeningen optræder som fuldmægtig for lejlighedsejerne i retssager mv. eller i forbindelse med optagelse af fælleslån.

Hvis en ejerlejlighedsforening derimod handler uden for normalområdet for ejerlejlighedsforeninger, fx hvis foreningen erhverver fast ejendom, så vil ejerlejlighedsforeningen efter omstændighederne kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt. Om ejerlejlighedsforeningen i relation til sådanne særlige aktiviteter skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt skal dog altid afgøres efter de sædvanlige kriterier for, om der i skatteretlig forstand foreligger en selvstændig forening.

SKM2003.351.LSR

Landsskatteretten konkluderede, med henvisning til forarbejderne til lov om ejerlejligheder, at en ejerlejlighedsforening, der er oprettet i henhold til lov om ejerlejligheder, som udgangspunkt kun har karakter af et administrationsfællesskab, idet ejerforeningen på vegne af lejlighedsejerne har til opgave at administrere et fælles anliggende. Det var derfor Landsskatterettens vurdering, at de reelle pligt- og rettighedssubjekter var lejlighedsejerne, og ejerlejlighedsforeningen kunne ikke anses for omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, i det omfang ejerlejlighedsforeningen blot varetager opgaver inden for sit almindelige område. I den konkrete sag fandt Landsskatteretten, at optagelse af lån til at finansiere opførelsen af ejerforeningens ejendom falder inden for ejerlejlighedsforeningens almindelige formål. De enkelte ejere var derfor berettiget til fradrag for hver deres andel af de påløbne renter. Se SKM2003.351.LSR.

Den Juridiske Vejledning 2013-2 afsnit C.D.9.1.3.

Skattepligt efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 betyder, at fonden kun er skattepligtig af erhvervsmæssig aktivitet. Anden form for virksomhed er skattefri. Den erhvervsmæssige virksomhed er i selskabsskatteloven § 1, stk. 4, defineret som

• indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.
• ret til en andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv.

Begrundelse

En ejerlejlighedsforening har som udgangspunkt karakter af et administrationsfællesskab og de reelle pligt- og rettighedssubjekter er lejlighedsejerne, jf. Landsskatterettens kendelse i SKM2003.351.LSR.

Det er, ifølge vedtægterne, Spørgers opgave, at administrere fællesanliggende for ejendommen.

Ejendommen har en el-indgang med en måler, og det er derfor Spørger, der afregner ejendommens elforbrug overfor leverandøren og dermed administrerer dette.

Det er SKATs opfattelse, at opsætning af et solcelleanlæg, med en elproduktion svarende til ca. 20 % af forbruget på ejendommens fællesarealer, således at der ikke forventes produktion til salg, men alene til ejendommens eget forbrug, ligger inden for, hvad der er sædvanlig for en ejerlejlighedsforening at administrere, da opsætning har karakter af reduktion af ejendommens eludgifter.

Ved eventuel salg af el til Elselskab vil denne indkomst derfor ikke skulle beskattes hos Spørger, da Spørger ikke anses for at være en selvstændig enhed, der driver erhvervsmæssig virksomhed.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørgers salg af overskydende el til Elselskab anses for skattepligtig indkomst ved de enkelte ejerlejlighedsejere.

Begrundelse

Da driften af solcelleanlægget, jf. svaret på spørgsmål 1, anses for at være på vegne af de enkelte ejere i ejendommen, er det SKATs opfattelse, at det er de enkelte ejerlejlighedsejere, der skal beskattes ved salg af el til Elselskab.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med Ja.

Spørgsmål 3

Bortfalder, da spørgsmål 1 er besvaret bekræftende.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at ejerlejlighedsejerne kan anvende ligningsloven § 8 P.

Lovgrundlag

Ligningsloven § 8P

Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Ejere af vedvarende energi-anlæg, der for indkomståret 2012 ved indkomstopgørelsen har valgt ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, kan ikke i senere indkomstår vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 og 3.

Stk.2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg for hver ejer, der overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk.3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger.

Stk.4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål.

Stk.5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter:

• Vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål, og
• vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi.

Forarbejder

Lov nr. 1559 af 21. december 2010 (L 74 af 17. november 2010).

Forslaget har til formål at forbedre og forenkle vilkårene for de fysiske personer, der investerer i vedvarende energianlæg (VE-anlæg).

...

I aftalen indgik på skatteområdet en udvidelse af den skematiske ordning for opgørelse af indkomst ved vindmøllevirksomhed til alle VE-anlæg over 6 kWh, der ejes af fysiske personer, samt en forhøjelse af bundgrænsen i den skematiske ordning fra 3.000 kr. til 7.000 kr.

...

Den skematiske ordning omfatter for det første VE-husstandsanlæg. Husstandsanlæg defineres i den sammenhæng som anlæg, der ikke er opstillet med et erhvervsmæssigt formål i sigte, og hvor anlægget er knyttet til en husstand.

...

Lov nr. 1390 af 23. december 2012 (L 86 af 20. november 2012)

For solcellelaug, andelsforeninger og ejerforeninger kan der være sammenfald mellem forbruger og producent af elektriciteten. Solcellelaug og andelsforeninger kan få fritagelse for direkte eget forbrug for elafgiften efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, såfremt hver enkelt bolig har deres egen ledning fra VE-anlægget. I langt de fleste tilfælde vil de tekniske og administrative muligheder betyde, at der ikke kan etableres nettoafregning i laug og andelsforeninger m.v. For fællesarealer med sammenfald af ejer af anlægget, producent og forbruger af elektriciteten er det muligt at få fritagelse for elafgiften for direkte egetforbrug.

...

I den skematiske ordning skal der alene betales skat af den elektricitet, som sælges til det kollektive elforsyningsnet. Den del, der anvendes til privat forbrug, beskattes ikke. Der gives et bundfradrag på 7.000 kr. om året, mens der for indtægter herover medregnes 60 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I den skematiske ordning gives ikke mulighed for fradrag for afskrivninger, driftsomkostninger m.v., idet den manglende adgang til fradrag modsvares af bundfradraget og de 40 pct. af indkomsten, der er skattefri.

Praksis

Den juridiske Vejledning afsnit C.C.4.5.

Alle producenter, der investerer i VE-anlæg eller i andele i VE-anlæg, skal som udgangspunkt medregne indkomsten ved salget af energi efter de almindelige skatteregler. Dette gælder også fysiske personer. Se SKM2010.692.SR.

Fysiske personer kan dog vælge at bruge den særlige opgørelsesmetode i LL § 8 P, stk. 2 og 3, jf. stk. 1.

...

Hvis den fysiske person vælger at anvende reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, anses det vedvarende energianlæg eller andelen i det vedvarende energianlæg for at være udelukkende benyttet til private formål. Se LL § 8 P, stk. 4.

...

Hvis den fysiske person vælger disse regler, kan han eller hun derfor ikke ved siden af fratrække udgifter til driften af det vedvarende energianlæg, herunder afskrivninger. Se LL § 8 P, stk. 3.

...

Bestemmelsen omfatter anlæg, der er tilsluttet el- eller varmenettet.

Begrundelse

Jf. svaret på spørgsmål 2 anses opsætning og drift af anlægget for at være på vegne af de enkelte ejerlejlighedsejere.

Personer, der ejer vedvarende energianlæg eller andele i disse, kan vælge beskatning efter den skematiske ordning i ligningsloven § 8 P.

Det er besvarelsen forudsat, at det er ejeren af den enkelte ejerlejlighed, der bebor lejligheden, da det er en forudsætning for anvendelse af ligningsloven § 8 P, at anlægget er knyttet til en husstand, der ikke har et erhvervsmæssigt formål, jf. bestemmelsens stk. 5.

Det er herefter SKATs opfattelse, at de enkelte ejerlejlighedsejere kan vælge beskatning ske efter den skematiske metode i ligningsloven § 8 P.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 bevares med Ja.

Spørgsmålene 5, 6 og 7

Spørgsmålene bortfalder, da spørgsmål 1 er besvaret bekræftende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.