Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår en hævning er privat og omfattet af hæverækkefølgen.

Afsnittet indeholder:

Regel
Hævning til privat forbrug
Anskaffelse af aktier mv.
Faglige kontingenter
Andre udgifter
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Om et beløb skal anses for hævet fra virksomheden og overført til den selvstændiges private økonomi, afhænger af, hvad beløbet er blevet anvendt til.

Det er ikke afgørende for afgrænsningen af, om udgifter er erhvervsmæssige eller private, at der er fradragsret for udgiften. Det afgørende er, om udgiften vedrører virksomheden. Repræsentationsudgifter kan fx kun trækkes fra med 25 pct. af udgiften. De resterende 75 pct. er dog også en udgift, der vedrører virksomheden. Virksomheden kan derfor betale udgiften uden, at det er en hævning i hæverækkefølgen, men udgiften kan ikke trækkes fra ved opgørelsen af indkomsten. Virksomheden kan også betale etableringsudgifter, formueudgifter mv., der vedrører virksomheden, også selv om de ikke er fradragsberettigede.

Hævning til privat forbrug

Hæver den selvstændige beløb i virksomheden til at dække privatforbrug, herunder til betaling af personlige skatter, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen.

Hvis den selvstændige låner ud af virksomhedens midler for at tilgodese private interesser, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen. Se SKM2016.278.SR m.fl. Se om afgrænsningen mellem private og erhvervsmæssige udlån i afsnit C.C.5.2.2.4.

Udlån fra en partners virksomhedsordning, hvor udlånet opstår i forbindelse med omdannelse af et interessentskab til et partnerselskab, anses ikke for en privat hævning i den enkelte partners virksomhedsordning. Det samme gjaldt for efterfølgende udlån jf. SKM2014.764.SR.

Et beløb, der svarer til fordringens værdi, vil - hvor der foreligger en hævning - i disse tilfælde blive anset for overført i den almindelige hæverækkefølge. Se VSL § 5.

Anskaffelse af aktier mv.

Aktier, anparter, mv. kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Hvis aktier mv. er købt for virksomhedens midler, skal et beløb, som svarer til købesummen anses for overført til privatøkonomien efter hæverækkefølgen i VSL § 5, medmindre det er posteret på mellemregningskontoen. Se SKM2015.291.SR.

Stilles der sikkerhed i forbindelse med lånoptagning og køb af aktier uden for virksomhedsordningen, foreligger der en overførsel omfattet af VSL § 4 b, stk. 1. Der foreligger således ikke en sædvanlig forretningsmæssig disposition, som efter VSL § 4 b, stk. 2, medfører, at der ikke foreligger en overførsel. Der henvises til Skatteministerens svar på spørgsmål 42 afgivet i forbindelse med behandlingen af lovforslaget til lov nr. 992 af 16. september 2014.

Visse finansielle aktiver kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Se VSL § 1, stk. 2. Disse aktiver skal altid indgå i den selvstændiges privatøkonomi. Det er uden betydning, om der er tale om en midlertidig investering af likvide midler i værdipapirer. Købesummen skal i alle tilfælde anses for hævet og overført til den selvstændige. Bliver værdipapirerne siden solgt, vil salget derfor blive behandlet helt på linje med salg af andre aktiver, der er placeret uden for virksomhedsordningen.

Se også

Se også afsnit

C.C.5.2.2.4 om erhvervsmæssige aktiver

Faglige kontingenter

Kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger kan ikke trækkes fra ved opgørelsen af den personlige indkomst. Udgiften skal trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 1, jf. LL § 13. Se endvidere SKM2005.300.LSR.

Hvis foreningen eller den faglige sammenslutning har foretaget en opdeling af anvendelsen af kontingentmidlerne i en erhvervsmæssig del og i en ikke-erhvervsmæssig del, kan den erhvervsmæssige del af kontingentet dog fradrages i den personlige indkomst jf. afsnit C.C.2.2.2.10.

Anvendes virksomhedsordningen fradrages den erhvervsmæssige del af kontingentet i virksomhedens indkomst.

Hvis virksomhedsordningen anvendes, og kontingentet betales af virksomheden, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen. Det gælder dog ikke for den del af kontingentet, som efter ovennævnte opdeling er erhvervsmæssig.

Andre udgifter

Andre udgifter, der som udgangspunkt er private, er fx

bøder, der idømmes af det offentlige
erstatningsydelser, der skal betales, fordi indehaveren er ansvarlig for forsætlige eller groft uagtsomme handlinger
indskud på etableringskonto. Se SKM2005.17.LR
pålagte inkassoomkostninger, når disse udgifter ikke er en følge af udøvelsen af erhvervsvirksomheden.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2023.190.HR	Sagen angik, om udlån i form af en mellemregning mellem en landmands personligt drevne landbrugsvirksomhed og et interessentskab, der drev minkfarm og havde landmanden samt hans stedsøn som deltagere, kunne indgå i landmandens virksomhedsordning, hvor den personligt drevne landsbrugsvirksomhed og andelen af minkfarmen var placeret. Højesteret udtalte under henvisning til Højesterets dom af 31. maj 2013 (SKM2013.505.HR), at en virksomhed under virksomhedsordningen kan yde lån, der har erhvervsmæssig karakter, uden at dette anses for en overførsel af værdier til den skattepligtige. Hvis den skattepligtige derimod finansierer privat långivning, herunder til en ægtefælle eller nært beslægtede, er der derimod tale om overførsel af værdier til den skattepligtige i henhold til virksomhedsskattelovens § 5. Om den konkrete sag udtalte Højesteret, at 75 % af mellemregningens saldo, svarende til stedsønnens ejerandel af interessentskabet, måtte anses for et lån til stedsønnen. Eftersom lånet ikke var opstået som led i en løbende samhandel mellem interessentskabet og landbrugsvirksomheden - men derimod som led i den generelle finansiering af interessentskabet - fandt Højesteret, at lånet måtte anses for at være privat långivning med hævede beløb i skatteyderens virksomhedsordning. Det var uden betydning for denne vurdering, at landmanden hæftede for interessentskabets forpligtelser. Højesteret fandt endvidere, at der ikke forelå en administrativ praksis, som udelukkede forhøjelsen af landmandens personlige indkomst. Højesteret stadfæstede på denne baggrund landsrettens dom.	Vedrørende domme mv. som vedrører udlån, henvises til C.C.5.2.2.4
SKM2013.505.HR	Højesteret fandt, at udlån til eget selskab måtte anses for hævning efter reglerne i VSL § 5, idet udlånet ikke kunne anses for sket som led i lægevirksomhedens erhvervsmæssige aktivitet.	Stadfæster SKM2011.537.ØLR.
Landsretsdomme
SKM2015.747.ØLR	Landsretten stadfæster byrettens dom, hvorefter sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ejendommen kunne udtages til en lavere værdi end anvendt af SKAT.	Stadfæster SKM2014.392.BR.
Byretsdomme
►SKM2024.28.BR◄	►En landmand drev traditionel landbrugsvirksomhed med svine- og planteavl og anvendte i den forbindelse virksomhedsordningen. I 2007 stiftede landmanden sammen med tre andre et kommanditselskab, der skulle forestå anlægget af en golfbane, bl.a. på jord lejet af landmanden. Landmanden anvendte tillige virksomhedsordningen på sin andel af kommanditselskabet og fradrog i den forbindelse underskud på ca. 2,25 mio. i indkomstårene 2010-2012. Skattemyndighederne fastslog, at landmanden ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen på golfbane-projektet, idet der ikke forelå en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010-2012, hvilket landmanden indbragte for domstolene. Retten udtalte, at der skulle foretages en vurdering af, om den enkelte virksomhed - og såfremt der i ordningen drives flere virksomheder de enkelte virksomheder hver især - opfylder de sædvanlige skattemæssige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed, herunder om der er en naturlig sammenhæng imellem virksomhederne. Videre udtalte retten, at det påhvilede landmanden at godtgøre, at betingelserne for at anvende virksomhedsordningen var opfyldt. Retten fastslog, at landmandens andel af golfprojektet i kommanditselskabet ikke kunne anses for at være en integreret del af eller have en naturlig sammenhæng med landmandens landbrugsvirksomhed. Endvidere fastslog retten, at kommanditselskabets virksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, idet landmanden ikke havde løftet bevisbyrden for, at kommanditselskabets virksomhed var rentabel eller kunne blive det. Da kommanditselskabets virksomhed således ikke opfyldte kravene for at indgå i virksomhedsordningen, fandt retten, at udgifterne ved deltagelse i kommanditselskabets aktivitet ikke kunne indgå i ordningen. Et beløb svarende til udgifterne måtte derfor anses for overført fra landbrugsvirksomheden til landmanden i overensstemmelse med hæverækkefølgen i VSL § 5. Skatteministeriets frifindelsespåstand blev herefter taget til følge.◄
Landsskatteretskendelser
SKM2015.728.LSR	En mellemregning på anfordringsvilkår og til markedsrente, der etableres i forbindelse med overdragelse af en næringsvirksomhed med køb og salg af ejendomme, ansås for en hævning i virksomhedsordningen for overdrageren.	Stadfæster SKM2014.70.SR.
SKM2006.555.LSR	Et udlån fra virksomhedsordningen til et selskab, som den selvstændige kontrollerede blev ikke godkendt. Lånet blev anset for en privat hævning, da lånet tilgodeså den selvstændiges interesser i et af ham kontrolleret selskab. Se VSL § 1, stk. 1.
SKM2005.300.LSR	En læge, der drev virksomhed i interessentskabsform under virksomhedsordningen, kunne ikke trække kontingent til Den almindelige danske Lægeforening fra i den personlige indkomst. Udgiften skulle trækkes fra i den skattepligtige indkomst efter LL § 13.
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2016.349.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at den del af berigtigelsen af overdragelsen af en ejendom til sønnen, der bestod i en passivpost eller overtaget latent skattebyrde, ikke skulle anses for en hævning. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den andel af en i forbindelse med overdragelsen ydet gave, hvor gaveafgiften blev reduceret med tinglysningsafgift, ligeledes skulle reducere størrelsen af gaven og dermed hævningen i virksomhedsordningen.
SKM2016.278.SR	Et udlån til en søn blev anset for en hævning i hæverækkefølgen.
SKM2016.198.SR	Spørger påtænkte at overdrage sin landbrugsejendom med succession efter KL § 33 C til sit barnebarn. En gave blev anset for en hævning. mens en passivpost ikke var en hævning. Ligeledes blev en sælgerfinansiering mv. og en beboelsesret anset for en hævning.
SKM2015.291.SR	Der kunne ikke ske nulstilling af indskudskontoen efter VSL § 3, stk. 5, da væsentlige dele af den medtagne gæld kunne henføres til investering i aktier, der i medfør af VSL § 1, stk. 2, ikke kunne medtages under virksomhedsordningen.
SKM2014.764.SR	Udlån fra en partners virksomhedsordning, hvor lånet opstår i forbindelse med omdannelse at et interessentskab til et partnerselskab, anses ikke for en hævning i den enkelte partners virksomhedsordning. Det samme gjaldt for efterfølgende udlån.
SKM2014.129.SR	Udlån til eget selskab blev ikke anset for en hævning efter reglerne i VSL § 5. Udlånet var erhvervsmæssigt, idet der var erhvervsmæssig forbindelse og samhandel med selskabet.
SKM2005.17.LR	Hvis midler blev hævet fra virksomheden og indskudt på en etableringskonto, ville der være tale om overførsel af midler fra virksomheden til privatsfæren. Se VSL § 5.
SKM2001.202.LR	En selvstændig kunne ikke foretage udlån til et af ham 100 pct. ejet anpartsselskab uden om hæverækkefølgen i VSL § 5. Anpartsselskabets vedtægtsmæssige formål bestod i at drive handel med værdipapirer, investere i fast ejendom samt foretage anden formueforvaltning. Lånet kunne ikke anses for erhvervsmæssigt. Det kunne derfor ikke indgå i virksomhedsordningen.
SKM2001.201.LR	En selvstændig kunne ikke foretage udlån til sin datter til finansiering af et hus uden om hæverækkefølgen i VSL § 5. Lånet var ikke erhvervsmæssigt, men udelukkende af privat karakter. Et beløbet, der svarede til fordringens værdi, ville derfor blive anset for overført til den selvstændige i hæverækkefølgen, jf. VSL § 5.