Erhvervsindtægter skal som hovedregel medtages ved indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til en bestemt ydelse.
I kontraktsforhold kan det beskatningsmæssige tidspunkt fastlægges som det tidspunkt, hvor en kontraktspart har udført det, han ifølge den gensidigt bebyrdende kontrakt har forpligtet sig til at yde, idet han herved har erhvervet et endeligt og ubetinget krav på en modydelse, der er opgjort eller kan opgøres i penge eller penges værd. Se til illustration heraf TfS 1994, 409 LSR om indkomstskattepligt ved en genbrugsvirksomheds modtagelse af genbrugsmateriale.   
   
►Det følger af UfR 1981, 968 HRD at entrepriseforhold også er omfattet af retserhvervelsesprincippet. Det fremgår således indledningsvis af Højesterets præmisser, at "Det må afhænge af entreprisens nærmere indhold, d.v.s. aftalegrundlaget og byggeriets art, hvornår entreprenøren har erhvervet endelig ret til vederlaget og dermed skal indtægtsføre fortjenesten." Med henvisning til skattemyndighedernes hidtil godkendte praksis ved opgørelse af entrepriseindtægt, hvor indtægten først skulle opgøres ved entreprisens afslutning, godkendte Højesteret imidlertid entreprenørens opgørelse i den konkrete sag.
◄For bygningshåndværkere, entreprenører m.v. fører reglerne om igangværende arbejder til, at indtægter og udgifter på enkeltstående arbejdsopgaver, der strækker sig over flere år, som hovedregel først beskattes, når arbejdet er tilendebragt, eller når kravet i øvrigt måtte være regningsmodent, se ovennævnte afgørelse UfR 1981, 968 HRD samt E.B.2.6.2. Om hensættelser til imødegåelse af service- eller garantikrav, se E.B.2.6.7.
Se også E.B.2.6.2.1.
Indtægt i form af gaver anses for skattepligtig i det år, hvor gavetilsagnet kommer til modtagerens kundskab, og han dermed erhverver ret til gaven. Hvis gavemodtageren giver betingelsesfrit afkald på gaven, før gaveløftet er opfyldt, skal der ikke ske beskatning.   
Ved overdragelse af formuegoder - bortset fra sædvanlige handelsforhold - er tidspunktet for aftalens indgåelse afgørende for beskatningstidspunktet, fordi ejendomsretten overgår til køberen ved aftalen, selvom tidspunktet for opfyldelsen af handlen først indtræder på et senere tidspunkt.   
Ved salg af fast ejendom er der således erhvervet ret til salgssummen allerede ved underskrivelse af købsaftale, medens overtagelsesdagen, tidspunktet for skøde eller tinglysning af skødet er uden betydning i denne relation, se E.J.1. og TfS 1998, 650 ØLD.   
Også ved overdragelse af andre formuegoder er beskatningstidspunktet lig med tidspunktet for indgåelse af aftalen, se E.C.5 og E.C.4.1.11 om henholdsvis sælgers og købers afskrivningsadgang ved salg af aktiver, der er omfattet af afskrivningsloven.   
Ved salg af værdipapirer udløses avancebeskatningen også i det år, hvor aftalen indgås, selv om handlen først opfyldes i et følgende år. Se LSRM 1977, 117 LSR, hvor parterne havde aftalt, at overdragelsen juridisk og skattemæssigt først fandt sted samtidig med betalingen, men hvor avancebeskatning alligevel fandt sted i det år, hvor aftalen var indgået.   
Tilbagebetalte ejendomsskatter, der tidligere er trukket fra som driftsudgifter, skal som hovedregel medtages i indkomstopgørelsen i det år, hvor skatteyderen har erhvervet ret til beløbene. Skattemyndighederne bør imidlertid imødekomme anmodninger om, at beløbene beskattes i de indkomstår, hvor de er trukket fra. Imødekommelsen bør også gælde for efter- og tilbagebetaling af moms, se Ligningsrådet i TfS 1995, 227 LR og nærmere E.B.2.5. Det skal bemærkes, at genoptagelse kun kan foretages inden for de almindelige frister.    
Der gælder en række undtagelser til udgangspunktet om, at tidspunktet for aftalens indgåelse er afgørende for, hvornår der er erhvervet endelig ret til et vederlag. Ved almindelig erhvervsmæssig handel erhverver sælger af en vare således først ret til modydelsen, når han har opfyldt sin leveringspligt, hvorfor indtægten først skal tages i betragtning på leveringstidspunktet, se LSRM 1952, 120 LSR og LSRM 1970, 16 LSR. At modydelsen først forfalder eller betales senere er uden betydning, se LSRM 1971, 119 LSR.   Leje-/leasingindtægter skal henføres til den periode, som lejen vedrører. Dette gælder også, selv om lejen måtte være forudbetalt for en flerårig periode, og selv om lejekontrakten er uopsigelig fra begge parters side. En eventuel tinglysning af lejekontrakten er uden betydning for beskatningstidspunktet. Se dog E.J.7 om timeshare.
Tilsvarende har Østre Landsret i TfS 1995, 462 ØLD fastslået, at forudbetalinger for løbende edb-ydelser skal periodiseres over de skatteår, som forudbetalingerne vedrørte. ►Landsretten anfører i dommens præmisser, at tidspunkterne for skatteyders endelige erhvervelse af retten til de forudbetalte beløb må anses at indtræde i takt med forløbet af kontraktsperioden, hvorfor indtægten skattemæssigt må periodiseres tilsvarende. ◄Skatteministeriets departement har i sin kommentar i TfS 1995, 811 DEP udtalt, at dommen ikke antages at få konsekvenser for de situationer, hvor der leveres serviceydelser i forbindelse med salg af en hovedydelse, f.eks. en vare. Her vil retserhvervelsestidspunktet for vederlaget stadig være det tidspunkt, hvor der betales for hovedydelsen. Oprettes der derimod en særskilt kontrakt om levering af serviceydelser i tilknytning til salget af hovedydelsen, vil der skulle foretages periodisering i overensstemmelse med dommen. Dommen er også nævnt i E.B.2.6.7 for så vidt angår udgiftssiden.   
Udbytte beskattes i det år, hvor det endeligt vedtages på generalforsamlingen. Det er uden betydning, at udbyttet først kan hæves senere, se LSRM 1962, 98 LSR.   
Renteindtægter skal som hovedregel først beskattes på det tidspunkt, hvor de forfalder til betaling. Se LV Almindelig del afsnit A.D.1.1 og LV Dobbeltbeskatning om afvigelser herfra, herunder om reglerne i LL § 5A og § 5B.   
  
Acontohonorarer skal medregnes, når acontoregning er eller kunne have været fremsendt og forlangt betalt. Dette vil ofte være tilfældet, når aconto honoraret modtages. En egentlig forudbetaling skal ikke indtægtsføres, før der erhverves ret til beløbet.   Arkitekters og rådgivende ingeniørers indtægtsføring af honorarer m.v. er omtalt i E.B.2.6.2.3, ligesom der henvises til TSS-cirkulære 1995-20.   
Efterregulering af skatteansættelser på grundlag af korrektion af moms er behandlet i E.B.2.5. Se også Ligningsrådet i TfS 1995, 227 LR om ejendomsskatter, der er omtalt i E.A.3.1.1. Lønindtægter og anden A-indkomst, feriegodtgørelse, tantieme og lign. er omtalt i LV Almindelig del afsnit A.B.1.1-A.B.1.3. Om underhold og understøttelser i henhold til en forpligtelseserklæring henvises til LV Almindelig del afsnit A.B.6.