For ejendomme, hvor hverken byggeretsprincippet, etagearealprincippet eller hektarprincippet finder anvendelse, ansættes grundværdien efter kvadratmeterprincippet.

Kvadratmeterprincippet kan anvendes for alle grunde uanset plantype.

Efter kvadratmeterprincippet stiger grundværdien proportionalt med grundens areal.

En køber af en ubebygget grund vil i nogle tilfælde ikke betale lige så meget for de sidste kvadratmeter som for de første. Ved grundværdiberegningen kan dette komme til udtryk ved anvendelse af forskellige kvadratmeterpriser.