Afsnittet beskriver reglerne om generalomkostninger.
Den momspligtige har ret til fradrag, når udgifterne til de omhandlede varer og ydelser indgår i den pågældendes generalomkostninger og dermed er omkostningselementer i prisen på de goder og
tjenesteydelser, som vedkommende leverer, selv om der ikke er nogen direkte og umiddelbar tilknytning mellem en et bestemt indkøb, en bestemt erhvervelse mv. og én eller flere af virksomhedens
momspligtige leverancer. Sådanne omkostninger har således en direkte og umiddelbar forbindelse med hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed. Se EU-domstolens domme i sagerne
Hvis en virksomhed udfører både transaktioner, der giver ret til fradrag, og transaktioner, der ikke giver ret til fradrag, kan virksomheden dog kun foretage delvist fradrag for
generalomkostninger. Se EU-domstolens domme i sagerne
Generalomkostninger, der fuldt ud kan henføres til en klart afgrænset del af virksomheden, hvis omsætning fuldt ud er pålagt moms, må dog anses for at have en direkte og umiddelbar tilknytning til
den fuldt momspligtige del af virksomheden, og giver derfor ret til fuldt fradrag. Se EU-domstolens domme i sagerne
Tilsvarende giver generalomkostninger, der fuldt ud kan henføres til en klart afgrænset del af virksomheden, hvis omsætning fuldt ud er momsfritaget, ikke ret til fradrag. Se EU-domstolens dom i
sag C-4/94, BLP Group plc, præmis 27.
Generalomkostninger, som kan henføres til både momspligtige og momsfrie aktiviteter henholdsvis både til momspligtige aktiviteter og aktiviteter, som er virksomheden uvedkommende, omtales i dansk
praksis ofte som fællesomkostninger. Se afsnit D.A.11.4.1 Begrebet fællesomkostninger.
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
EU-domme
|
C-432/15, Pavlína Baštová
|
En afgiftspligtig hesteejers tilrådighedsstillelse af en hest til arrangøren af et
hestevæddeløb med henblik på hestens deltagelse i et væddeløb udgør ikke en levering af en ydelse mod vederlag, i tilfælde af at tilrådighedsstillelse ikke giver anledning til betaling
af et deltagerhonorar eller anden direkte aflønning, og i tilfælde af at det alene er de hesteejere, hvis heste bliver placeret godt i løbet, som modtager en præmie, selv hvis denne er fastsat
på forhånd. En sådan tilrådighedsstillelse af en hest udgør derimod en levering af ydelser mod vederlag i tilfælde af, at den giver anledning til arrangørens betaling af en aflønning uafhængig
af den pågældende hests placering i løbet.
Der er fradrag for købsmoms i forbindelse med transaktioner vedrørende forberedelse og deltagelse i
hestevæddeløb af heste tilhørende den afgiftspligtige, som avler og træner sine egne væddeløbsheste såvel som andres heste, med den begrundelse, at udgifterne afholdt i forbindelse med disse
transaktioner er del af de generelle omkostninger ved den pågældende persons økonomiske virksomhed, på betingelse af at de udgifter, der er afholdt i forbindelse med hver af disse
transaktioner, har en direkte og umiddelbar forbindelse med hele denne virksomhed. Dette kan være tilfældet, hvis de således afholdte omkostninger vedrører væddeløbsheste, som faktisk er
bestemt til salg, eller hvis disse hestes deltagelse i væddeløb objektivt set er et middel til at fremme den økonomiske virksomhed, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at
vurdere.
|
Om drift af væddeløbsstalde og stutterier, se evt. D.A.3.1.4.2.2.
|
C-26/12, Fiscale eenheid PPG Holdings
BV cs te Hoogezand
|
En afgiftspligtig person, der havde oprettet en pensionsfond i form af en retligt og skattemæssigt særskilt enhed med henblik på at sikre sine ansattes og tidligere ansattes
pensionsrettigheder, havde ret til at fradrage momsen på ydelser vedrørende forvaltning og drift af pensionsfonden. Det var en betingelse, at det af de faktiske omstændigheder fremgik, at der
forelå en direkte og umiddelbar tilknytning til den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed.
|
|
C-408/98, Abbey National plc
|
Sagen vedrørte et datterselskab, der var 100 pct. ejet af Abbey National og fællesregistreret med moderselskabet. Datterselskabet drev forsikringsvirksomhed, og ejede derudover rettigheder
over erhvervsejendomme. Selskabet havde i overensstemmelse med den engelske momslovgivning valgt at lade udlejningsaktiviteten være omfattet af en frivillig momsregistrering. I 1992
solgte selskabet sine forpagtnings- og fremlejerettigheder, og benyttede i denne forbindelse forskellige tjenesteydelser for hvilke selskabet betalte honorarer
inkl. moms. Selskabet havde medregnet denne moms til den indgående moms.
|
Om dommen, se afsnit D.A.11.1.3.2.4 om virksomhedsoverdragelse.
|
C-98/98, Midland Bank plc
|
Midland Bank var fællesregistreret med en anden britisk bank. Denne anden britiske bank havde en kunde med hjemsted i Delaware, USA. Denne kunde indgik en aftale med et britisk selskab,
hvorefter det britiske selskab skulle købe et andet britisk selskab og videresælge det købte selskabs afdeling for store transaktioner til Delaware-selskabet. Delaware selskabet var imidlertid
ikke i stand til at købe afdelingen for store transaktioner på grund af utilstrækkelige likvide midler. Det købende britiske selskab anlagde retssag mod både den britiske bank, som var
fællesregistreret med Midland Bank, og mod bankens kunde. Kunden anlagde sag mod banken med henblik på regres. Den britiske bank havde modtaget advokatydelser fra et advokatfirma både i
forbindelse med aftalen mellem bankens kunde og det købende britiske selskab og i forbindelse med de to retssager mod banken. Sagen, der blev forelagt for
EF-domstolen, omhandlede fradragsret for disse advokatomkostninger.
|
Bemærk, at bankens kunde var etableret i USA. Hvis advokatomkostningerne kunne anses for at have direkte og umiddelbar forbindelse til momsfrie finansielle ydelser leveret til kunden, ville
der derfor have været fradragsret, selvom der var tale om omkostninger anvendt til brug for momsfrie ydelser. Se ML § 37, stk. 7, og afsnit D.A.11.1.3.7 og D.A.11.4.2.2.3.
|
C-4/94, BLP-Group plc
|
BLP var et selskab, som forvaltede kapitalandele, og som leverede tjenesteydelser til en række handelsselskaber, der fremstillede varer til møbel- og "gør-det-selv"-industrien. I 1989
erhvervede BLP selskabskapitalen i det tyske selskab Berg Mantelprofilwerk GmbH (herefter benævnt "Berg"). Imidlertid var BLP' s økonomiske situation i juni 1991 blevet så vanskelig, at
ledelsen afhændede 95 % af andelene i Berg. Indtægterne fra salget blev anvendt til at afvikle BLP' s gæld. BLP anmodede om fradrag for den moms, som selskabet havde betalt for tjenesteydelser,
som var blevet udført for BLP af henholdsvis forretningsbanker, advokater og revisorer i forbindelse med afhændelsen af andelene i Berg. I sagen for EF-domstolen var det uomtvistet, at
afhændelsen af selskabsandelene var momsfrie transaktioner inden for 6. momsdirektivs anvendelsesområde.
Det fremgår af dommen, at når en momspligtig person leverer tjenesteydelser til en anden momspligtig person, der benytter disse til en momsfritaget
transaktion, har sidstnævnte ikke fradragsret for købsmomsen. Dette gælder, selv når den fritagne transaktions endelige formål er gennemførelsen af en
afgiftspligtig transaktion.
|
Se afsnit D.11.1.3.4 om betingelsen om, at indkøbet mv. ikke må vedrøre en momsfritagen transaktion.
|
Højesteretsdomme
|
SKM2007.837.HR
|
Sagen vedrørte et rederis fradragsret for moms af udgifter til etablering af opmarchafsnit og tilkørselsramper til motorkøretøjer på to havneanlæg.
Rederiets momspligtige aktiviteter omfatter primært restaurations- og kioskvirksomhed samt færgesejlads med gods, personbiler, lastbiler og busser. De momsfrie aktiviteter omfatter færgesejlads
med passagerer. Højesteret fandt, at de opmarchafsnit og tilkørselsramper mv., som er anlagt med henblik på personbiler, er nødvendige som ventepladser for disse samt for deres kørsel om bord
og fra borde igen. Overfartens drift og de nævnte anlæg er imidlertid samtidig tilrettelagt og indrettet med henblik på, at rejsende, der som førere eller passagerer kører i bil, normalt
forbliver i bilen under ophold på opmarchområderne og under ombord- og frakørsel, hvilket efter alt foreliggende også sker. Anlæggene anvendes således til befordring af både køretøjer og
rejsende. Rederiet har derfor kun delvis fradragsret efter ML § 38, stk. 1, for indgående moms i
forbindelse med anlægget og den senere drift af de nævnte opmarchområder og ramper mv.
|
|
SKM2004.276.HR
|
En erhvervsdrivende fond ejer et gods og driver fra denne ejendom en betydelig erhvervsvirksomhed omfattende landbrug, skovbrug, savværk samt produktion af hegn m.m.
Slottet, der er opført i slutningen af 1500-tallet, har gennem århundreder været godsets hovedbygning. Slottet er fredet, og fonden har pligt til at holde det
vedlige. I østfløjen er indrettet bolig for slottets oldfrue, men bortset herfra har slottet ikke været beboet siden 1939, da den tidligere ejer døde. Slottet indgår i virksomhedens
logo og anvendes navnlig i forbindelse med møder, kurser og fester for virksomhedens personale, i forbindelse med møder i fondens bestyrelse og i forbindelse med besøg af
forretningsforbindelser.
Højesteret har givet fonden medhold i, at slottet må anses for en naturlig og integreret del af fondens erhvervsvirksomhed. Fonden har derfor ret til fradrag for moms af afholdte
udgifter til udvendig og indvendig vedligeholdelse af slottet, i det omfang disse udgifter ikke skal henføres til oldfruens bolig inklusive eventuelle udenomsrum til denne.
|
|
Landsretsdomme
|
SKM2009.466.VLR
|
I sagen var en bank fællesregistreret efter ML § 47, stk. 4, 2. pkt. med et selskab, hvis aktiviteter hovedsagelig
består i at stille faciliteter, herunder hotelophold med kursuslokaler og bespisning til rådighed for kursusudbydere, herunder til banken i forbindelse med bankens afvikling af interne kurser.
Landsretten traf afgørelse om, at fællesregistreringen skal opgøre fradrag for indkøb til brug for selskabets aktiviteter efter ML § 38, stk. 1. Landsretten bemærker, at på købstidspunktet er fællesregistreringens indkøb af varer og ydelser forudbestemt
til at blive anvendt til selskabets levering af momspligtige hotel- og restaurationsydelser til 3. mand og til brug for afholdelse af fællesregistreringens interne kurser, der ikke skal
beregnes moms af.
|
|
SKM2002.282.VLR
|
Vestre Landsret fandt, at der var en så tilstrækkelig direkte og umiddelbar sammenhæng mellem et selskabs momspligtige virksomhed og selskabets leje af et gods og parken omkring godset, at
selskabet har ret til at fratrække momsen vedrørende udgifter til leje og indretning af nogle lokaler i godset og til leje af parken. Retten fandt det godtgjort, at selskabet kun
anvendte godset og parken erhvervsmæssigt. De lejede lokaler anvendes blandt andet til bestyrelsesmøder, direktionsmøder og møder med kunder og leverandører. Selskabets hovedkontor og
produktionslokaler er beliggende i umiddelbar nærhed af godset og parken.
|
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2012.333.LSR
|
Landsskatteretten fandt, at de omhandlede omkostninger havde haft en direkte og umiddelbar forbindelse til projekter, som ikke var genstand for salg, herunder ej heller et momspligtigt salg.
Landsskatteretten tiltrådte derfor SKATs afgørelse om, at selskabet ikke har fradrag for moms af omkostningerne efter ML
§ 37, stk. 1. Omkostningerne kunne heller ikke anses for at udgøre generalomkostninger allerede af den grund, at omkostningerne kunne henføres til bestemte udgående
transaktioner. Landsskatteretten var dermed ikke enig med klager. Klager havde fremført, at projekterne gav klager markedsføringsmæssig værdi og ny viden og derfor var
generalomkostninger.
|
|
SKM2009.819.LSR
|
Landsskatteretten traf afgørelse om, at der var delvis fradragsret efter ML § 38, stk. 1, for moms af udgifter til
opførelse af prøvehuse, da prøvehusene tjente til at fremme salget af selskabets byggeprojekter i form af salg af momsfri byggegrunde og salg af momspligtige
byggeentrepriser.
|
Bemærk, at kendelsen omhandler perioden før indførelsen pr. 1. januar 2011 af moms på salg af nye bygninger med evt. tilhørende jord, byggegrunde og særskilt leverede bebyggede grunde. Se
evt. afsnit D.A.5.9.4 og afsnit D.A.5.9.5.
|
SKM2009.218.LSR
|
Landsskatteretten fandt i sagen, der omhandlede en zoologisk have, at de afholdte udgifter til anlæg og vedligeholdelse af stisystemer og have, opførelse og drift af
dyreanlæg, pasning og pleje af dyr, herunder foder samt omkostninger til formidling, kun havde en direkte og umiddelbar tilknytning til de afgiftsfritagne transaktioner. Udgiften kunne derfor
ikke karakteriseres som en fællesudgift, hvorfor der ikke var adgang til fradragsret efter ML § 38, stk. 1, 1. pkt.
Desuden kunne der ikke indrømmes fradrag efter generalomkostningsprincippet. Se fx EF-domstolens dom i sag nr. C-408/98 (Abbey National plc).
|
Under sagens behandling ved Landsretten har Skatteministeriet taget bekræftende til genmæle, fordi den zoologiske have dokumenterede, at den havde modtaget momspligtige sponsorater i den
pågældende afgiftsperiode. Udgifterne kunne herefter karakteriseres som fællesomkostninger.
|
SKM2004.445.LSR
|
En skole skal opgøre fradrag for indkøb mv. til brug for kantineaktiviteten efter ML
§ 38, stk. 1. Kantinen betjener både skolehjemselever og øvrige elever og ansatte m.fl. Landsskatteretten bemærker, at der er tale om én samlet aktivitet i form af kantinedrift, men således
at virksomheden både foretager momspligtige og efter ML § 13 momsfritagne leverancer. Indkøbene til
kantinevirksomheden sker derfor med henblik på anvendelse både til fradragsberettigede formål og til andre formål i virksomheden. Det følger derfor af ML § 38, stk. 1, at skolen kun har delvist fradrag for indkøb til brug for kantineaktiviteten, fordi indkøbene ikke
udelukkende kan anses for anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.
|
|
SKM2004.401.LSR
|
Et kunstmuseum, der havde både momspligtige og momsfrie indtægter, var berettiget til delvis momsfradrag vedrørende udgifter til vedligeholdelse af et parkanlæg mv.
omkring museet. Der var fri adgang til parken, og udgifterne til vedligeholdelse af den havde derfor ikke nogen umiddelbar og direkte tilknytning til en udgående transaktion.
Landsskatteretten fandt, at udgifterne i overensstemmelse med EF-dommene i sag C-98/98, Midland Bank plc., og sag C-408/98, Abbey National plc., må anses som generalomkostninger. Da det hverken
kunne anses for godtgjort, at de omhandlede udgifter kun vedrører den momsfrie museumsaktivitet eller de momspligtige aktiviteter, anså Landsskatteretten, at udgifterne måtte anses for
fællesudgifter, hvor fradragsretten skal opgøres efter ML § 38, stk. 1.
|
|
SKM2004.56.LSR
|
En skoles udgifter i forbindelse med drift af landbrug med tilhørende gartneri og skovbrug vedrører ikke også skolens momsfri undervisning. Skolen
var derfor berettiget til fuldt momsfradrag i henhold til ML § 37, stk. 1,
vedrørende indkøb i forbindelse med det drevne landbrug med tilhørende gartneri og skovbrug. Skolen er en selvejende institution, der driver undervisning indenfor
erhvervsuddannelserne, herunder uddannelse af landbrugs- og gartnermedhjælpere som skovbrugere. Uddannelserne er opbygget med et grundforløb. Efter grundforløbet skal eleven finde en lære- og
praktikplads. Landsskatteretten lægger til grund, at kun de elever, der ikke får praktikplads andetsteds er beskæftiget i det omhandlede landbrug, gartneri og skovbrug i praktikperioden, og at
landbruget, gartneriet og skovbruget ikke i øvrigt benyttes som led i undervisningen, og at en virksomhed som udgangspunkt ikke kan anses for at udføre momsfritaget undervisning ved at have
elever i praktikophold. Praktikanten yder således en arbejdsindsats, og modtager vederlag herfor i form af løn. Den erfaring, som praktikanten opnår ved arbejdet, kan ikke anses som
undervisning omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 3.
|
|
SKM2003.527.LSR
|
Den omstændighed, at selskabet ved at deltage i åbne arkitektkonkurrencer havde modtaget præmieindtægter, medførte ikke, at selskabet
dermed kunne anses at have modtaget et vederlag for levering af en ydelse.
Konkurrenceudbyderen havde således ikke været forpligtet til at udbetale en præmie til selskabet. Der forelå derfor ikke et retsforhold, der vedrørte en gensidig udveksling af ydelser. Det
vederlag, som selskabet modtog, udgjorde ikke den faktiske modværdi af den ydelse, som blev leveret til modtageren (konkurrenceudbyderen).
Det forhold, at selskabet for deltagelse i konkurrencer modtager præmier, der ikke kan anses for momspligtige, medfører imidlertid ikke i sig selv, at deltagelsen i disse
konkurrencer anses for aktiviteter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Deltagelsen i disse konkurrencer må derfor antages at have en sådan tilknytning til
selskabets øvrige økonomiske virksomhed, at der ikke er grundlag for at udskille dem som ikke-økonomisk virksomhed. Der ses derfor ikke grundlag for at begrænse fradragsretten
for udgifter afholdt i tilknytning til deltagelsen i disse konkurrencer.
|
|
SKM2001.237.LSR
|
Et selskab, der forestod driften af en fodboldklubs førstehold med kun amatørspillere, kunne få godkendt delvis fradragsret for moms vedrørende udgifter til holdets
bustransport i forbindelse med kampe samt udgifter til holdets bustransport, ophold og fortæring i forbindelse med træningsophold. Delvis fradragsret vedrørende opholds- og
fortæringsudgifter dog kun godkendt for så vidt angår 25%, se ML § 42, stk. 2. Selskabet havde ud over momsfrie
entreindtægter, momspligtige indtægter ved salg af reklameplads og kioskvarer.
|
SKAT har i SKM2007.505.SKAT udtalt, at
det er SKATs opfattelse, at golfklubber, som har indtægter, der er omfattet af momsfritagelsen for sportsaktiviteter, se ML § 13, stk. 1, nr. 5, og som er momspligtige af reklame- og sponsorindtægter, har delvis fradragsret, se ML
§ 38, stk. 1, for moms af udgifter til etablering og drift mv. af golfanlæg mv.
|
TfS 2000, 941
|
En ejendomsmæglervirksomhed havde ud over momspligtige indtægter ved ejendomshandel, momsfrie indtægter i form af salær ved pantebrevsformidling og honorarer vedrørende lånoptagelse.
Udgifter til annoncer og tilstandsrapporter ansås for udelukkende at vedrøre den momspligtige aktivitet, og momsen vedrørende disse udgifter skulle derfor ikke fordeles forholdsmæssigt, men
kunne fradrages fuldt ud.
|
|
TfS 2000, 828
|
En fond, hvis formål var udvikling af fælles kulturaktiviteter over landegrænsen, drev momspligtig virksomhed ved levering af reklameydelser samt modtog offentlige tilskud, der faldt uden
for momslovens anvendelsesområde.
Udgifter, der direkte kunne henføres til de momspligtige reklameydelser, kunne fratrækkes efter ML § 37, stk.
1.
Udgifter, der direkte relaterede sig til ikke-momspligtige aktiviteter (udvikling af fælles kulturaktiviteter, kunne ikke fradrages).
Udgifter vedrørende både momspligtig og ikke-momspligtige aktiviteter kunne fradrages efter et skøn efter ML § 38,
stk. 2.
|
|
TfS 1994, 756
|
Momsnævnet traf afgørelse om, at indrømme fradragsret for momsen af udgifterne til en klosterkirkes restaurations- og vedligeholdelsesarbejder. Nævnet tiltrådte, at kirken er en integreret
del af den momspligtige virksomhed vedrørende et gods. Nævnet har lagt vægt på, at kirkebygningen er fredet, og at der på grund af fredning foreligger en vedligeholdelsespligt for godset.
|
|
SKAT
|
SKM2014.376.SR
|
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger, som indgik i en fællesregistrering, havde fuld fradrag for den moms der belastede spørgers indkøb af porteføljeforvaltning, da udgifterne ud fra
deres objektive indhold kunne henføres til transaktioner der faldt udenfor momslovens anvendelsesområde.
Skatterådet kunne ej heller bekræfte, at spørger istedet havde delvis fradragsret.
|
|
SKM2009.647.SR
|
Skatterådet bekræfter, at et museum med blandede aktiviteter havde delvis fradragsret for udgifter til opførelse og drift af historiske huse og for udgifter til
anlæg og vedligeholdelse mv. af gangarealer, haveanlæg og legeområder mv. Svaret bygger på en konkret vurdering af forholdene i museet, hvorefter de afholdte udgifter anvendes blandet
til museets momspligtige og momsfritagne aktiviteter.
|
|