|
SKM2016.106.LSR
|
Et selskabs produktion af varme på en gasturbine ansås for at være overskudsvarme, hvorfor produktionen var fritaget for betaling af energiafgifter. Derimod kunne produktionen
ikke anses for omfattet af en dispensation fra 1988. |
Det er SKATs opfattelse, at røggassen blev opfattet som anvendt direkte i processen.
Landsskatteretten lagde derfor til grund, at røggasveksleren, hvor råvarerne opvarmedes, var en del af processen (udstyret) til at bearbejde råvarerne, og at veksleren ikke opfattedes som en
varmeveksler (kedel), der producerede varme til godtgørelsesberettiget og ikke-godtgørelsesberettigede formål. Røggasveksleren var således en integreret del af virksomhedens fremstillingsproces,
hvor råvaren (råolie) direkte blev behandlet i røggasveksleren. |
|
SKM2013.490.LSR
|
Et selskabs levering af fjernvarme blev ikke anset for omfattet af reglerne om overskudsvarme, men af de almindelige regler for produceret varme, som leveres fra virksomheden, jf. GASAL § 10, stk. 4, 1. pkt., og CO2AL § 9a, stk. 2.
Retten lagde til grund, at selskabet leverer fjernvarme, der er indvundet i en varmeveksler, hvor der sker overførsel af energiindholdet i røggassen fra den kedel, hvori der fremstilles
damp, som selskabet anvender i en produktionsproces med fremstilling af pap mv. Sagen vedrørte således den afgiftsmæssige håndtering af de i kedlen anvendte afgiftspligtige varer.
Retten fandt, at den forbrugte gas må anses for anvendt til både godtgørelsesberettiget formål i form af den fremstillede damp til brug i processen og til ikke godtgørelsesberettiget
fremstilling af fjernvarme. Der er således tale om anvendelse til formål omfattet af henholdsvis GASAL §
10, stk. 5 og GASAL § 10, stk. 4.
Der var således ikke grundlag for at anse fjernvarmen for overskudsvarme efter reglerne i GASAL § 10, stk. 9, idet der ikke var tale om efterfølgende nyttiggørelse.
|
Det er SKATs opfattelse, at kedelanlægget ikke var en integreret del af procesanlægget, men et
varmeproducerende anlæg, der dels fremstillede damp til processen og dels fremstillede varme, der blev leveret fra virksomheden. Det var i den forbindelse uden betydning, at en del af
varmeenergien i røggassen anvendtes til forvarmning af fødevand og forbrændingsluft. |
|
SKM2016.7.SR
|
Skatterådet bekræftede, at spørger kan anvende reglerne om afgift af overskudsvarme, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, for den restvarme, som via economisere indvindes fra
røggassen fra spørgers specialkedel, der anvendes til afbrænding af lugtstoffer i henhold til miljøkrav, og som leveres som fjernvarme til et varmeværk. |
|
|
SKM2015.589.SR
|
Skatterådet bekræftede i spørgsmål nr. 1, at nyttiggjort elbaseret varme fra virksomhedens produktionsanlæg er overskudsvarme.
Skatterådet kunne ikke bekræfte:
-
at varme fra forbrug af LPG-gas, der anvendes ved forbrænding af spritdampe, og som leveres som fjernvarme, er overskudsvarme (spørgsmål nr. 2)
-
at varme fra forbrænding af emballageaffald, der leveres som fjernvarme, er overskudsvarme (spørgsmål nr. 3)
-
at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarme, der leveres som fjernvarme, jf. svaret på spm. nr. 1 (spørgsmål nr. 4)
-
at selskabet først skal betale overskudsvarmeafgift fra det tidspunkt, hvor selskabet modtager en overskudsandel (spørgsmål nr. 5)
-
at selskabet maksimalt skal betale 33 pct. i overskudsvarmeafgift af overskudsandelen fra varmeværket (spørgsmål nr. 6).
|
|
|
SKM2014.37.SR
|
En virksomhed udnytter overskudsvarme fra en proces, og overskudsvarmen måles separat. Skatterådet bekræfter, at overskudsvarmen skal afgiftsberigtiges efter gasafgiftslovens § 10, stk. 9. Skatterådet bekræfter ligeledes, at reglerne om overskudsvarme også finder anvendelse
på udnyttet overskudsvarme, når overskudsvarmen efterfølgende på virksomheden "boostes" for at opnå højere temperatur. Vederlaget for varmen, som er brugt til "boostning", skal ikke indgå
i beregningen af vederlaget for overskudsvarmen.
|
|