Indhold

Dette afsnit handler om vekseleres m.fl. oplysningspligt til SKAT efter SKL § 8 G.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Advokaters tavshedspligt sammenholdt med SKATs kontrolbeføjelser
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Vekselerere, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler eller udlåner penge, kan pålægges en oplysningspligt om de forvaltede midler vedrørende navngivne personer. Se SKL § 8 G, stk. 1.

De oplysninger, der kan kræves efter SKL § 8 G, stk. 1, er udtømmende opregnet og omfatter:

• Kunders indskud, lån, depot eller boks
• Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kreditmidler og værdipapirer
• Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og salgsretter
• Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger
• Ydelse af garantier.

Begrebet "forvalter midler" anses for at omfatte den situation, hvor en advokat gennem en klientkonto foretager eller modtager en overførsel på vegne af en klient. SKAT kan med hjemmel i SKL § 8 G således pålægge en advokat at afgive oplysninger vedrørende overførsler til og fra advokatens klientkonto vedrørende en navngiven person, hvis oplysningerne må anses for at være af væsentlig betydning for skatteligningen.

SKAT kan vedrørende en navngiven person kræve oplysninger om underliggende transaktionsoplysninger, herunder specificering af beløb, samt oplysninger hvem, der er overført penge til eller modtaget penge fra.

Oplysningerne kan kræves om såvel skattepligtige her til landet som ikke skattepligtige, dvs. at også oplysninger om navngivne udlændinge er omfattet af bestemmelsen.

Væsentlighedskravet skal anvendes kritisk. Der bør således ikke indhentes oplysninger om forhold, der i øvrigt er tilgået SKAT gennem de øvrige bestemmelser om automatisk oplysningspligt, medmindre der er tvivl om de indberettede oplysningers rigtighed. Endvidere skal oplysningerne i videst muligt omfang søges tilvejebragt hos den pågældende person selv. Se mere om væsentlighed og proportionalitet i afsnit A.C.2.1.1.3.

Bemærk

Indhentning af oplysninger hos juridiske personer foretages efter SKL § 8 D, fx advokatfirmaer, der drives i selskabsform.

Oplysninger af nævnte art om ikke navngivne personer kan kun kræves efter Skatterådets tilladelse.

Skatterådet kan også give SKAT tilladelse til på stedet at foretage skattemæssig stikprøvekontrol om navn- og unavngivne personer hos pengeinstitutter mv., bankierer og vekselerer. Se SKL § 8 D, stk. 2.

De dokumenter mv., som SKAT har adgang til under en stikprøvekontrol, er de samme, som efter SKL § 6, stk. 4, jf. stk. 1.

Undersøgelse af en advokats egne skattemæssige forhold skal ske efter SKL § 6.

Advokaters tavshedspligt sammenholdt med SKATs kontrolbeføjelser

Som udgangspunkt er advokater er underlagt en særlig tavshedspligt efter RPL § 129, jf. § 126, stk. 1, og De Advokatetiske Regler, og, hvis en advokat ønskes ført som vidne, efter RPL § 170 om forhold en advokat har fået kendskab til i forbindelse med sit erhverv.

Advokaters tavshedspligt er imidlertid ikke en begrænsning i forhold til skattemyndighedernes mulighed for at pålægge advokater en oplysningspligt, og advokaters tavshedspligt har dermed ikke forrang frem for den generelle oplysningspligt efter hjemlerne i skatte- og afgiftslovgivningen.

Se også

det anførte i afsnit A.C.2.1.1.1 om tavshedspligt i forhold til skattekontrollovens bestemmelser om oplysningspligter.

Bemærk

Den særlige beskyttelse af advokaters tavshedspligt, som bl.a. RPL §§ 129 og 170 er udtryk for, betyder, at SKAT kun må anmode om oplysninger om klienters forhold efter skattelovgivningen, og når oplysningerne ikke umiddelbart kan skaffes på anden måde.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

 Skemaet viser relevante afgørelser på området: