Indhold

Dette afsnit handler om registreringsmyndighedens og SKATs kontrol af afgiften ved tinglysning og registrering.

Afsnittet indeholder:

  • Der er betalt forkert afgift ifølge registreringsmyndigheden
  • Afgiftskontrol i det digitale tinglysningssystem eTl
  • Efterfølgende kontrol.

Der er betalt forkert afgift i følge registreringsmyndigheden

Hvis registreringsmyndigheden mener, at der er betalt forkert afgift ved registreringen i Skibsregistret eller i Luftfartøjsregistret, sender registreringsmyndigheden sagen videre til SKAT. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om, at afgiftsspørgsmålet nu er sendt til SKAT til afgørelse der.

Når sagen er behandlet færdig i SKAT, sender SKAT afgørelsen til anmelderen. Se TAL § 19.

Afgiftskontrol i det digitale tinglysningssystem eTl

Ved digital tinglysning af et dokument beregner Tinglysningsretten afgiften.

I de tilfælde hvor der ikke er overensstemmelsemellem den tinglysningsafgift, som beregnes af  Tinglysningsretten og den afgift, som anmelder angiver på dokumentet, får anmelderen en frist på 14 dage til at betale det manglende beløb.

Anmelderen er enig i afgiften, som er beregnet af eTl

Når anmelderen er enig i, at den afgift, som Tinglysningsretten har beregnet, er korrekt, skal anmelderen efterbetale beløbet. Se afsnit E.B.2.7.2, om hvordan anmelderen via eTl betaler den manglende afgift.

Anmelder fastholder den afgift, som angives på dokumentet
Når anmelderen fastholder afgiften, som står på dokumentet, udsøges sagen og afgiften kontrolleres af SKAT.. Viser kontrollen, at der er betalt for lidt eller for meget i afgift, sender SKAT anmelderen en afgørelse herom. Se TAL § 19.

Efterfølgende kontrol

SKAT kan udvælge tinglysninger og registreringer, der er foretaget inden for de seneste 3 år, til afgiftskontrol. Se SFL § 32 stk. 1.