åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A.8.1.1.7.4.3 To parts situationen, afgørelser hvor tilskuddet indgår i momsgrundlaget" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit omhandler eksempler på afgørelser, hvor tilskud i to parts situationen skal anses for vederlag og indgå i momsgrundlaget.

Afsnittet indeholder:

  • Eksempler på tilskud som indgår i momsgrundlaget
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Eksempler på tilskud som indgår i momsgrundlaget

Når tilskud er ydet i tilskudsgiverens interesse, er tilskuddet anset som et vederlag og indgår dermed i momsgrundlaget. Det kan fx være tilfældet, hvor en tilskudsgiver har ydet tilskud til en leverance og får den pågældende leverance til en lavere pris end andre købere. Tilsvarende vil et tilskud til et projekt, hvor der leveres "gratis" ydelser fra projektet til tilskudsgiveren, også være et tilskud som er momspligtigt. Se TfS1997, 346TSS.

Nedenfor er der en række eksempler på afgørelser, hvor tilskuddet er anset for at indgå i momsgrundlaget:

  1. Tilskud til gengæld for vej- og gaderegister i lokal vejviser
  2. Tilskud til fjernvarmeværk som opretter ledningsnet
  3. Forskning iværksat af tilskudsgiver
  4. Tilskud til køb af lavtgulvsbusser til gengæld for billigere busdrift
  5. Tilskud til forsamlingshus hvor tilskudsgiver er lejer
  6. Tilskud til gengæld for vej til golfbane
  7. En offentlig institutions underskudsdeling er tilskud til OPP-selskab til gengæld for drift af P-anlæg
  8. Tilskud fra trafikselskab til rutebilstationer.

Ad a) Tilskud til gengæld for vej- og gaderegister i lokal vejviser

Tilskud fra en kommune til et bogtrykkeri er momspligtigt, da det må betragtes som vederlag for de varer og ydelser, som kommunen modtager. Efter aftale får kommunen udvidet vejviseren med vej- og gaderegister og får samtidig stillet plads i vejviseren til rådighed. Derudover får kommunen leveret et antal eksemplarer. Bogtrykkeriet skal derfor medregne det kommunale tilskud i momsgrundlaget. Se MNA1978, 551.

Ad b) Tilskud til fjernvarmeværk som opretter ledningsnet

Tilskud fra en kommune til et fjernvarmeværk skal indgå i momsgrundlaget, når fjernvarmeværket modtager et beløb til dækning af entreprenørudgifter ved etablering af et ledningsnet i en kommunal udstykning. Der er en så direkte forbindelse mellem kommunens betaling og etableringen af ledningsnettet i de byggegrunde, som tilhører kommunen, at betalingen må anses for et vederlag, hvoraf der skal betales moms. Se MNA1982, 796.

Ad c) Forskning iværksat af tilskudsgiver

Tilskud indgår i momsgrundlaget, når projekter iværksættes af tilskudsgiver. I disse tilfælde opnår tilskudsgiveren en konkret modydelse for tilskuddet. Der skal ikke betales moms af tilskud til projekter, der iværksættes af tilskudsmodtager selv, da der i disse tilfælde ikke præsteres en konkret modydelse for tilskuddene. Se MNA1987, 961.

Tilskud skal indgå i momsgrundlaget, når projekter iværksættes af tilskudsgiver. Der skal ikke betales moms af tilskud til projekter, der iværksættes af det tilskudsmodtagende institut selv, da der i disse tilfælde ikke præsteres en konkret modydelse. Udfører instituttet et projekt, iværksat af, eventuelt sammen med, en tilskudsgiver, opnår tilskudsgiveren en konkret modydelse. Tilskuddet skal dermed indgå i momsgrundlaget. Se MNA1987, 962.

Ad d) Tilskud til køb af lavtgulvsbusser til gengæld for billigere busdrift

Tilskuddet fra kommunen til et leasingselskab til køb af lavtgulvsbusser skal indgå i momsgrundlaget.

Det er gjort gældende, at tilskudsbeløbet er et offentligt driftstilskud til etablering af en bus ordning til gavn for fysisk handicappede, gangbesværede og ældre.

Tilskuddet til leasingselskabet indebærer imidlertid en lavere leasingydelse til entreprenøren, der igen resulterer i en tilsvarende lavere betaling fra kommunen til entreprenøren. Efter tillægsaftalen skal kommunen således på grund af tilskuddet ikke betale de normale kapitalomkostninger efter entreprenørkontrakten. Tilskuddet erstatter derfor en del af kommunens sædvanlige betaling for busdriften, idet der ikke i betalingen indgår fuld leasingydelse. 

Tilskuddet udgør reelt en del af kommunens vederlag for busdriften, da der er en direkte sammenhæng mellem tilskuddet og nedsættelse af kommunens betaling for busdriften. Tilskuddet skal derfor medregnes i momsgrundlaget.

Se TfS1994, 747MNA.

Ad e) Tilskud til forsamlingshus hvor tilskudsgiver er lejer

En kommunes tilskud til et forsamlingshus via en boldklub skal medregnes til momsgrundlaget for forsamlingshuset.

Momsnævnet anfører, at efter fast praksis, herunder en række nævnsafgørelser, skal tilskud, der helt eller delvis kan anses som vederlag for varer/ydelser, medregnes til momsgrundlaget. Tilskuddet skal altså i disse tilfælde direkte eller indirekte være betaling for varen/ydelsen, idet der af tilskudsmodtageren leveres en modydelse.

Der er ikke tale om en "ren gave", men om overdragelse af et beløb, hvor der gives modydelser.

Der er både leveret en modydelse til kommunen (den reelle tilskudsgiver) og til boldklubben (den formelle tilskudsgiver). Modydelsen fra forsamlingshuset til kommunen er, at huslejen i forsamlingshuset ikke bliver forhøjet. Modydelsen til boldklubben er, at forsamlingshuset vil stå for ombygningen af omklædningsrummene. Tilskuddet kan derfor ikke betragtes som en gave, men derimod som en betaling for det ombyggede omklædningsrum, som ellers skulle have været finansieret over lejen.

Se TfS1995, 214MNA.

Ad f) Tilskud til gengæld for vej til golfbane

Tilskud fra en kommune til et selskab skal indgå i momsgrundlaget. Kommunen yder tilskud til anlægsarbejder til vej i forbindelse med udvidelse af en golfbane. Tilskuddet er betinget af anlægsarbejdernes udførelse og er beløbsmæssigt fastsat til halvdelen af de budgetterede anlægsudgifter vedrørende det kommunale vejanlæg. Tilskuddet er delvist vederlag for den del af de af selskabet afholdte anlægsudgifter, der vedrører det kommunalt ejede vejanlæg og skal følgelig indgå ved opgørelsen af momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1. Se SKM2002.607.LSR.

Ad g) En offentlig institutions underskudsdeling er tilskud til OPP-selskab til gengæld for drift af P-anlæg

En eventuel overskuds/underskudsdeling vedrørende driften af P-hus og P-plads mellem et OPP-selskab og den offentlige institution R, er vederlag for en leverance. Underskudsdelingen vil være at betragte som et momspligtigt tilskud til OPP-selskabet, idet modydelsen herfor er den fortsatte drift af P-anlægget.

R ønsker at indgå en OPP-kontrakt om finansiering, opførelse og drift af et P-hus på 9.200 m2. Dertil kommer drift af ca. 700 P-pladser i terræn ved X-gade og Y-gade. Den offentlige institution R, stiller en grund til rådighed, hvorpå P-anlægget skal anlægges. Nærværende OPP-projekt er karakteristisk ved, at der er knyttet eksterne indtægter til projektet i driftsperioden. Aftalen om fordeling af over- eller underskud er udtryk for, at parterne deler den gevinstmulighed eller tabsrisiko, der er knyttet til parkeringsindtægterne, medens OPP-leverandøren alene bærer gevinstmulighed eller tabsrisiko knyttet til opførelsesomkostningerne og driftsomkostningerne, da fordelingen på omkostningssiden kun er baseret på OPP-leverandørens estimater på tilbudstidspunktet.

Der er tale om en levering mod vederlag, jf. ML § 4. Aftalen mellem parterne indeholder en gensidig retlig forpligtelse. Hvis et års resultat er negativt, forpligtiger R sig til at yde leverandøren et beløb, der er afhængig af underskuddets størrelse, for på den måde at sikre sig videredriften af P-hus og P-plads. Ydelsen er altså betinget af, at leverandøren driver P-hus og P-plads efter de betingelser, der er beskrevet i den indgåede aftale.

Se SKM2010.34.SR.

Ad h) Tilskud fra trafikselskab til rutebilstationer

Tilskud som et trafikselskab yder til en række rutebilstationer i trafikselskabets driftsområde, er et momspligtigt vederlag for en række ydelser såsom tilrådighedsstillelse af bl.a. opholdsarealer, ventesale, toiletter mv. til de rejsende, salg af køreplaner mv. Se SKM2011.609.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2002.607.LSR

Tilskud fra en kommune til et selskab skulle indgå i momsgrundlaget. Det tilsagn, som kommunen oprindeligt havde givet om at yde tilskud, var betinget af de angivne anlægsarbejders udførelse og beløbsmæssigt fastsat til halvdelen af de budgetterede anlægsudgifter vedrørende det kommunale vejanlæg. Det supplerende tilskud var ydet til dækning af nærmere angivne merudgifter vedrørende det kommunale vejanlæg. Under disse omstændigheder blev det omhandlede tilskud anset for delvist vederlag for den del af de af selskabet afholdte anlægsudgifter, der vedrørte det kommunalt ejede vejanlæg og skulle derfor indgå ved opgørelsen af momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1.

TfS1995, 214MNA

En kommunes tilskud til et forsamlingshus via en boldklub skulle medregnes til momsgrundlaget for forsamlingshuset.

Efter fast praksis, herunder en række nævnsafgørelser, skal tilskud, der helt eller delvis kan anses som vederlag for varer/ydelser, medregnes til momsgrundlaget. Tilskuddet skal altså i disse tilfælde direkte eller indirekte være betaling for varen/ydelsen, da der af tilskudsmodtageren leveres en modydelse. Der er ikke tale om en "ren gave", men om overdragelse af et beløb, hvor der gives modydelser.

Modydelsen fra forsamlingshuset til den reelle tilskudsgiver (kommunen) var, at huslejen i forsamlingshuset ikke blev forhøjet. Hvis der ikke blev givet tilskud, men lejen blev forhøjet, skulle der betales moms af et højere lejebeløb. Modydelsen til den formelle tilskudsgiver (boldklubben) var, at forsamlingshuset stod for ombygningen af omklædningsrummene, som boldklubben gerne ville benytte.

TfS1994, 747MNA

En kommunes tilskud til indkøb af to lavtgulvsbusser i et leasingselskab skulle medregnes til leasingselskabets momsgrundlag efter ML § 27, stk. 1. Tilskuddet udgjorde reelt en del af kommunens vederlag for busdriften, da der var en direkte sammenhæng mellem tilskuddet, leasingydelsens størrelse og kommunens betaling for entreprenørens busdrift.

Tilskudsbeløbet var ikke et offentligt driftstilskud til etablering af en servicebusordning til gavn for fysisk handicappede, gangbesværede og ældres muligheder for at benytte den kollektive trafik.

Tilskuddet indebar en lavere leasingydelse, der igen resulterede i en tilsvarende lavere betaling fra kommunen til entreprenøren. Efter tillægsaftalen skulle kommunen derfor på grund af tilskuddet ikke betale de normale kapitalomkostninger efter entreprenørkontrakten. Tilskuddet erstattede derfor en del af kommunens sædvanlige betaling for busdriften, idet der i betalingen ikke indgik fuld leasingydelse.

Da der altså var en direkte sammenhæng mellem tilskuddet og leasingydelsen, og kommunens betaling blev nedsat tilsvarende som en direkte følge heraf, skulle det tilskud, som er ydet fra kommunen til indkøb af de to busser i leasingselskabet, medregnes til selskabets momsgrundlag efter ML § 27, stk. 1.

MNA1987, 962

Et institut havde rejst spørgsmål om moms af tilskud, der blev ydet til instituttets forskningsprojekter. Instituttet udførte en række tidsbegrænsede projekter på områder inden for den offentlige sektor. Disse projekter blev koordineret og støttet af et løbende forskningsarbejde. Alle resultater af projekterne blev offentliggjort i rapporter, der var offentligt tilgængelige, da de blev solgt fra instituttets momsregistrerede forlag. På baggrund af de givne oplysninger om instituttet og dets nuværende og planlagte forsknings- og formidlingsaktiviteter, blev instituttet anset for at forske metodemæssig uafhængigt. Der skulle derfor ikke betales moms af tilskud til projekter, der blev iværksat af instituttet selv, idet der i disse tilfælde ikke blev præsteret en konkret modydelse. Momsnævnet fastslog, at hvis instituttet udførte et projekt, iværksat af (eventuelt sammen med) en tilskudsgiver, så ville tilskudsgiveren opnå en konkret modydelse, og tilskuddet skulle derefter indgå i momsgrundlaget.

MNA1987, 961

Instituttet blev en selvejende institution i 1975. Instituttets udgifter skulle fra 1985 i stor udstrækning dækkes af instituttets brugere, fonde mv. Instituttet udførte projektarbejde både på eget initiativ og efter henvendelse udefra. De projekter, som instituttet udførte efter henvendelse udefra, blev udført i konkurrence med erhvervsvirksomheder. Alle resultater blev bragt i offentligt tilgængelige rapporter. Endvidere udførte instituttet konsulentvirksomhed samt kursusvirksomhed. Der skulle ikke betales moms af tilskud til projekter, der blev iværksat af instituttet selv, idet der i disse tilfælde ikke blev præsteret en konkret modydelse for tilskuddene. Tilskud til projekter, der blev iværksat af (eventuelt sammen med) en tilskudsgiver, skulle indgå i momsgrundlaget, da tilskudsgiveren i disse tilfælde modtog en konkret modydelse for tilskuddet.

MNA1982, 796

Tilskud fra en kommune til et fjernvarmeværk skulle indgå i momsgrundlaget. Et fjernvarmeværk modtog fra en kommune et beløb til dækning af entreprenørudgifter ved etablering af et ledningsnet i en kommunal udstykning. Tilskuddet var ikke et udlæg (lån) fra kommunen til varmeværket. Der var en så direkte forbindelse mellem kommunens betaling og etableringen af ledningsnettet i de byggegrunde, som tilhørte kommunen, at betalingen skulle anses for et momspligtigt vederlag.

MNA1978, 551

Tilskud fra en kommune til et bogtrykkeri skulle indgå i momsgrundlaget. Et bogtrykkeri fremstillede en lokal vejviser, der var udleveret vederlagsfrit til samtlige husstande i kommunen. Efter aftale med kommunen blev vejviseren udvidet med vej- og gaderegister. Kommunen fik også stillet plads i vejviseren til rådighed samt leveret et antal eksemplarer. De tilskud, som bogtrykkeriet modtog fra kommunen, skulle betragtes som vederlag for de varer og ydelser, kommunen modtog. Bogtrykkeriet skulle derfor medregne tilskuddet i momsgrundlaget.

SKAT

SKM2011.609.SR 

Trafikselskabet har indgået aftaler med de enkelte rutebilstationer om, hvad stationen skal levere af ydelser, for at være berettiget til tilskuddet. Som eksempel på, hvilke ydelser der indgår i aftalen med rutebilstationerne, nævner trafikselskabet:

"xx stiller til rådighed i god og vel vedligeholdt stand de arealer og inventar m.v., der ved aftalens indgåelse bruges til rutebilstationens formål. Det drejer sig blandt andet om:

d) opholdsarealer, ventesale m.v. for publikum

e) lokaler til ekspedition af gods

f) toilet og vaskefaciliteter for publikum og chauffører"

"xx varetager følgende funktioner

f) godsekspedition

g) salg af køreplaner

h) udlevering til entreprenører og chauffører af tjenesteforsendelser m.v.

i) informationer m.v. om godsforsendelse, køreplaner, takster m.v.

j) udlevering af rejsebestemmelser og fragtbreve m.v. til publikum

åbningstider..."

Rutebilstationerne leverer ydelser til Trafikselskabet, der er særskilt defineret i de indgåede aftaler og rutebilstationerne modtager vederlag herfor, i form af det tilskud som Trafikselskabet betaler. Der er derfor leveret ydelser mod vederlag, jf. ML § 4, stk. 1. Rutebilstationen skal betale moms af tilskuddet, jf. ML § 27, stk. 1.

SKM2010.34.SR

Den offentlige institution R ønskede at indgå en OPP-kontrakt om finansiering, opførelse og drift af et P-hus på 9.200 m2. Dertil kom drift af ca. 700 P-pladser i terræn ved X-gade og Y-gade. Den offentlige institution R, stillede en grund til rådighed, hvorpå P-anlægget skulle anlægges. OPP-projektet var karakteristisk ved, at der var knyttet eksterne indtægter til projektet i driftsperioden. Aftalen om fordeling af over- eller underskud var udtryk for, at parterne delte den gevinstmulighed eller tabsrisiko, der var knyttet til parkeringsindtægterne. OPP-leverandøren bar alene gevinstmulighed elle tabsrisiko knyttet til opførelsesomkostningerne og driftsomkostningerne, da fordelingen på omkostningssiden kun var baseret på OPP-leverandørens estimater på tilbudstidspunktet. I et sådan tilfælde ville der være tale om en levering mod vederlag, jf. ML § 4. Aftalen mellem parterne indeholdt en gensidig retlig forpligtelse, dertil kom, at parterne havde mulighed for at ophæve aftalen i medfør af dansk rets almindelige regler, dvs. ved misligholdelse. Hvis et års resultat var negativt, forpligtede R sig til at yde leverandøren et beløb, der var afhængig af underskuddets størrelse, for på den måde at sikre sig videredriften af P-hus og P-plads. Ydelsen var dermed betinget af, at leverandøren drev P-hus og P-plads efter de betingelser, der var beskrevet i den indgåede aftale. Ydelsen var betaling for en helt konkret modydelse.