Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om virksomheds- og fordringspant.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlaget
  • Flydende pant
  • Udskillelse som led i regelmæssig drift
  • Underpantsætning ved skadesløsbrev eller ejerpantebrev
  • Beskyttelse af udlæg ved virksomhedspant
  • Brudte prioriteter
  • Virksomhedspant og fordringspant kan ikke være tinglyst samtidigt
  • Konkurs og anden insolvensbehandling
  • Negativerklæringer.

Lovgrundlaget

I 2006 blev der indført regler om virksomhedspant og fordringspant. Se lov nr. 560 af 24. juni 2005, lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant). Loven er baseret på lovforslag L 162 2004-2005, 2. samling, der blev fremsat den 27. april 2005. Loven trådte i kraft den 1. januar 2006. Se bekendtgørelse nr. 1053 af 4. november 2005.

Baggrunden for lovforslaget er bl.a.:

  • Et notat om virksomhedspant, som blev afgivet af Konkursrådet den 7. april 2003
  • Betænkning nr. 1459/2005 om virksomhedspant, som blev afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 23. februar 2005.

Flydende pant

Med reglerne vil virksomhederne kunne stille et "flydende pant", dvs. pant i de til enhver tid værende aktiver inden for bestemte kategorier. Se bemærkningerne til lovforslag L 162, der blev fremsat den 27. april 2005.

De pantsatte aktiver vil som udgangspunkt kunne udskilles, fx sælges, som led i den almindelige, løbende drift og samtidig vil nye aktiver, der erhverves af virksomheden, og som er omfattet af en af de pantsatte kategorier, automatisk blive omfattet af pantesikkerheden. Se afsnit G.A.3.2.2.1.3.11.2 Hvilke aktiver kan indgå i virksomhedspant om de pantsatte kategorier.

Reglerne er indført med det formål at lette erhvervslivets adgang til at opnå lån, da der med virksomhedspant og fordringspant vil kunne tilbydes långiveren en sikkerhed, der ikke tidligere har været mulighed for.

Reglerne om virksomhedspant og fordringspant indebærer derfor til dels et brud med det hidtil gældende forbud mod at give pant i alt hvad man ejer og fremtidigt kommer til at eje (generalpant). Reglerne indebærer også et brud med forbuddet mod pant i samling af ensartede ting (tingsindbegreb), fx alt inventar i en forretning, da virksomhedspant og fordringspant som nævnt er et såkaldt flydende pant, dvs. pant i de til enhver tid værende aktiver inden for bestemte pantsatte kategorier. Se TL §§ 47 a og 47 b, stk. 1.

Pantet fastlåses først i det øjeblik, panthaveren vælger at tiltræde pantet efter reglerne i RPL §§ 538 og 538 a.

Udskillelse som led i regelmæssig drift

Med undtagelse af fordringer kan pantsætteren udskille alle aktiver som led i regelmæssig drift af virksomheden. Det betyder, at når en panthaver tager virksomhedspant, må denne acceptere en større risiko end fx ved pant i en fast ejendom, herunder løsøre, der er omfattet af TL § 37. Se TL § 37. Det skyldes, at virksomhedspanthaveren har pant i pantsætterens til enhver tid værende aktivmasse, men ikke i et bestemt (værdifuldt) aktiv som fx en fast ejendom, hvor det kun er løsøret, som er omfattet af TL § 37, der kan udskilles ifølge regelmæssig drift.

Ved vurderingen af om udskillelsen sker som led i regelmæssig drift af virksomheden, er det afgørende, om pantsætterens dispositioner er forretningsmæssigt begrundede. At udskillelsen sker som led i regelmæssig drift, må dog som udgangspunkt indebære, at udskillelsen af aktiver modsvares af, at pantsætteren anskaffer nye aktiver, der omfattes af panteretten, i den udstrækning det er nødvendigt for at holde virksomheden i regelmæssig drift. Det vil derfor være en udskillelse som led i regelmæssig drift af virksomheden, hvis en virksomhed i takt med salg af færdigvarer, der dermed udskilles af panteretten, fx indkøber råvarer mv. med henblik på virksomhedens fortsatte produktion eller lignende.

Kravet om at udskillelse af panteretten kun kan ske som led i regelmæssig drift, er ikke til hinder for, at virksomheden fx

  • omlægger produktionen fra den ene sæsonbetingede vare til den anden eller
  • på lignende måde løbende udskifter sit varesortiment

ligesom en virksomhed kan foretage grundlæggende ændringer i sin faktiske virksomhed, hvis disse er forretningsmæssigt begrundede. Det kan være en ulovlig udskillelse, hvis en virksomhed ved sine dispositioner væsentligt nedbringer pantets samlede værdi på en måde, der ikke er forretningsmæssigt begrundet.

Afgørelsen af, om udskillelsen er ulovlig vil altid være konkret og være baseret på en nærmere vurdering af den enkelte virksomhed og af de enkelte aktivers karakter, herunder om det er omsætningsaktiver, der er bestemt for videresalg eller anlægsaktiver, der er tiltænkt en mere varig tilknytning til virksomheden.

Underpantsætning ved skadesløsbrev eller ejerpantebrev

Pantsætning af de aktiver, der kan pantsættes efter reglerne i tinglysningsloven om virksomhedspant, sker ved underpantsætning, som skal tinglyses i personbogen for at være beskyttet mod retsforfølgende kreditorer og godtroende aftaleerhververe der selv skal have iagttaget en eventuelt påkrævet sikringsakt.

Underpantsætningen kan ske ved anvendelse af et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev.

Virksomhedspant kan underpantsættes ved anvendelse af skadesløsbrev eller ejerpantebrev, jf. TL § 47c, stk. 1.

Fordringspant kan alene underpantsættes ved anvendelse af skadesløsbrev, jf. TL § 47 d, stk. 1

Bekendtgørelse nr. 213 af 15. november 2011, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 11. juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i personbogen, indeholder i bilagene 4 og 5 formularer til disse pantebreve.

Skadesløsbrev eller ejerpantebrev til virksomhedspant

I skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet er der otte forskellige kategorier af aktiver. Se G.A.3.2.2.1.3.11.2 "Hvilke aktiver kan indgå i virksomhedspant". Der sættes kryds ud for de kategorier, der skal være omfattet af pantsætningen. Ønskes der senere tilført yderligere kategorier, skal der sættes kryds ud for disse nye kategorier. Derefter skal det ændrede skadesløsbrev eller ejerpantebrev på ny tinglyses i personbogen for at give pantsætningen af de nye aktiver retsbeskyttelse.

Skadesløsbrev til fordringspant

Fordringspant er en mindre omfattende ordning i forhold til virksomhedspant, da indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan nøjes med at underpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige kundetilgodehavender.

Fordringspant kan være mere attraktivt for mindre virksomheder, fordi panthaver ikke på samme måde som ved virksomhedspant skal respektere et senere udlæg, der kan opnå prioritet foran virksomhedspanteretten. Dette kan ske, hvis udlægshaveren giver virksomhedspanthaveren besked om udlægget inden for tre hverdage fra, at udlægget blev foretaget i et aktiv, der er omfattet af virksomhedspantet. Se TL § 47 c, stk. 5.

I modsætning til virksomhedspant indebærer fordringspant heller ikke krav om sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved behandling af pantsætterens konkursbo. Se KL § 27, stk. 3 og 4.

Beskyttelse af udlæg ved virksomhedspant

Tinglyst virksomhedspant skal respektere senere udlæg, hvis udlægshaveren senest tre hverdage efter udlæggets foretagelse har meddelt virksomhedspanthaveren om udlægget. Se TL § 47 c, stk. 5. Reglen gælder ikke ved fordringspant, som er stillet efter TL § 47 d, stk. 1, men gælder derimod for virksomhedspant, herunder virksomhedspant i fordringer efter TL § 47 c, stk. 3 nr. 1.

I lovforslag L162 2004-2005, 2. samling, blev der foreslået en bestemmelse, hvor det kun var udlæg for offentlige krav, der skulle have mulighed for at få prioritet foran en virksomhedspanteret. I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget blev dette ændret, så denne beskyttelse af senere foretagne udlæg gælder samtlige udlæg. Det betyder, at det også gælder udlæg fra private kreditorer.

Undersøgelse af personbogen

Som følge af fristen på tre hverdage bør pantefogeden ved udlæg hos en erhvervsvirksomhed undersøge personbogen for at se, om der er tinglyst virksomhedspant efter TL § 47 c, stk. 3. Er det tilfældet, vil udlægget rykke foran ved rettidig underretning til virksomhedspanthaver.

Underretning inden for tre hverdage

Udlægget har prioritetsstilling forud for virksomhedspantet fra tidspunktet for udlæggets foretagelse, men det er som sagt en nødvendig betingelse, at der inden for tre hverdage fra udlæggets foretagelse gives meddelelse til virksomhedspanthaveren. Det er tilstrækkeligt, at udlægshaver har afsendt meddelelsen inden tre hverdage. Meddelelsen skal ifølge bemærkningerne til loven indeholde oplysninger om, at udlægget er omfattet af TL § 47 c, stk. 5, herunder

  • en identifikation af udlægshaveren
  • en identifikation af skyldneren og
  • det eller de aktiver, hvori udlæg er foretaget.

Udlægget og dermed prioritetsstillingen forud for virksomhedspanteretten kan kun bortfalde, hvis kravet indfries, eller hvis udlægget bortfalder som følge af konkurs. Se KL § 71.

Brudte prioriteter

Det følger af bemærkningerne til loven, at virksomhedspanthaveren må acceptere en "brudt prioritet" i det tilfælde, hvor et virksomhedspant er efterfulgt af et udlæg, der som følge af ikke rettidig eller manglende underretning ikke er tillagt en særlig retsstilling. I det tilfælde vil et senere udlæg, der er efterfulgt af en rettidig underretning til virksomhedspanthaver, få en prioritetsstilling foran virksomhedspantet. Da det første udlæg ikke skal acceptere en ringere plads som følge af dette, må virksomhedspantet for en del, der svarer til udlægget tillagt fortrinsstilling, rykke ned efter det første udlæg. At virksomhedspanthaveren må acceptere en "brudt prioritet", har imidlertid kun betydning for det aktiv, hvori der er foretaget udlæg.

Eksempel

Virksomhedspanteretten er tinglyst med en sikringsramme på 100.000 kr. Herefter er der foretaget et udlæg 1 på 10.000 kr. i et aktiv, som er omfattet af virksomhedspanteretten. Der gives ikke underretning om dette til virksomhedspanthaver, hvorfor der ikke sker nogen oprykning for udlæg 1 efter TL § 47 c, stk. 5. Derefter foretages et udlæg 2 på 40.000 kr. Der gives rettidigt underretning om udlæg 2, hvormed det rykker forbi både udlæg 1 og virksomhedspanteretten for at indtage første prioritet i prioritetsstillingen. Da udlæg 1 ikke skal acceptere at få sin prioritetsstilling forringet, vil en del af virksomhedspanteretten, der svarer til udlæg 2, blive placeret efter udlæg 1. Dermed er virksomhedspanteretten "brudt op", så en del af virksomhedspanteretten befinder sig mellem 40.000 kr. og 100.000 kr., mens den resterende del befinder sig mellem 110.000 kr. og 150.000 kr. Se denne illustration:

 

Virksomhedspant og fordringspant kan ikke være tinglyst samtidigt

Der kan på intet tidspunkt være tinglyst både virksomhedspant og fordringspant på pantsætterens blad i personbogen. Se TL § 47 e, stk. 2. Det er altså et spørgsmål om "enten-eller". Har en långiver fået tinglyst et fordringspant efter TL § 47 d, og ønsker denne panthaver at opnå pantesikkerhed i yderligere kategorier af aktiver, skal fordringspantet aflyses fra personbogen, og et skadesløsbrev/ejerpant med underpant i en eller flere af de otte til rådighed stående typer af aktiver skal tinglyses.

Virksomheds- og fordringspant kan ikke stilles til fordel for nærstående

For at modvirke misbrug af adgangen til at stifte virksomhedspant og fordringspant kan disse ikke stilles til fordel for skyldnerens eller pantsætterens nærstående efter TL § 47 e, stk. 1. Se KL § 2.

Bliver panthaver nærstående til skyldneren eller pantsætteren, efter at pantet er stillet, kan pantet ikke

  • tjene til sikkerhed for gæld, der stiftes efter dette tidspunkt og
  • omfatte aktiver, der erhverves efter dette tidspunkt.

Det samme gælder, hvis en nærstående til skyldneren eller pantsætteren indtræder i panteretten, fx ved indfrielse af den pantesikrede fordring (subrogation).

Konkurs og anden insolvensbehandling

Virksomhedspant og fordringspant må fra tidspunktet for en insolvensbehandlings begyndelse ikke omfatte nye aktiver, som skyldneren erhverver efter dette tidspunkt. Det drejer sig om:

  • Tidspunktet for begæring om rekonstruktion
  • Udsættelse af behandling af en konkursbegæring efter KL § 24
  • Afsigelse af konkursdekret eller
  • Indledning af gældssaneringssag.

Se TL § 47 f.

På denne måde vil nye aktiver, der erhverves efter disse tidspunkter, kunne anvendes til at fyldestgøre kreditorerne som helhed.

En virksomhedspanthaver (men ikke en fordringspanthaver) har en subsidiær hæftelse for bobehandlingsomkostningerne i forbindelse med en konkurs. Se KL § 27, stk. 3 og 4. Herved sikres en vis kvalitet i bobehandlingen, som ellers ville kunne lide skade ved manglen på ubehæftede aktiver, der ved deres realisation netop ville kunne indbringe midler hertil.

Hvis der på fristdagen er tinglyst virksomhedspant, hæfter den eller disse panthavere solidarisk med 50.000 kr. for omkostningerne ved bobehandlingen. Hæftelsen er dog subsidiær i forhold til sikkerhedsstillelsen efter KL § 27, stk. 2. Panthaverne hæfter indbyrdes (dvs. i regresopgøret) i forhold til værdien af deres pant. Skifteretten kan afkræve virksomhedspanthaverne sikkerhedsstillelse for deres hæftelse.

Bemærk

I konkurslovens omstødelsesafsnit er der sket en udvidelse af KL § 70 (om pant for gammel gæld eller smøleri med sikringsaktens iagttagelse), så den også omfatter fordringspant. På samme måde er der indsat en ny bestemmelse i KL § 70 a om omstødelse af virksomhedspant.

Negativerklæringer

Der er mulighed for at tinglyse et dokument i personbogen med en forpligtelse til ikke at underpantsætte aktiver uden samtykke fra en af de personer, der er anført som påtaleberettiget i dokumentet efter TL §§ 47, 47 b, stk. 2, 47 c, stk. 3, nr. 1-7, eller 47 d. Se TL § 43, stk. 2.