Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan RIM træffer afgørelse om særskilt lønindeholdelse overfor en skyldner.

Afsnittet indeholder:

Hvilke krav er omfattet af særskilt lønindeholdelse?
Hvilke indkomsttyper kan der ske særskilt lønindeholdelse i?
Varsel om lønindeholdelse
Hvornår kan RIM ændre en særskilt lønindeholdelse?
Henstand ved velfærdstruende omstændigheder
Modregning i overskydende beløb
Dækningsrækkefølge mv.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Hvilke krav er omfattet af særskilt lønindeholdelse?

Der kan foretages særskilt lønindeholdelse til dækning af:

biblioteksgebyrer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger,
kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger omfattet af
- færdselsloven (P-afgifter)
- radio- og fjernsynsvirksomhed (afgift ved manglende tilmelding til licens)
- jernbaneloven (afgift ved manglende billet "togbøde")
- lov om trafikselskaber (afgift ved manglende billet "busbøde")
samt medielicens og TV-licens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger (manglende betaling af den løbende licens).

Se INDOG ►§ 10a◄.

Hvilke indkomsttyper kan der ske særskilt lønindeholdelse i?

Der kan ske særskilt lønindeholdelse i alle A-indkomsttyper.

Reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens ►§ 10, § 11, stk. 1, § 13, § 17 samt kapitel 7◄ gælder ikke for en særskilt lønindeholdelse. Se inddrivelsesbekendtgørelsens ►§ 14◄, stk. 13.

Dette betyder, at der kan iværksættes særskilt lønindeholdelse med indtil 400 kr. pr. måned over for de skyldnere, der har en indkomst, der normalt er undtaget fra lønindeholdelse, fx. kontanthjælp, SU mv.

Varsel om lønindeholdelse

Skyldner skal varsles om, at RIM agter at iværksætte en særskilt lønindeholdelse. Varslet skal indeholde:

Den beregnede særskilte lønindeholdelsesprocent
Hvilken indkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelsen af denne særskilte lønindeholdelsesprocent
Oplysning om, at RIM kan ændre den særskilte lønindeholdelsesprocent, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af den særskilte lønindeholdelse.

Se inddrivelsesebekendtgørelsens ►§ 14◄, stk. 6.

Hvornår skal der ikke varsles?

I to forskellige situationer, kan RIM undlade at varsle en særskilt lønindeholdelse

Hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregistret og skyldner ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og ►samtidig er fritaget fra at modtaget Digital Post fra det offentlige◄ kan særskilt lønindeholdelse dog iværksættes uden varsel og underretning.
Se inddrivelsesbekendtgørelsens ►§ 14,◄ stk. 8.

Når skyldner i forvejen har krav, der er omfattet af en særskilt lønindeholdelse, kan RIM efterfølgende træffe afgørelser uden varsel for yderligere krav med samme procentsats - eller en anden procentsats der udgør 400 kr. eller derunder, dog minimum 1 procent.
Se inddrivelsesbekendtgørelsens ►§ 14◄, stk. 10.

Hvornår kan RIM ændre en særskilt lønindeholdelse?

For at sikre at den særskilte lønindeholdelse i videst muligt omfang rammer 400 kr., kan RIM uden varsel regulere i størrelsen på lønindeholdelsesprocenten, både i opad- og nedadgående retning. Se inddrivelsesbekendtgørelsens ►§ 14◄, stk. 11.

Henstand ved velfærdstruende omstændigheder

Reglerne om betalingsevnevurdering gælder ikke for en særskilt lønindeholdelse. Se inddrivelsesbekendtgørelsens ►§ 14◄, stk. 13.

Da den særskilte lønindeholdelse skal afholdes af en skyldners rådighedsbeløb, skal RIM i vurderingen af, om trangsbeneficiet i RPL § 509 overholdes, vurdere, om der overlades et beløb, så skyldneren kan opretholde en beskeden husførelse og levefod, efter at den særskilte lønindeholdelse er trukket.

Hvis RIMs vurdering viser, at skyldner udsættes for velfærdstruende omstændigheder, såfremt den særskilte lønindeholdelse iværksættes, kan der bevilliges henstand. Se inddrivelsesbekendtgørelsens ►§ 14◄, stk. 9.

Se også

afsnit G.A.3.2.2.1.3.2.3 Trangsbeneficiet (beskedent hjem og beskeden levefod) om vurderingen efter RPL § 509
SKM2013.149.ØLR, hvorefter Østre Landsret fandt, at skyldner havde tilstrækkelig efter RPL § 509, da skyldner efter træk af særskilt lønindeholdelse havde et rådighedsbeløb på ca. 3.000 kr. om måneden og 3.200 kr. uden drift af bil.

Modregning i overskydende beløb

Er der indeholdt mere til en særskilt lønindeholdelse, end der er nødvendigt til at dække kravet, kan det overskydende beløb anvendes til at dække anden gæld, for hvilken der kunne være truffet afgørelse om særskilt lønindeholdelse. Se inddrivelsesbekendtgørelsens ►§ 14◄, stk. 12.

Dækningsrækkefølge mv.

I forbindelse med at afgørelsen træffes, kan den særskilte lønindeholdelse maksimalt udgøre 400 kr., dog minimum 1 pct. Se Inddrivelsesbekendtgørelsens ►§ 14◄, stk. 3.

Dette betyder, at der uanset hvor mange og hvilke af de kravtyper, der kan ske særskilt lønindeholdelse til, og som skyldner hæfter for, kun vil være en særskilt lønindeholdelse. Hvis der er flere krav, vil beløbet dække kravene i den rækkefølge, i hvilken RIM har truffet bestemmelse om lønindeholdelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2013.149.ØLR	Østre Landsret fandt, at skyldner havde tilstrækkelig efter RPL § 509, da skyldner efter træk af særskilt lønindeholdelse havde et rådighedsbeløb på ca. 3.000 kr. om måneden og 3.200 kr. uden drift af bil.
Byretsdomme
SKM2014.458.BR	A havde indbragt 2 afgørelser fra Landsskatteretten vedr. særskilt lønindeholdelse. Byretten fandt, at et månedligt rådighedsbeløb på 11.720 kr. i 2011 og 11.262 kr. i 2012 før den særsilte lønindeholdelse, var tilstrækkelig til at opretholde en beskeden levefod for hustanden, der bestod af 2 voksne og 1 barn.
Landsskatteretten
SKM2013.462.LSR	Særskilt lønindeholdelse med en procent på 4 blev stadfæstet. Landsskatteretten fandt, at RPL § 509 var iagttaget, da skyldner havde et rådighedsbeløb på 3.888 kr. før træk af den særskilte lønindeholdelse.
SKM2013.457.LSR	En iværksat lønindeholdelse blev efter en konkret bedømmelse ophævet, idet et rådighedsbeløb på 3.368 ud fra en samlet vurdering af skyldners forhold ikke blev anset for tilstrækkeligt efter RPL § 509.
SKM2013.456.LSR	Efter en konkret vurdering, herunder særligt skyldners heldbredsmæssige forhold og særlige behov, blev et rådighedsbeløb på 4.051,69 før stræk til en særskilt lønindeholdelse ikke anset for tilstrækkeligt efter RPL § 509.