Indhold

Der er fra 1. januar 2009 sket en skærpelse og en indskrænkning af, hvornår RIM kan acceptere skyldnerens forslag til en afdragsordning. Dette afsnit indeholder reglerne for, hvornår RIM kan acceptere en afdragsordning, som skyldneren tilbyder og dermed indgå en kulanceaftale efter inddrivelsesbekendtgørelsens ►§ 10, stk. 11◄.

Afsnittet indeholder:

  • Hvad forstås ved en kulanceaftale? 
  • Hvad er ikke en kulanceaftale? 
  • Hvornår kan kulanceaftaler benyttes? 
  • Hvilke krav stilles der for, at RIM kan indgå en kulanceaftale? 
  • Hvad er særlige forhold? 
  • Hvad er "indenfor en rimelig tidshorisont"? 
  • RIMs vejledningspligt i forbindelse med indgåelse af kulanceaftaler 
  • Skriftlig begrundelse og bekræftelse.

Bemærk

Der er ikke hjemmel til at gøre en afdragsordning betinget af, at skyldner betaler nye udgifter til tiden. Se SKM2011.470.LSR

Hvad forstås ved en kulanceaftale?

RIM kan ►efter en konkret vurdering◄ tiltræde et forslag til en afdragsordning fra skyldneren, når særlige forhold taler for det og forslaget sikrer afvikling af restancen inden for en rimelig tidshorisont. Se inddrivelsesbekendtgørelsens ►§ 10, stk. 11.◄

Der foreligger alene en kulanceaftale, når skyldneren fremkommer med et forslag til en afdragsordning, der indebærer et mindre afdrag end afdrag fastsat efter tabeltrækket og/eller betalingsevnevurderingen og RIM uden at anmode om yderligere dokumentation tiltræder forslaget.

Kulanceaftaler efter bekendtgørelsens ►§ 10, stk. 11◄ træder ikke i stedet for - men er et supplement til det eksisterende regelgrundlag om henstand og betalingsevnevurdering.

Hvad er ikke en kulanceaftale?

Afdragsordninger, der indgås mellem fordringshaver og skyldner anses ikke som en kulanceaftale, da en fordringshaver kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Se INDOG § 2, stk. 3.

De situationer, hvor skyldner tilbyder mere end tabeltrækket, anses ikke som en kulanceaftale, men fortolkes som en frivillig indbetaling. Dette medfører, at RIM, ved en misligholdelse, alene kan fortsætte inddrivelsen ved fx lønindeholdelse med et beløb efter tabeltrækket.

Hvornår kan kulanceaftaler benyttes?

Skyldneren skal være en fysisk person. Dette betyder, at kulanceaftaler efter inddrivelsesbekendtgørelsens ►§ 10, stk. 11◄ ikke kan anvendes på afdragsordninger vedrørende restancer, der hidrører fra en igangværende virksomhed, herunder igangværende enkeltmandsvirksomheder. Betingelserne for indgåelse af afdragsordninger med igangværende virksomheder er nærmere beskrevet i afsnit G.A.3.1.1.2.

Inddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:

  1. Afdragsordninger, der fastsættes af RIM med udgangspunkt i tabeltrækket,
  2. En konkret betalingsevnevurdering,
  3. Hvis der ikke foreligger oplysning om skyldners indkomst, kan RIM fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse.
  4. Kulanceaftaler, hvorefter RIM tiltræder et forslag til afdragsordning fra skyldneren.

Det følger heraf, at det kun er i de tilfælde, hvor særlige forhold taler for det, at RIM kan tiltræde en afdragsordning, der tilbydes af skyldneren og alene i de tilfælde, hvor forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor en rimelig tidshorisont.

Hvilke krav stilles der for, at RIM kan indgå en kulanceaftale?

En kulanceaftale kan indgås med en skyldner, når skyldner fremkommer med et forslag til afvikling, under forudsætning af, at

  • der foreligger særlige forhold hos skyldner og ´
  • kun hvis skyldners forslag sikrer afvikling indenfor en rimelig tid

uanset om skyldners forslag fremsættes skriftligt eller mundtligt.

Hvad er særlige forhold?

Det er alene særlige forhold hos skyldneren eller i dennes husstand, der kan medføre, at RIM kan tiltræde en kulanceaftale.

Der foreligger derfor alene særlige forhold, når

  • sociale eller økonomiske forhold i skyldners husstand, f.eks. alvorlig sygdom, dødsfald i den nærmeste familie, skilsmisse eller skyldners ægtefælles indtægtsforhold medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst.
  • andre forhold hos skyldner af lignende karakter, der efter en konkret vurdering og begrundelse opfylder betingelserne for at være særlige forhold.

Særlige forhold hos RIM som eksempelvis ringe eller manglende mulighed for inddrivelse, i forbindelse med at

  • der alene foreligger et civilretligt krav uden eksekutionsfundament (dom, forlig m.v.)
  • skyldner alene modtager B-indkomst
  • skyldner er bosat i udlandet

kan ikke betragtes som særlige forhold, der er omfattet af bestemmelsen og som kan føre til indgåelse af en kulanceaftale, ligesom kravets størrelse er underordnet.

At skyldneren efter indsatsstrategien betragtes som en "medspiller" kan heller ikke tolkes som et særligt forhold, idet dette ses som en forudsætning for at RIM kan tiltræde en kulanceaftale.

Hvad er "indenfor en rimelig tidshorisont"?

Hvis en skyldners forslag medfører, at afdragsperioden forlænges væsentligt, kan RIM ikke tiltræde afdragsordningen. RIM må i stedet for henvise skyldner til at fremsende budgetskema m.m., således at der kan udarbejdes en konkret betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens ►kapitel 7◄.

Ved vurdering af, hvorvidt den tilbudte afdragsordning kan afvikles indenfor rimelig tid, kan der som udgangspunkt tillægges et proportionalitetsprincip, således at

  • jo større afvigelse der foreligger fra afdragsperioden ved et tabeltræk
  • des større krav stilles der til graden/karakteren og omstændighederne ved de særlige forhold.

Dette medfører at de særlige forhold hos en skyldner, der vil kunne begrunde en afvigelse fra tabeltrækket på 6-8 måneder må være mere "indgribende" overfor skyldner end de særlige forhold, der kan begrunde en afvigelse på 1-3 måneder.

Når RIM modtager en henvendelse om en kulanceaftale, skal RIM derfor altid vurdere tilbuddet ud fra

  • hvor "alvorlig/indgribende" er de særlige forhold, der begrunder en afvigelse fra tabeltrækket
  • det tilbudte afdrag i forhold til afdrag efter tabeltræk
  • længden på den tilbudte afdragsordning i forhold til en afdragsordning efter tabeltræk.

Sagsbehandleren skal endvidere være særlig opmærksom på, hvorvidt restancen er omfattet af specielle retsregler, f.eks. absolutte forældelsesregler, bortfaldsregler eller om kravet eventuel har fortrinsret på fast ejendom, idet der så som udgangspunkt ikke kan indgås kulanceaftaler.

Da det ikke findes hensigtsmæssigt, at mindre restancer således vil kunne afvikles over en forholdsvis lang periode, bør det tilbudte afdrag være på mindst 350,- kr. pr. måned.

Eksempler

Eksempel

vurdering

a)

svage forhold

En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "svage" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.

En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.

Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 42 måneder.

Selv om de særlige forhold alene er af "svag karakter" vil en forlængelse på 4 måneder i forhold til 38 måneder, kunne anses for rimelig tid.

b)

svage forhold

En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "svage" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.

En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.

Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 48 måneder.

Idet de særlige forhold alene er af "svag karakter" vil en forlængelse på 10 måneder i forhold til 38 måneder, ikke kunne anses for rimelig tid.

c)

indgribende forhold

En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "indgribende" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.

En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.

Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 48 måneder.

Idet de særlige forhold er af "indgribende" karakter, vil en forlængelse på 10 måneder i forhold til 38 måneder, kunne anses for rimelig tid.

d)

indgribende forhold

En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "indgribende" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.

En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.

Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 58 måneder.

Selv om de særlige forhold er af "indgribende karakter" vil en forlængelse på 20 måneder i forhold til 38 måneder, ikke kunne anses for rimelig tid.

Skyldner må i dette tilfælde opfordres til at medvirke til at der foretages en betalingsevnevurdering

RIMs vejledningspligt i forbindelse med indgåelse af kulanceaftaler

RIM har en forvaltningsretlig forpligtigelse til, at vejlede skyldner om hvilke retsregler, der finder anvendelse og reglernes betydning for skyldner. Dette medfører:

Hvis

en skyldner tilbyder en betalingsaftale med et større beløb end han er forpligtet til at betale efter tabeltrækket

skal RIM udtrykkeligt gøre skyldner opmærksom på, at det tilbudte beløb er større end tabeltrækket.

en skyldner tilbyder en betalingsaftale med et mindre beløb end han er forpligtet til at betale efter tabeltrækket

skal RIM udtrykkeligt gøre skyldner opmærksom på, at det tilbudte beløb er mindre end tabeltrækket.

Herudover skal skyldneren altid vejledes om, at:

  • Afdragsordningen betragtes som misligholdt, såfremt afdrag ikke betales rettidigt. 
  • Misligholdelse indebærer, at aftalen bortfalder uden yderligere varsel. 
  • RIM kan foretage lønindeholdelse for restancen med udgangspunkt i tabeltrækket. Se inddrivelsesbekendtgørelsens §► 13, stk. 4. ◄
  • Selvom aftalen overholdes, er den ikke til hinder for at RIM kan foretage og realisere udlæg og modregning og indtræde i udbetalinger fra det offentlige. Se inddrivelsesbekendtgørelsens ►§ 10, stk. 12◄.

Skriftlig begrundelse og bekræftelse

Når RIM tiltræder en kulanceaftale, skal aftalen skriftligt bekræftes overfor skyldner og den skriftlige begrundelse skal desuden indeholde ovennævnte vejledning.

Af hensyn til en efterfølgende dokumentation skal betingelserne for, at RIM har kunnet tiltræde en kulanceaftale, fremgå af sagen.

Se også

  • SKM2009.268.SKAT om indgåelse af afdragsordninger som kulanceaftaler på inddrivelsesområdet og
  • SKM2011.470.LSR, hvor Landsskatteretten har udtalt, at der ikke er hjemmel til at gøre en afdragsordning betinget af, at skyldner betaler nye udgifter til tiden.