Indhold

I dette afsnit beskrives, hvad en investeringsforening/SIKAV/værdipapirfond, som har oprettet andelsklasser, er, og hvordan enheden beskattes.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Definition af andelsklasse
• Hvad forstås ved en investeringsforening/SIKAV/værdipapirfond som har oprettet andelsklasser?
• Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Se også

Se også:

• afsnit C.D.1.1.10.2 "Investeringsselskaber - ABL § 19", hvor det er beskrevet, hvordan selskaber, som er skattefrie i henhold til SEL § 3, stk. 1, nr. 19, skal beskattes.
• afsnit C.B.4.3 "Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab". 

Regel

Der kan oprettes andelsklasser, hvor der er forskel på, hvor meget deltagerne i andelsklasserne skal betale af administrationsomkostningerne, uden at afdelingerne pr. automatik bliver omfattet af ABL § 19. Se LL § 16 C, stk. 2.

SKAT finder, at det heller ikke har betydning, om opgørelsen i de forskellige andelsklasser, sker i forskellige valutaer eller at den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende.

Er der andre forskelle mellem andelsklasserne, skal de beskattes efter reglerne for investeringsselskaber i ABL § 19.

For investeringsforeninger gælder det uanset om de efter den almindelige investeringsforeningslovgivning karakteriseres som minimumsbeskattede, akkumulerende eller kontoførende investeringsforeninger. Det gælder også, uanset om der efter den almindelige investeringsforeningslovgivning er tale om investeringsforeninger eller kapitalforeninger.  

Definition af andelsklasse

Ved en andelsklasse forstås, at en investeringsforeningsafdeling, en værdipapirfond eller en afdeling i en SIKAV foretager en underopdeling i andelsklasser, hvor hver andelsklasse kan investere i forskellige aktiver.

Forskellige typer investorer, der ellers er henvist til at investere i forskellige afdelinger under en investeringsforening, værdipapirfond eller en SIKAV, kan, når en afdeling opdeles i andelsklasser, i stedet vælge at investere i forskellige andelsklasser under den samme afdeling. Andelsklasserne kan have forskellig investeringsprofil.

Forskellen på andelsklasserne kan fx være, hvor stor en del af omkostningerne, investorerne i de forskellige andelsklasser skal afholde, eller hvilken valuta der anvendes.

Hvad forstås ved en investeringsforening/SIKAV/værdipapirfond som har oprettet andelsklasser?

Næsten alle investeringsforeninger er opdelt i afdelinger. Er en investeringsforening opdelt i afdelinger (mindst 1 afdeling), kan der oprettes andelsklasser i foreningen, hvis vedtægterne åbner mulighed for det. Hvis vedtægterne i en investeringsforening åbner mulighed for, at foreningen opretter andelsklasser, skal det fremgå af foreningens navn, at det er muligt at oprette andelsklasser.

SIKAV'er er også opdelt i afdelinger, og afdelingerne har mulighed for at oprette andelsklasser.

Værdipapirfonde kan også være opdelt i afdelinger.

Det er kun selve den faktiske oprettelse af andelsklasser, der medfører, at deltagere der ellers beskattes efter reglerne for fx investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, beskattes efter de særlige regler i ABL § 19. Tilføjelsen af AK eller andre bogstaver i navnet har isoleret set ikke skattemæssig virkning. Det er først udnyttelsen af muligheden for at oprette andelsklasser, der medfører skattemæssigt statusskift. Der sker dog ikke statusskifte, hvis forskellen mellem andelsklasserne er, at administrationsomkostninger skævdeles eller hvilken valuta, der anvendes eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende.

Hvis der i en investeringsforening faktisk oprettes andelsklasser - hvor forskellen mellem andelsklasserne ikke er, at administrationsomkostninger skævdeles eller hvilken valuta der anvendes eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalendex - medfører det, at investorerne beskattes efter ABL § 19, og at foreningen bliver skattefri, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Det gælder uanset om der efter den almindelige investeringsforeningslovgivning er tale om investeringsforeninger eller kapitalforeninger.

Hvis der i en SIKAV faktisk oprettes andelsklasser - hvor forskellen mellem andelsklasserne ikke er, at administrationsomkostninger skævdeles eller hvilken valuta der anvendes eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende - medfører det, at investorerne beskattes efter ABL § 19, og at selskabet bliver skattefri, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19.

Opdelingen i andelsklasser med aktiver, der ejes af afdelingen, men henføres til andelsklassens deltagere, betyder, at de formueværdier, der indgår i opgørelsen af årets værdistigninger og værditab, ikke er ens for alle deltagerne af en afdeling. På samme måde er udlodningerne/minimumsindkomsten også forskellige.

Udlodninger/minimumsindkomst og formueværdier afhænger i stedet af den andelsklasse, som deltageren af afdelingen befinder sig i.

Om udtrykkene forening og afdeling bemærkes, at den typiske organisation af andelsklasser vil være, at der foreligger en forening, der har en afdeling, der er opdelt i andelsklasser. Den gældende terminologi på skatteområdet er, at udtrykket forening også omfatter afdeling. Afdelingen og dens medlemmer beskattes, som om den var en selvstændig forening. Opdelingen af en given afdeling i andelsklasser påvirker ikke andre afdelingers skattemæssige status. Den påvirker kun afdelingen selv.

SIKAV'er er opdelt i afdelinger, og afdelingerne kan opdeles i andelsklasser.

Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik

Muligheden for at oprette andelsklasser i investeringsforeninger blev fastsat ved lov nr. 392 af 25. maj 2009. Etablering af andelsklasser indebærer en mulighed for en underopdeling af investeringsforeningsafdelinger, således at investorerne kan vælge at investere i forskellige andelsklasser under den samme afdeling.

Skattemæssigt blev der foretaget følgende ændringer:

• I lov om beskatning af medlemmer i kontoførende investeringsforeninger blev der i § 2, 2.-5. pkt. indsat ny tekst, hvorefter det er en betingelse for beskatning efter loven, at medlemmerne er berettiget til samme forholdsmæssige andel af afkastet i afdelingen. Heraf fremgår modsætningsvist, at hvis der oprettes andelsklasser i en afdeling, hvorved medlemmerne i afdelingen ikke alle er berettiget til samme forholdsmæssige andel af afkastet i afdelingen, så ryger afdelingen ud af loven, og dermed over i ABL § 19.  Beskatning efter ABL § 19 gælder i kraft af, at ABL § 19, stk. 1, omfatter "aktier og investeringsforeningsbeviser mv." Investeringsforeningsbeviser m.v. er så bredt et udtryk, at det også omfatter medlemskab af kontoførende foreninger, der opfattes som foreninger, hvis medlemskab ikke kan omsættes. Definitionen i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger anfører, at der er tale om medlemskab, der kun kan afstås til foreningen.
• I ABL § 19, stk. 4, blev foretaget en ændring, som sikrer, at kontoførende foreninger, der opdeles i andelsklasser, ikke i kraft af stk. 4 kommer ud af § 19 igen. Stk. 4 begrænses altså til kontoførende foreninger, der ikke opdeles i andelsklasser.
• I ligningslovens § 16 C, stk. 15 (dengang stk. 16), blev indsat som en betingelse for, at en investeringsforening kan anses for en udloddende forening, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle medlemmer til samme forholdsmæssige andel af afkastet af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Det betyder, at der ikke må forekomme aktiver eller passiver, der er klassespecifikke for en andelsklasse. Er der andelsklasser, omfattes afdelingen af ABL § 19. Med virkning fra den 1. januar 2011 er det ligningslovens § 16 C, stk. 14.  

Formålet med at åbne for at investeringsforeninger kan oprette andelsklasser var at lette investeringsforeningers mv. administrative byrder og at øge deres konkurrenceevne. Det skulle være en lettelse til gavn for investorerne.

Ved lov nr. 557 af 18. juni 2012, som gennemførte UCITS-direktiv 2009/65/EF i Danmark, blev det muligt at stifte SIKAV'er og værdipapirfonde i Danmark fra de 1. juli 2012. SIKAV'er er opdelt i afdelinger, og afdelingerne kan være opdelt i andelsklasser. Værdipapirfonde kan også være opdelt i afdelinger.

Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev skattelovene ændret. Det er herefter fx muligt at oprette andelsklasser, hvor der er forskel på, hvor meget deltagerne i andelsklasserne skal betale af administrationsomkostninger, uden at afdelingen automatisk bliver omfattet af ABL § 19.

Den seneste lovbekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. er nr. 1051 af 25. august 2015.

Den seneste lovbekendtgørelse af lov om medlemmer af kontoførende investeringsforeninger er nr. 1246 af 19. november 2014. 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord		Yderligere kommentarer
SKAT
SKM2017.16.SR	Skatterådet bekræftede, at en subfund i et luxembourgsk investeringsinstitut etableret som et SICAV S.A., der etablerede andelsklasser, som var henholdsvis teknisk udloddende og fysisk udloddende, kunne være omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C. Skatterådet bekræftede desuden, at en aktie- eller obligationsbaseret afdeling i en dansk investeringsforening, der udelukkende investerede i beviser udstedt af en luxembourgsk subfund, som anført ovenfor, som etablerer andelsklasser, hvor forskellen i klasserne består i, hvor stor en del af administrationsudgifterne, der bæres af deltagerne i de respektive klasser, kunne være omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C.