Som førsteinstansforvaltning vurderer SKAT alle vurderingspligtige ejendomme i Danmark.

SKATs indsats foregår ad to arbejdsgange, først i forbindelse med fastlæggelse af vurderingsniveauet, dernæst ved den almindelige gennemgang af de enkelte ejendomme.

Med udgangspunkt i inddelingen i grundværdiområder kan SKAT inddele kommunerne i lokalkorrektionsområder bestående af et eller flere grundværdiområder. SKAT tilstræber, at de dyreste og billigste områder i kommunen udskilles til lokalkorrektionsområder.

For at der kan fastsættes et niveau for et lokalkorrektionsområde, skal der mindst have fundet ét salg sted inden for den periode, der indgår i beregningen, se B.1.1. Som almindelig regel bør et lokalkorrektionsområde imidlertid repræsentere et sådant antal salg, at der kan beregnes et statistisk forsvarligt vurderingsniveau på grundlag af dem. 25-30 salg af (bebyggede) ejendomme anses i den forbindelse for tilstrækkeligt. Opdeling i mindre områder kan f. eks. komme på tale, hvor et lille dyrt område er omgivet af et væsentligt billigere område, således at et gennemsnitligt beregnet niveau ikke kommer til at passe nogen af stederne.

SKAT har opstillet et sæt vurderingsfaglige betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan oprettes et lokalkorrektionsområde med et særskilt vurderingsniveau:

  • Prisdannelsen skal være markant forskellig fra den øvrige del af vurderingskredsen. Som markant forskellig anses en forskel på 800 - 1600 kr. pr. kvadratmeter sammenvejet etageareal, afhængigt af hvor i landet det er.
  • Området skal gennem en længere periode have været karakteriseret ved en særlig prisdannelse i forhold til den øvrige del af vurderingskredsen.
  • Prisdannelsen skal omfatte hovedparten af ejendomme, dvs. at den særlige prisdannelse skal kunne henføres til området som sådan.
  • Grundværdiniveauet skal på forhånd være fastlagt således, at der er differentieret tilstrækkeligt mellem dyrere og billigere områder.

SKAT vil normalt kunne henholde sig til de beregnede normtal under forudsætning af, at de er baseret på et tilstrækkeligt antal salg. Tilfældige udsving i priserne må formodes at udligne hinanden.

Det forekommer imidlertid, at den indeksering af salgspriserne, som foretages under hensyn til salgstidspunkterne, se B.1.1, ikke passer på udviklingen i en bestemt kommune. I så fald må SKAT eventuelt ændre normtallene for samtlige områder i kommunen, således at også det gennemsnitlige normtal ændres.

Særlig anledning til at fravige normtallet kan SKAT endvidere have for områder, hvor nogle få påfaldende salg skønnes at have forrykket niveauet urimeligt. I områder, hvor der er ganske få eller ingen salg, må anlæggelse af et afvigende vurderingsniveau underbygges af vurderingsfaglige overvejelser, der inddrager pris- og efterspørgselsforholdene i sammenlignelige områder.

Har SKAT konstateret større afvigelser mellem salgspriser og vurdering, bør SKAT søge klarlagt, om afvigelsen skyldes, at det seneste vurderingsniveau har været forkert, eller har sammenhæng med forhold ved den enkelte ejendom, som vurderingen ikke har taget hensyn til.

Enkeltejendomme I forbindelse med hver almindelig vurdering foretager SKAT en gennemgang af samtlige ejendomme, der skal vurderes. SKATs gennemgang af forslagsejendomme sker med udgangspunkt i de beregnede forslag til ejendomsværdi. SKATs ansættelser anses for endelige, når de er gjort bekendt for ejerne.     

Såfremt vurderingsforslaget ikke skønnes i overensstemmelse med handelsværdien, kan SKAT korrigere forslaget ved at give et tillæg eller nedslag. Tildeling af tillæg eller nedslag sker ofte på foranledning af en besigtigelse eller en klage. Tillæg og fradrag vil hyppigt være begrundet med, at ejendommens indretning eller vedligeholdelsestilstand afviger fra det normale.