Som hovedregel skal varens transaktionsværdi anvendes ved beregning af toldværdien af indførte varer, såfremt visse betingelser er opfyldte. Se afsnit F.A.10.2.2 Betingelser for at anvende transaktionsværdien.

Transaktionsværdien er den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til eksport til EU's toldområde, eventuelt justeret for en række specifikke priselementer eller supplerende betalinger.

Se EUTK artikel 70, stk. 1.

Det gælder for eksempel for omkostninger til forsendelse, emballage, evt. provenu ved videresalg, royalties og licensafgifter.

EU-Domstolen har bekræftet dette, og har bl.a. udtalt, at den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne, normalt udgør grundlaget for beregningen af toldværdien. Se sag C-15/99 Sommer, præmis 22.

Toldværdien skal således afspejle den reelle økonomiske værdi af en importeret vare og derfor tage hensyn til samtlige de bestanddele af denne vare, som har en økonomisk værdi. Se sag C-306/04, Compaq Computer International Corporation, præmis 30.

Transaktionsværdien, skal fastsættes på det tidspunkt, hvor toldangivelsen er antaget, og på basis af det salg, der ligger umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor varerne er blevet bragt ind i EU's toldområde.

 Se GF artikel 128, stk. 1.

Det er et krav i EU-kodeksens artikel 70, at de indførte varer har været genstand for et salg. Varer, der er leveret gratis eller er leveret til lån, til leje eller i kommission, opfylder ikke denne forudsætning.

Det bør dog bemærkes, at der ikke nogen steder i Toldkodeksen er en definition af begrebet "salg". EU domstolen har dog udtalt, at "begrebet salg omfattet af artikel TK 29, stk. 1 (nu EUTK artikel 70, stk. 1), er omfattet af EU retten, og derfor skal fortolkes i lyset af de formål, som forfølges med den pågældende ordning, og den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, samt at begrebet skal fortolkes bredt. " Se sag C-116/12, Christodoulou, præmis 35 og 45.

Såfremt varerne er solgt til eksport til EU, mens de har været under midlertidig opbevaring, eller har været omfattet af reglerne om særlige procedurer, bortset fra intern forsendelse, end-use eller aktiv forædling, skal toldværdien baseres på dette salg.

Se GF artikel 128, stk. 2.

►

Artikel 128 i Kommissionens gennemførelsesforordning skal læses sammenhængende, hvilket vil sige, at man først undersøger om varerne er omfattet af stk. 1, herefter om varerne er omfattet af stk.  2, såfremt de ikke er omfattet af stk. 1.

Hele bestemmelsen i GF artikel 128 dækker således over den situation, hvor varerne sælges til eksport til EU. Forskellen er blot tidspunktet for dette salg. Hvis det ikke er tilfældet undersøger man, om varerne er omfattet af stk. 2.

Foreligger der ikke noget salg til eksport til EU, kan transaktionsværdien ikke anvendes, og toldværdien skal fastsættes efter en af de sekundære metoder, således som er beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit F.A.10.6.

Hovedreglen er derfor, at såfremt der foreligger et salg til eksport, når varerne ankommer i EU, er det dette salg, der er grundlaget for toldværdien, og varerne er omfattet af bestemmelsen i GF artikel 128, stk. 1. Salget skal være det umiddelbare salg inden varernes fysiske indførsel i EU's toldområde. Dette gælder uanset, om varerne ved deres ankomst oplægges på toldoplag, og fortoldes fra dette.

Det afgørende i GF artikel 128, stk. 1 er derfor, om der er sket et reelt salg af varerne fra en køber til en sælger inden deres ankomst til EU's toldområde.

Et typisk eksempel på anvendelse af GF artikel 128, stk. 1, er varer, der sælges fra virksomhed A i USA til virksomhed B i Danmark. Her skal transaktionsværdien af salget mellem A og B lægges til grund ved fastsættelsen af toldværdien. Dette gælder, uanset om den danske virksomhed bringer varerne i fri omsætning med henblik på eget forbrug, eller for at videresælge varerne i fortoldet tilstand.

Tilsvarende gælder, hvis virksomhed A i USA sælger til virksomhed B i Danmark, som herefter sælger varen til virksomhed C i Frankrig. Her er det stadig salget mellem virksomhed A og B, der skal lægges til grund for toldværdien, da det er det salg, som ligger umiddelbart forud for varernes fysiske indførelse i EU. Dette gælder uanset, om varen sælges fortoldet eller ufortoldet fra virksomhed B til C, da dette salg ikke er et salg til eksport til EU i overensstemmelse med EUTK artikel 70, stk. 1. Salget mellem B og C anses for at være et "intra-EU" salg, og falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Er der ikke sket et salg før varerne er ført ind i EU's toldområde, er situationen omfattet af GF artikel 128, stk. 2.

Det vil være tilfældet i de situationer, hvor varerne er genstand for et salg, mens de befinder sig i EU, og opfylder betingelserne i artikel 70 EUTK om salg til eksport, fordi de er oplagt på toldoplag, og tolden herved er suspenderet. Når sådanne salg finder sted, skal transaktionsværdien fra toldoplagssalget bruges som grundlag for toldværdien.

Artikel 128, stk. 2 GF, gælder derfor, hvis en udenlandsk virksomhed overfører varer fra et lager i USA til et lager i EU, hvorfra varerne sælges til EU virksomheder. I dette tilfælde er salget til eksport først sket, efter at varerne fysisk er bragt ind i EU's toldområde, mens der har ikke været noget salg forud for deres transport til EU.

Et andet eksempel er, hvis varerne sendes fra sælger A i USA til importør B i Danmark, hvor varerne lægges på midlertidigt oplag. Mens varerne ligger på midlertidigt oplag, sælges varerne fra A til B, som videresælger til køber C i Danmark. Dette senarie vil være omfattet af artikel 128, stk. 2, idet der foretages et salg til eksport til EU (salget fra A til B), efter varerne er bragt ind i EU's toldområde.

Det afgørende for GF artikel 128 som helhed, og tolkningen heraf, er derfor om der er sket et salg til eksport til EU, og om salget er sket før eller, at efter varerne fysisk er ført in i EU's toldområde. Dette er konformt med den hidtidige lovgivning og praksis for fastsættelse af toldværdien.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke er sket nogen ændring af reglerne for anvendelse af transaktionsværdien til brug for bestemmelse af varens toldværdi. Der er heller ikke i bestemmelsen lagt op til en ændring af begrebet "salg", der derfor også skal fortolkes som hidtil.

◄

Metoden med transaktionsværdien kan ikke anvendes for varer, der indføres af en filial eller et salgskontor, fordi et salg forudsætter, at der er indgået en aftale mellem juridiske enheder. Det vil sige to selvstændige fysiske eller juridiske personer.