Indhold
Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 28 og den tilhørende protokol.
Afsnittet indeholder:
- DBO'ens 28 artikler
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Bemærk
Ved gennemgangen er kun anført de dele af artiklen, som afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2014. Se DBO'en om den præcise ordlyd og det nærmere indhold af afvigelsesbestemmelsen.
Om en artikel eller dele af den svarer til OECD's modeloverenskomst, se afsnit C.F.8.2.2.1-31, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.
DBO'ens 28 artikler
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
DBO'en omfatter ikke formueskatter.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
"Danmark" betyder Kongeriget Danmark, og omfatter også ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som efter folkeretten og dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, hvor Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af havbundens eller dens undergrunds naturforekomster.
DBO'en omfatter ikke Færøerne og Grønland.
"Den virkelige ledelses sæde" er ikke anvendt i definitionen af international trafik. I stedet lægges der vægt på, hvor foretagendet er hjemmehørende.
En bestyrer af en trust, der er undergivet beskatning i New Zealand, skal behandles som den retmæssige ejer af modtagne udbytter, renter og royalties. Se artikel 3, stk. 2.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.
Artikel 5: Fast driftssted
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Tilsynsvirksomhed i forbindelse med et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde og virksomhed i forbindelse med udforskning eller udnyttelse af havbunden og undergrunden og deres naturforekomster udgør et fast driftssted efter 12 måneder. Se artikel 5, stk. 5.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3.
Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.
Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5.
Den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 6.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om korresponderende justering.
Begge lande har forbeholdt sig at benytte gældende lovbestemmelser om beskatning af indkomst ved forsikringsvirksomhed. Se protokollen punkt b.
Se også
Se afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
Artikel 8: Skibs- og luftfart
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Fortjeneste ved skibs- og luftfart i international trafik beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 1.
Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 8, stk. 3.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 8, stk. 2. Fortjeneste ved driften af både, der anvendes i indre farvande beskattes derfor efter de regler, som gælder for erhvervsindkomst. Se artikel 7.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 8, stk. 3. Hvis den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sæde ombord på et skib eller en båd beskattes fortjenesten derfor efter reglerne om anden indkomst. Se artikel 21.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.
Artikel 10: Udbytte
x
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECDs modeloverenskomst artikel 10 C.F.8.2.2.10.
Kildelandet kan beskatte udbytter med 15 pct., såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.
Artikel 10 finder ikke anvendelse i de situationer, hvor den retmæssige ejer driver erhverv, i den stat, hvor det udbetalende selskab er hjemmehørende, gennem et fast driftssted eller udøver frit erhverv. Se nærmere om den situation i artikel 10, stk. 4.
Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten udnyttes. Se om Danmarks interne regler for beskatning af udbytte i selskabskonstruktioner samt om begrebet retmæssig ejer samt LL § 3 i afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter (begrænset skattepligt - selskaber).
Bestemmelsen indeholder en regel om særlig skattegodtgørelse for fysiske personer, der er hjemmehørende i New Zealand, og som modtager udbytte fra et dansk selskab. Se artikel 10, stk. 6.
Se også
Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.
x
Artikel 11: Renter
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.
Bemærk
Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte begrænset skattepligtige fysiske personer af renter.
Artikel 12: Royalties
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Royalties kan beskatte i både bopælslandet og kildelandet. Kildelandet kan beskatte royalties med højst 10 pct. af bruttobeløbet. Se artikel 12, stk. 1 og 2.
"Royalties" omfatter også film eller bånd til brug for fjernsynsudsendelser eller bånd til brug for radioudsendelser og anvendelsen af eller retten til at anvende (leasing) industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Se artikel 12, stk. 3. Det danske royaltybegreb i KSL § 65 C, stk. 4, er snævrere en DBO'ens. Danmark har som kildeland ikke intern hjemmel til at beskatte de royalties, som ikke er omfattet af den danske bestemmelse.
Royalties skal anses for at stamme fra det land, der betaler royalties, eller det land, hvor en politisk underafdeling, lokal myndighed eller den person, som betaler royalties, er hjemmehørende. Hvis der er fast driftssted i et land, anses royalties for at stamme derfra. Se artikel 12, stk. 5.
Se afsnit C.F.8.2.2.12.3 om tilbagebetaling af dansk roayltyskat.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.12 om OECD's modeloverenskomst artikel 12.
Artikel 13: Afhændelse af ejendele
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen handler om salg af ejendele og ikke kapitalgevinster, men ellers svarer artiklen stort set til modeloverenskomsten.
Artiklen indeholder dog ikke modeloverenskomstens artikel 13, stk. 4, om kildelandsbeskatning af fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 4 (opsamlingsbestemmelse).
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13 om kapitalgevinster.
Artikel 14: Frit erhverv
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000.
Kildelandet kan også beskatte indkomst fra personer, der driver frit erhverv uden fast sted, hvis opholdet i landet overstiger 183 dage i det pågældende indkomstår. Se artikel 14, stk. 1, litra a.
New Zealands indkomstår løber fra 1. april til 31. marts.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
183-dages-reglen anvendes i forhold til indkomståret. Se artikel 15. stk. 2, litra a. Indkomståret for New Zealand løber fra 1. april til 31. marts.
Vederlag for personligt arbejde ombord på skib eller luftfartøj beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 15. stk. 3.
Artikel 15, stk. 3, medtager ikke vederlag for arbejde på skibe, der benyttes til transport i indre farvande. Dette vederlag beskattes efter artikel 15, stk. 1 og 2.
Lønindkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, har tjent ved arbejde ombord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark. Se artikel 15. stk. 4.
Se også
Se også
- Artikel 16 om bestyrelseshonorarer
- Artikel 17 om løn til kunstnere og sportsfolk
- Artikel 19 om løn for offentligt hverv
- Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.
Artikel 16: Bestyrelseshonorar
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.
Bemærk
Artiklen omfatter ikke optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat. De er enten omfattet af artikel 19, stk. 1, eller af artikel 15, 16, eller 18, hvis der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 19, stk. 3.
Artikel 18: Pensioner
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Private pensioner, der stammer fra et tidligere ansættelsesforhold, kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 18, stk. 1. Denne bestemmelse svarer til modeloverenskomsten artikel 18.
Private pensioner, der ikke stammer fra et tidligere ansættelsesforhold, er omfattet af artikel 21 og kan beskattes i kildelandet.
Sociale sikringsydelser, fx folkepension, kan beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 2.
Eksempel
Landsskatteretten anså ikke udbetalinger fra indekskontrakter for omfattet af artikel 18, da udbetalingerne ikke kunne sættes i forbindelse med tidligere ansættelsesforhold. Udbetalingerne kunne derfor beskattes i Danmark efter artikel 21. Se SKM2009.217.LSR.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.
Artikel 19: Offentlige hverv
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, er omfattet af artikel 19 og ikke af artikel 17. Hvis der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed beskattes vederlaget efter artikel 15, 16 eller 18. Se artikel 19, stk. 3.
Se også
Se afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.
Artikel 20: Studerende
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.
Artikel 21: Andre indkomster
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Andre indkomster kan beskattes i kildelandet, hvis de stammer fra dette land. Det betyder, at hvis indkomsten er fra et tredjeland, kan den kun beskattes i bopælslandet.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 21, stk. 2, om kildelandsbeskatning ved fast driftssted, da artikel 21, stk. 1, har en generel bestemmelse om kildelandsbeskatning.
Eksempel
Landsskatteretten anså udbetalinger fra indekskontrakter for omfattet af artikel 21, og Danmark kunne derfor beskatte udbetalingerne som kildeland. Se SKM2009.217.LSR.
Bemærk
Private pensioner uden for ansættelsesforhold er omfattet af artikel 21.
Se også
Se afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21.
Artikel 22: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som New Zealand kan beskatte efter DBO'en. Se artikel 23, stk. 2, litra a og b.
Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i New Zealand, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra New Zealand. Se artikel 23, stk. 2, litra c.
New Zealand giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Danmark kan beskatte efter DBO'en. Se artikel 23, stk. 1.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.
Artikel 22A: Ikke-diskriminering
Der er indsat en ny artikel ved protokol af 12. marts 1985, artikel 1.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen gælder for fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat og for juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat på skatter omfattet af overenskomsten. Se artikel 22A, stk. 2.
Se også
Se afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.
Artikel 23: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen nævner ikke nogen frist for ansættelsesændringer til gennemførelse af aftaler efter den gensidige aftaleprocedure.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.
Artikel 24: Udveksling af oplysninger
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 26, stk. 4, om anmodning om oplysninger og artikel 26, stk. 5, om at nægte at afgive oplysninger.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.
Artikel 25: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.
Artikel 26: Territorial udvidelse
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.29 om OECD's modeloverenskomst artikel 29 om territorial udvidelse.
Artikel 27: Ikrafttræden
DBO'en trådte i kraft den 22. juni 1981 og har virkning fra 1. januar 1981.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.
Artikel 28: Opsigelse
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT- meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2009.217.LSR
|
Artikel 18 og 21. Landsskatteretten anså ikke udbetalinger fra indekskontrakter for omfattet af artikel 18, da udbetalingerne ikke kunne sættes i forbindelse med tidligere ansættelsesforhold. Udbetalingerne kunne derfor beskattes i Danmark efter artikel 21.
|
|