Indhold
Dette afsnit handler om enkeltstående overdragelse af aktier mellem hovedaktionæren og selskabet.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Retningslinjer for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked
- Retningslinjer for aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked
- Selskabets salg af aktier til underpris
- Hovedaktionærens salg af aktier til overpris
- Beskatningstidspunkt
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Ved overdragelse af aktier mellem en hovedaktionær og et selskab, som hovedaktionæren har den bestemmende indflydelse i, skal overdragelsen ske til handelsværdien. Der skal være tale om samme pris og samme vilkår, som hvis handlen var indgået mellem uafhængige parter. Hvis dette ikke er tilfældet, enten fordi prisen er højere eller lavere end den pris, aktierne kan overdrages til en uafhængig part til, bliver forskellen beskattet som maskeret udlodning hos hovedaktionæren.
Se også
Se også
- Afsnit C.D.11.1 om armslængdeprincippet i LL § 2.
- TSS cirkulære 2000-9 om værdiansættelse af aktier og anparter.
Retningslinjer for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked
For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked skelnes der mellem:
- Aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked
- Aktier i aktieklasser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, i selskaber, hvis øvrige aktier er optaget til handel på et reguleret marked.
Aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked
Aktier optaget til handel på et reguleret marked ansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs på det for skatteberegningen afgørende tidspunkt.
Aktier i aktieklasser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, i selskaber, hvis øvrige aktier er optaget til handel på et reguleret marked
Hovedregel
Aktier i aktieklasser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked i selskaber, hvis øvrige aktier er optaget til handel på et reguleret marked, medtages til samme værdi som kursen på de aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.
Undtagelse
Der kan knytte sig rettigheder til den aktieklasse, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og som på afgørende punkter adskiller sig fra de rettigheder, der er gældende for aktierne i den aktieklasse, som er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis der gør det, skal der i stedet foretages en konkret vurdering af værdien af den aktieklasse, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Det kan fx være en ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation.
Retningslinjer for aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked
Værdien af aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, skal fastsættes til handelsværdien.
Der er fastsat en hjælperegel til beregning af handelsværdien, som finder anvendelse på overdragelse af aktier og anparter mellem interesseforbundne parter.
Hjælpereglen kan fx anvendes ved overdragelse af aktier og anparter mellem hovedaktionæren og selskabet, hvis aktiernes handelspris ikke er kendt, fordi de fx ikke har været handlet med tredjemand omkring tidspunktet for overdragelsen mellem hovedaktionæren og selskabet.
Hjælpereglen
Efter hjælpereglen beregnes aktiernes værdi som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip.
Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, og de følgende redskabsmæssige poster skal korrigeres sådan:
Fast ejendom
Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering. Se SKM2004.173.LR. Eventuelle ombygningsudgifter tillægges hvis de ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Udenlandske ejendomme medtages til den bogførte værdi.
Associerede selskaber
Beholdninger af unoterede aktier/anparter i associerede selskaber og i tilknyttede virksomheder medtages til værdien opgjort efter hjælpereglen, når handelsværdien er ukendt.
Begreberne associerede selskaber og tilknyttede virksomheder defineres i overensstemmelse med lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab mv.
Goodwill og andre immaterielle aktiver
Vedrørende fastsættelse af goodwill henvises til SKATs retningslinjer om værdiansættelse af goodwill.
Udskudt skat
Beregnet udskudt skat (netto) medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner. Negativ udskudt skat kan medtages, dog kun til en værdi under pari.
Andre forhold
En eventuel bogført værdi af egne aktier medtages ikke i beregningen af den indre værdi. Ved beregningen af kursen reduceres den nominelle aktiekapital med den andel, som de egne aktier repræsenterer.
Se også
Se også afsnit C.C.6.4.1.2 om værdiansættelse af goodwill og afsnit C.B.2.14.2.7 om gevinst og tab ved fraflytning.
Fravigelse af hjælpereglen
Det resultat der følger af, at hjælpereglen er anvendt, må fraviges i sin helhed eller med enkeltposter, når det er relevant og væsentlig for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier eller anparter.
Aftalte omsætningsbegrænsninger kan fx have indflydelse på kursfastsættelsen. Se TfS2000, 560 H, SKM2001.198.LR og SKM2003.116.LSR. Det kan udledes af TfS2000,560 H, at handelsværdien af en minoritetsaktiepost, der er underlagt omsætningsbegrænsninger, skal fastsættes på grundlag af en konkret vurdering af alle relevante forhold i relation til værdiansættelsen, herunder f.eks. det forhold, at der er tale om en minoritetsaktiepost med omsætningsbegrænsninger, samt det forhold, at handelsværdien eventuelt ville være højere ved et samlet salg af alle aktierne.
Selskabets salg af aktier til underpris
Hvis hovedaktionæren køber aktier af selskabet til underpris beskattes han af den fordel han opnår ved købet. Hovedaktionæren beskattes af forskellen mellem købsprisen og aktiernes handelspris som maskeret udlodning. Hovedaktionæren kan benytte handelsværdien som anskaffelsesværdi ved beregningen af den skattemæssige gevinst / tab ved senere salg af aktierne.
Selskabet beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og gevinst eller tab opgøres med udgangspunkt i handelsværdien.
Hovedaktionærens salg af aktier til overpris
Hvis hovedaktionæren sælger aktier til selskabet til overpris, beskattes overprisen som maskeret udlodning fra selskabet. Aktiegevinsten opgøres på grundlag af handelsværdien.
Selskabet derimod stilles som om værdipapirerne var anskaffet til handelsværdi og ikke til den faktiske købesum.
Beskatningstidspunktet
Beskatningen af den maskerede udlodning sker på realisationstidspunktet, dvs. på det tidspunkt hvor aktiesalget sker. Se ABL § 23, stk. 1.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Højesteretsdomme
|
|
SKM2012.571.HR
|
Aktionær fik ikke medhold i sine indsigelser imod værdiansættelsen af unoterede A-aktier pr. 19. maj 1993. Der var således hverken grundlag for at tilsidesætte ansættelsen af selskabets totalværdi, som var i overensstemmelse med skønsmændenes vurdering, eller landsrettens ansættelse af kontrolpræmiens størrelse. |
|
|
SKM2008.211.HR
|
En hovedaktionærs køb af et anpartsselskab fra sit holdingselskab blev anset for sket til underpris, og der var derfor tale om maskeret udlodning. Køberne af anparterne var eneaktionæren og hans bror, og eneaktionæren blev beskattet af hele formuefordelen som maskeret udlodning - også for så vidt angår den del, der var tilfaldet hans bror, idet denne formuefordel havde passeret hans økonomi. Ved ansættelsen af værdien af anparterne var det ikke handelsværdien, men den højere indre værdi, der skulle lægges til grund, eftersom der ikke var et egentligt marked for anparter i et selskab af den omhandlede karakter.
Maskeret udlodning.
|
|
|
SKM2005.65.HR
|
Skatteyderen købte 90 pct. af aktiekapitalen af et underskudsselskab for kr. 150.000 og videresolgte det samme dag for kr. 2.702.889. Skatteyderen var reelt hovedaktionær i såvel det købende som det sælgende selskab. De resterende 10 pct. af aktierne blev til samme kurser købt og solgt af den person, som reelt ejede de resterende 10 pct. af det selskab, der solgte aktierne til skatteyderen. Retten fandt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at aktiernes værdi ved købet alene udgjorde kr. 150.000. Retten henviste til, at der forelå et ubestridt interessefællesskab og til den store forskel mellem købs- og salgsprisen. Skatteyderen blev derfor beskattet af maskeret udlodning.
|
|
|
SKM2003.3.HR
|
Den 10. juni 1994 blev der indgået en overenskomst mellem F ApS, J, K og L om overdragelse af aktierne i et selskab. Overenskomsten blev den 14. juni 1994 forsynet med en tiltrædelsespåtegning fra de hidtidige aktionærer. Retten fandt, at der den 14. juni 1994 var indgået en endelig bindende aftale om aktiesalget, hvorefter F ApS har overdraget 50 pct. af aktierne i selskabet. Retten fandt også at den pr. 15. november 1994 indgåede tillægsaftale til overenskomsten ikke kunne anses for en ophævelse af aftalen af 14. juni 1994. Retten fandt at den i aftalen af 15. november 1994 anførte formidlingsprovision til F ApS, måtte anses for vederlag for overdragelse af 50 pct. af aktierne i selskabet. Beløbet skulle retteligt have været betalt af aktionærerne J, K, og L i selskabet. Beløbet blev anset som en ikke fradragsberettiget udlodning til aktionærerne J, K og L. Maskeret udlodning.
|
|
|
SKM2001.88.HR
|
Et overskudsselskab blev solgt med en balance på knap 6 mio kr. for en købesum på knap 5 mio. kr. Ifølge overdragelsesaftalen skulle købesummen betales kontant, men efter en senere aftale mellem parterne, blev handelen i stedet gennemført ved, at sælgernes revisor foranledigede differencen mellem selskabets aktiver og købesummen overført til en konto i selskabets navn i købers pengeinstitut, hvorefter et beløb svarende til købesummen blev overført fra det solgte selskab til sælgerne. Højesteret fandt ikke, at der ved gennemførelse af handlen forelå en udlodning fra selskabet til sælgerne. Ikke maskeret udlodning.
|
|
|
TfS 2000, 560 H
|
I forbindelse med ændringen af aktieavancebeskatningsloven i 1993 anmodede 5 aktionærer skattemyndighederne om et bindende forhåndstilsagn om deres aktiers handelsværdi pr. 19. maj 1993. Under henvisning til begrænsningerne i aktiernes omsættelighed fastsatte skattemyndighederne værdien til kurs 446. Højesteret udtalte, at der ved vurderingen af sådanne aktiers værdi må tages hensyn til, at der efter lovens formål alene skal ske beskatning af gevinster vedrørende perioden efter den 19. maj 1993, og til, at værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer. Højesteret fandt, at begrænsningerne i aktiernes omsættelighed ikke indebar, at der skulle ses bort fra de merværdier, der var blevet dokumenteret ved en skønserklæring. Da der ikke var enighed mellem parterne om, hvilken kurs aktierne skulle fastsættes til på grundlag af skønserklæringen, og fastsættelsen indebar et skøn, blev sagen hjemvist til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien.
|
Se SKM2001.198.LR
|
|
Landsretsdomme
|
|
►SKM2017.170.VLR◄
|
►I 2005 stiftede A selskabet H1 ved indskud af unoterede aktier og børsnoterede aktier. A fik betaling for de indskudte aktiver i form af anpartskapitalen i H1 tegnet til en mindre overkurs samt et stiftertilgodehavende. Med henvisning til at A havde fået en overpris for de unoterede aktier, nedsatte skattemyndighederne stiftertilgodehavendets skattemæssige værdi. Det var for domstolene ubestridt, at A havde fået en overpris for de unoterede aktier. Landsretten fastslog, at H1s afdrag på den del af stiftertilgodehavendet, der oversteg det skattemæssigt fastsatte tilgodehavende, måtte anses for maskeret udlodning, ligesom rentebetalingerne på den del af stiftertilgodehavendet, der lå ud over det skattemæssigt ansatte tilgodehavende, ligeledes måtte anses for maskeret udbytte, alt med den følge, at afdragene og renterne skulle kvalificeres som aktieindkomst, samt at selskabet blev nægtet fradrag for renterne.◄
|
|
|
SKM2010.453.ØLR
|
Differencen mellem overdragelsessummen og markedsprisen i forbindelse med overdragelsen af et dansk selskabs anparter i et litauisk joint venture selskab til det danske selskabs hovedanpartshaver, blev anset for maskeret udlodning for hovedanpartshaveren. I det danske selskabs årsrapport fremgik, at tilbageførelsen af anparterne var begrundet i uenighed med ligningsmyndighederne om værdiansættelsen. Landsretten udtalte, at der, ikke mindst når der er tale om aktieoverdragelser mellem interesseforbundne parter, må stilles ikke ubetydelige krav til beviserne for, at de faktiske omstændigheder er anderledes, end dokumenterne angiver. Maskeret udlodning
|
|
|
SKM2008.32.ØLR
|
Handelsværdien af en post unoterede aktier pr. 19. maj 1993 skulle fastsættes til den kurs, der fulgte af tilbagekøbsaftalen med selskabet uden hensyn til mulige merværdier i selskabet, idet det ikke den 18. maj 1993 kunne anses for realistisk, at de pågældende aktier på daværende eller et senere tidspunkt ville kunne sælges til en værdi, der var højere end den i tilbagekøbsaftalen fastsatte kurs.
|
|
|
TfS 1997, 198 ØLR
|
En eneanpartshaver solgte 50 pct. af selskabet til dets direktør for 1 kr. Året efter købte direktøren resten af selskabet for 10.000 kr samtidig med, at han overtog en fordring på 2,8 mio. kr. som den oprindelige aktionær havde på selskabet. Samme år udstedte en bank efter ordre fra selskabet en garanti på 50.000 USD til fordel for den tidligere aktionær. Garantien blev udbetalt senere på året. Skattemyndighederne fandt, at beløbet på 50.000 USD var en yderligere betaling for anparterne, og anså beløbet for maskeret udlodning til den nye aktionær. Maskeret udlodning.
|
|
|
Byretsdomme
|
|
SKM2008.785.BR
|
Byretten fandt, at salget af en aktiepost til hovedanpartshaveren og dennes hustru var sket til underkurs, idet skattemyndighederne havde skønnet at handelsværdien svarede til den kurs, to medarbejdere havde købt anparterne til. Forskellen blev anset som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Maskeret udlodning.
|
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
SKM2003.116.LSR
|
En bindende forhåndsbesked vedrørende kursen på aktier pr. 19. maj 1993 blev stadfæstet. Landsskatteretten fandt, at kursen under hensyn til bestemmelserne om omsættelighedsbegrænsningen og formålet hermed samt de realistiske muligheder for afståelse uden begrænsninger og syns- og skønsmændenes vurderinger, at handelsværdien for minoritetsaktionærerne i selskabet den 19. maj 1993 var kurs 985.
|
|
|
SKM2002.424.LSR
|
Eneanpartshaveren havde ved købsaftale erhvervet alle anparterne i et selskab. Eneanpartshaveren havde oplyst, at betalingen for anparterne var sket via et mellemregningsforhold mellem sælgeren og eneanpartshaverens far. Der var ikke fremlagt nærmere dokumentation for mellemregningsforholdets opståen og afvikling. Eneanpartshaveren blev beskattet som maskeret udbytte i forbindelse med køb og salg af anparter i selskabet. Maskeret udlodning.
|
|
|
TfS 1989, 164 LSR
|
Et selskab påtænkte at udbyde nominelt 2 mio. kr. konvertible obligationer til en tegningskurs på 100. Efter 3 år kunne obligationerne enten forlanges indfriet til kurs 500 eller konverteres til nom. 1 mio. kr. C-aktier med reduceret stemmeret. Obligationerne skulle forrentes med halvt udbytte, hvilket forventedes at blive 25 pct. Tegningsretten ville blive udbudt til frit salg og forventedes at indbringe klageren 6,4 mio. kr. LSR tiltrådte, at formålet med de omhandlede dispositioner måtte anses at være at tilføre hovedaktionæren midler, der hidrørte fra selskabet. Hovedaktionæren måtte anses for at modtage en maskeret udlodning svarende til handelsværdien af tegningsretten til de konvertible obligationer. Maskeret udlodning.
|
|
|
SKAT
|
|
SKM2010.422.SR
|
Skatterådet bekræftede, at handelsværdien på aktierne i et selskab pr. 1. januar 2010 kunne ansættes til aktiernes andel i selskabets regnskabsmæssige egenkapital efter en konkret vurdering af selskabets relative markedssituation for så vidt angår den finansielle krise samt omsættelighedsbegrænsningerne. SKAT henviste generelt til principperne beskrevet i værdiansættelsesvejledningen "Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse" af 21. august 2009, når en handelsværdi skal opgøres.
|
|
|
SKM2008.496.SR
|
Skatterådet har fastslået, at den kurs, som selskabet ønskede at anvende ved medarbejdernes aktiekøb og -salg, var udtryk for handelsværdien, idet medarbejderne udelukkende kunne afstå aktierne til selskabet. Medarbejderne var således direkte og indirekte afskåret fra at få del i eventuelle merværdier ved en afståelse til tredjemand.
|
|
|
SKM2004.173.LR
|
I forbindelse med et påtænkt generationsskifte med afhændelse af 50 pct. af aktiebeholdningen i et selskab fastsatte Ligningsrådet kursen på selskabet. Ved beregning af værdien blev de bogførte værdier af ejendommene erstattet med de seneste kendte offentlige ejendomsvurderinger.
|
|
|
SKM2001.198.LR
|
Vedrører værdiansættelse af en minoritetsaktiepost pr. 19. maj 1993. Højesteret hjemviste sagen til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien, idet den fornyede ansættelse skulle ske under hensyntagen til den merværdi som følge af virksomhedens indtjeningsevne, som var dokumenteret under et tidligere syn og skøn.
|
Se TfS 2000, 560 HRD
|